23.3.2007
af
Eva Bøgelund
New Public Management-generationen bør i praktik ude hos dem, der står i frontlinjen med borgerne. Det foreslår et af medlemmerne i regeringens rådgivende kvalitetsgruppe.
Indfør en regel om, at man ikke kan være djøfer i centraladministrationen uden at have haft to måneders praktik i en direkte borgerrettet virksomhed.
Den ide vil Lisbeth Binderup fra Lundgaard Konsulenterne bruge lidt af sin tid på, når det bliver hendes tur til at fremlægge sine synspunkter som medlem af regeringens 27 personer store rådgivende Kvalitetsgruppe.
Hun er cand.scient.pol. og tidligere kommunaldirektør og bestyrelsesformand for det nye kommunale og regionale evalueringsinstitut, KREVI, som er oprettet i forbindelse med strukturreformen, og hendes budskab er, at alle de ministerielle embedsmænd - de unge djøfere - er opdraget i bedste New Public Management-tradition og fortsætter med at lave procedurestyring. Men tidens problem er ikke mangel på styring. Det er overflod af konfliktende styring, mangel på arbejdskraft og alt for megen konceptstyring og alt for lidt tid til 'samvittighedsledelse' - hvad den seneste tids skjult kamera optagelser i døgninstitutioner er et sørgeligt symptom på, siger hun.
"Det hele minder lidt om historien om Titanic og musikken, der blev ved med at spille, mens skibet sank."
Hvert ministerium forsøger at sætte den kommunale dagsorden og opbygge egne styrekompetencer og dokumentationskrav til kommunerne. Men der mangler indholdsmæssig koordinering. Resultatet er, at man trækker ressourcer væk fra de decentrale lederes egentlige kerneopgave - at lede mennesker, siger hun.
Er det djøfernes skyld?
"Nej. Vores folkevalgte politikere skal kunne se, om de ydelser, de beder om, bliver leveret. Men djøfernes tilgang betyder noget. For den unge fuldmægtig og kontorchef, der leverer første udkast til de nye paragrafer, gælder der også andre succeskriterier end hensynet til borgeren og vilkårene for den kommunale serviceproduktion."
Hvilke?
"Det vil måske være et succeskriterium, at ens chef kommer til at stå stærkt. Og for hele ministeriet er det et succeskriterium, at ministeren står stærkt. Enhver stor organisation lever sit eget liv og konkurrerer internt og med andre, og noget af det, man konkurrerer på, er også dokumentationskravene."
Send politikerne i praktik
"Jeg har lyst til at stille et helt banalt forslag om en ny karrierepolitik: At man kun kan få en chefpost i et ministerium, der står for kommunal regulering, hvis man har haft en vis periodes udstationering i en kommune. Ligesom det er helt naturligt for en lederkarriere i en international koncern, at man har været udstationeret," siger Lisbeth Binderup.
Formålet er først og fremmest at lære de decentrale lederes vilkår at kende - det ledelsesmiljø, som skal levere den krævede dokumentation.
Men det kommunale niveau er vel godt rustet til at give Slotsholmen svar på tiltale, for mange af cheferne i den kommunale verden har jo en fortid på Slotsholmen?
"Ja. Men det går jo netop kun den ene vej - ud. De kommer ikke ind derudefra. Jeg begyndte selv som fuldmægtig i Indenrigsministeriet, blev konsulent i KL og siden kommunaldirektør. Jeg fik først set en borger, da jeg var langt op i 30'erne," siger Lisbeth Binderup.
Problematikken gælder også ude i de store kommuner, understreger hun. Også her er man kendetegnet ved at have et stort bureaukrati, som er på forsvarlig afstand af de borgere, det drejer sig om. Så her gælder forslaget også.
Men det er at rette bager for smed, mener Søren Burcharth, formand for DJØFs Overenskomstforening. For det er politikerne, ikke djøferne, der er ansvarlige for lovgivningen. Djøferne har via mobilitet inden for den offentlige sektor, praktik og studiejobs i kommunerne stor viden om, hvor der trænger til udluftning i dokumentationskravene.
"Det vil give langt mere mening at sende ministrene i erhvervspraktik. Det har skatteministeren lige været. Alle nye ministre kunne nok have gavn af at gøre sig samme ulejlighed for at møde deres frontmedarbejdere i øjenhøjde. Det ville måske få ministrene til at være mindre hurtige på lovaftrækkeren, når de bliver presset af medierne på enkeltsager."
