Forsiden af en djøfer

08-03-2007
6 min.

Hvem er djøferne? Hvad kan de og hvad står de for? Det skal de selv definere, mener DJØF og bruger ti millioner kroner på en brandingkampagne, der skal give djøferne en skarpere, fælles profil.

DJØF Bladet har spurgt forbundsformand Finn Borch Andersen om, hvorfor det er nødvendigt.

I løbet af de kommende måneder skulle alle djøfere helst blive lidt klogere på, hvad de selv, deres forbund og deres kolleger står for. Det er nemlig hele grundlaget for den brandingkampagne, DJØF skyder i gang den 7. marts.

Kampagnen falder i to dele og handler i første omgang om, at få djøferne til selv at sætte ord på deres professionelle identitet gennem blandt andet spørgeskemaer på nettet og workshops på deres arbejdspladser. I anden omgang handler det om at få formidlet til omverdenen, hvad en djøfer kan og står for.

Stærkere profilering

Kampagnen koster alt i alt ti millioner kroner. Men hvorfor er det overhovedet nødvendigt at bruge penge på en sådan kampagne? Er DJØF bange for at miste medlemmer? Ikke ifølge forbundets formand Finn Borch Andersen: "I modsætning til mange andre fagforbund mister vi ikke medlemmer, men har faktisk tilgang. Vi laver dog løbende medlemsundersøgelser. Og den sidste viste, at medlemmerne ønsker, at forbundet skal profilere dem mere udadtil. Det fik os til at tænke. For skal man etablere en stærk profil - og skal det kunne bruges til noget, så kræver det, at det er medlemmerne selv, der definerer den. Derfor har vi valgt at spørge medlemmerne om, hvad de synes, det vil sige at være djøfer. Hvad de synes, der karakteriserer os. Vi har jo ændret os meget - fra at være et forbund af økonomer og jurister til at bestå af mange forskellige uddannelser i det private og det offentlige."

Hvorfor er det nødvendigt for medlemmerne at blive profileret?

"På et arbejdsmarked, der forandrer sig så hurtigt, som vi ser det i dag, er en stærk profil simpelthen grundlæggende nødvendig for at kunne bevare sin position. Det går godt for djøferne. Men hvis det skal blive ved med at gå godt, er vi ind i mellem nødt til at sikre, at vi sender et klart og tydeligt budskab til arbejdsgiverne om, hvorfor de skal ansætte en djøfer. For den enkelte kan det være i en situation som for eksempel jobsøgning, hvor det er relevant at vide, hvilke kompetencer, der er knyttet til at være djøfer.

Men det handler også om, at det hidtil har været andre, der har fået lov til at beskrive, hvad djøferne står for. Den typiske fordom er, at en djøfer er en, der sidder på et kontor og kun tænker på budgetter og derfor træffer nogle beslutninger, der gør det svært at drive et fagligt område, for eksempel på et hospital. Men det er for let at skubbe ansvaret fra sig på denne måde. Hænger budgettet ikke sammen, hænger hospitalet jo heller ikke sammen. Derfor kalder vi brandingkampagnen 'Forsiden af medaljen' i modsætning til bagsiden af medaljen, fordi vi sætter fokus på, hvilke kompetencer og egenskaber djøferen bringer med sig i en arbejdssituation."


Plads til mangfoldighed

Kan brandingprojektet ikke risikere at ødelægge sammenhængskraften blandt djøferne?

"Tænker man sådan, er man bange for sin egen skygge. Vi er et bredt forbund af mange forskellige slags fagligheder, og det er en mangfoldighed, der skal være plads til. Så meget desto vigtigere er det at vise, hvad der på tværs af forskellighederne binder os sammen - at finde de vigtigste fællesnævnere."


Men hvad nu hvis djøferne ikke har noget til fælles?

"Vi ved, vi har noget til fælles. Det er mere et spørgsmål om at finde ud af, hvad vi skal lægge vægt på."


Kan du nævne nogle fælles egenskaber?

"Det vil kampagnen jo vise, men jeg synes selv, det er egenskaber som høj faglighed og administrative evner og værdier som legalitet og lederkvaliteter."


