Ret op på skævheden

Og forskning af høj kvalitet fordrer, at talentmassen udvikles og anvendes optimalt. Der er kort sagt behov for så mange og så gode forskere som muligt. Virkeligheden på de danske universiteter viser desværre, at vi er utroligt dårlige til at udvikle og anvende den kvindelige talentmasse.

De fleste samfundsvidenskabelige universitetsstudier oplever i dag stigende søgning og optag af kvinder. I dag er over halvdelen af de universitetsstuderende kvinder. - En god nyhed for de fleste, da man må forvente, at flere kvinder efterfølgende vil gå forskningsvejen og både kandidere til og blive professorer.

Men virkeligheden ser desværre noget anderledes ud. På trods af at der nu er flere kvinder end nogensinde i den forskningsmæssige "fødekæde", går det alt for langsomt med antallet af kvindelige professorer. Kun 10% af de universitetsansatte professorer er i dag kvinder. Og i vidensamfundet er det et problem. For det første fordi vi ikke udnytter den kvindelige talentmasse, og for det andet er det et demokratisk problem, fordi god forskning kræver mangfoldighed.

Men hvordan kan dette åbenlyse problem løses? Statistikker viser, at der ikke er nogen nævneværdig forskel mellem ansøgernes succesrate, når man ser på køn. Kvindernes chance for at blive ansat i en professorstilling er ca. den samme, som for de mandlige ansøgere. Problemet opstår allerede i rekrutteringsfasen - langt færre kvinder end mænd søger simpelthen professorstillingerne. En skævhed som i øvrigt også gør sig gældende ved andre typer lederstillinger. 61% af universiteternes professoransættelserne har kun mandlige ansøgere - og problemet er også stort, hvis man ser isoleret på det samfundsvidenskabelige område.

Der er behov for en langt bedre udnyttelse af den danske forskermasse. Uanset hvad der måtte være af mange slags forklaringer på rekrutteringsskævheden, vil DJØF opfordre universiteterne til at være opmærksomme på rekrutteringsproblematikken. Alle forskertalenter skal nurses og aktivt opfordres til at søge avancementsstillinger. Også mentorordninger har i andre sammenhænge vist sig at være en god måde at ændre strukturelle forhold og tænkemåder på. Kun ved sådanne ledelsesredskaber og et vedvarende fokus på den brede talentmasse sikrer vi, at Danmark som vidensamfund spiller på alle tangenter.