Ministerierne må tage deres egen medicin
Lisbeth Binderup mener også, at ministerierne bør opgøre, hvor store administrative byrder deres respektive regelsæt årligt udgør i årsværk og foreslår 'ministerielle nøgletal' som pendant til de kommunale nøgletal.
"Ministerierne må og skal have viden om den kommunale kvalitet. Men i dag er der ingen, ingen, der aner, hvad det koster at tilvejebringe de oplysninger. Og det er jo fuldstændig mod regeringens politik og sund fornuft, at man beder om at få et stykke arbejde udført uden at vide, hvad det koster."
Det er en spændende ide, siger Søren Burcharth.
"Den ligger i smuk forlængelse af vores eget forslag om at måle de administrative byrder af ny lovgivning systematisk. Hvis man gør det på den rigtige måde, kan det måske animere de ansvarlige ministre til en årlig kappestrid om, hvem der reducerer den administrative byrde mest."
Lige for tiden er der rent faktisk meget fokus på, at dokumentationskrav ikke skal tage alt for mange ressourcer fra kerneydelsen - og det er rigtig godt, at der er fokus på lige nøjagtig dét, understreger Agi Csonka, direktør for Danmarks Evalueringsinstitut.
"Men man bliver også nødt til at erkende, at et godt kvalitetssikringssystem stiller store krav, og det koster ressourcer på alle niveauer. Det bliver aldrig gratis at levere dokumentation, men det skal helst være indsatsen værd."
Hun mener, at Lisbeth Binderup peger på et vigtigt aspekt i diskussionen om at minimere de administrative byrder og at stille de rigtige krav til offentlige institutioners dokumentation: Nemlig at det i høj grad er en kompetence, man skal have.
"Om man kun kan erhverve sig den ved at arbejde i en borgerrettet institution, skal jeg lade være usagt. Men kompetencen handler om at skabe sammenhæng mellem hele tre ting: Dokumentation i forhold til ydre kvalitetskrav, redskaber til intern kvalitetsudvikling og brugbare ledelsesinformationssystemer."
At kunne skabe den sammenhæng er en fantastisk vigtig kompetence - både for djøferne og institutionslederne. Selvom det er noget forskelligt, de skal kunne.
Det politiske systems logik
De af statens embedsmænd, der sidder tæt på problematikken, har - logisk nok - mindre lyst til at kommentere det konkrete forslag, for kvalitetsreformen er et toppolitisk emne.
Agnete Gersing, i dag direktør i Konkurrencestyrelsen, men indtil for nylig topembedsmand i Finansministeriet med statens overordnede forhandlinger med kommunerne som sit arbejdsområde, vil dog godt give et besyv med.
Hun tror ikke på firkantede regler som obligatorisk praktik eller krav om udstationering for ministeriernes fagmedarbejdere og chefer. Man vælger altid den bedst kvalificerede til et job, og så duer det ikke med rigide regler om folks baggrund.
"Men konkret indsigt og praktisk viden fra den anden side af bordet er da en fordel. Så det er en smaddergod ide at tage ud og møde dem, der arbejder derude. Det giver en større indsigt, end man nogensinde kan få på anden vis."
Det er bare ikke nødvendigvis mangel på indsigt, der er problemets kerne, når man taler om de mange dokumentationskrav, understreger hun.
"Jeg tror, det har at gøre med den logik, der er i et ethvert politisk system. Når der opstår et problem, bliver ministrene og deres embedsmænd mødt med et krav om, at der skal gøres noget. Det er ikke nok at sige, at 'Det taler vi med borgmestrene om'. Man skal vise, at man gør noget. For i vore dage bliver de statslige politikere også draget til ansvar for, hvordan kommunerne løser deres opgaver," siger hun.
"Og det, tror jeg, er en vigtig årsag til mange af de styringstiltag, vi ser."
Men samtidig er det sundt, at den politiske beslutningsproces i stigende grad tager afsæt i konkrete fakta. Det kræver, at man måler og dokumenterer, og man skal selvfølgelig altid vurdere konkret i hvert enkelt tilfælde, om man har opfundet den dybe tallerken i første hug.
"Og jeg er enig i, at man også bør vide, hvad det koster."
Ledige stillinger