Er der ikke en risiko for, at kampagnen bærer ved til gamle uenigheder mellem for eksempel djøfere og læger?

"Nogle har tidligere brugt djøfisering som en negativ mærkat. Vores mål - og vel egentlig naturlige opgave - er at definere forsiden af medaljen, ikke at slå andre oven i hovedet. Andre har lov til at have deres meninger - vi vil bare sikre, at vores egen definition på det at være djøfer også bliver hørt."


Hvad ville der ske, hvis I ikke satte kampagnen i gang?

"Ikke noget her og nu. Det går som sagt ret godt for djøferne. Men kampagnen er fremadrettet og skal sikre, at djøferne også på sigt står stærkt og tydeligt i omverdenens bevidsthed og fortsat har de allerbedste muligheder for at få de gode jobs og arbejdsforhold.


Men ti millioner kroner er mange penge?

"Jeg synes, det er det hele værd. Brugte man ti millioner kroner på at købe almindelig reklame, ville man ikke få meget ud af det. En kampagne for eksempel på bagsiden af busserne ville være alt for dyr i forhold til, hvad vi ville få ud af det. Den form for markedsføring egner sig desuden bedre til at sælge vaskepulver end til at komme ud med et budskab."

Nuanceret billede

Hvad er det optimale resultat af kampagnen?

"I første omgang at få klarlagt djøfernes fælles profil. I forhold til den udadvendte kampagne, som vi tager fat på til efteråret, er det at sikre større synlighed, og at der bliver skabt et nuanceret billede af en djøfer med positive elementer. Desuden ligger det som en sidegevinst, at vi som forbund kommer til at vide meget mere om, hvad djøferne har af holdninger til os, og til hvilken rolle, vi skal spille for dem. Vi er der jo for deres skyld. Vi er en service - og vores tilbud skulle gerne sikre, at det enkelte medlem også i fremtiden kan se en mening med at være del af et fællesskab som DJØF."

Djøfisering har længe har haft en negativ klang blandt andre faggrupper. Har I sovet i timen, når I først rykker ud nu?

"Nej, tværtimod. Vi er nyskabende her. Vi befinder os et sted, hvor vi har medlemsfremgang. Vi får en positiv score, når vi bliver vurderet af medlemmerne. Men vi må kigge fremad og se, hvor problemerne kunne opstå på sigt. Hvad vi kan gøre bedre. Vi har udvist rettidig omhu ved at gribe fat i det nu, frem for at vente til medlemmerne melder sig ud. Hvis man først agerer, når den situation opstår, er man allerede et år bagud. Jeg er godt tilfreds med, at vi er på forkant. De seneste medlemsundersøgelser viser også, at de, der er i kontakt med os, synes, vi er gode. Med kampagnen håber vi, at der er flere, der opdager, hvad vi står for. Og at DJØF passer med det, de selv står for."

Hvad skal folk tænke, når de hører ordet djøfisering efter kampagnen?

"Ideelt skulle det gerne vække positive tanker. Men jeg ved ikke, om vi når helt derhen. Måske kan vi nå til, at djøfisering bliver et neutralt begreb. Det er dog heller ikke endemålet for mig. Det er et lige så stort mål at få skabt et internt begreb om, hvem vi er. Og finde en god måde at forklare det på."

Risikerer man ikke at skade djøfernes image ved at forherlige dem?

"Det er ikke forherligelse. Vi formulerer bare, hvilke evner vi har, og hvilke værdier vi står for. Så det bekymrer mig sgu ikke."

Hvad er det værste resultat, du kan forestille dig?

"Kampagnen kan vel ikke mislykkes. Jo, hvis det viste sig, at ingen medlemmer ville være med. I det tilfælde havde vi ramt forkert og kunne have sparet pengene. Men næsten 200 medlemmer har allerede på forhånd meldt sig til at lave workshops på deres arbejdspladser. Hvis bare 200 medlemmer laver en workshop for hver 10, så har vi mobiliseret 2.000 medlemmer, der vil være med til at tegne en profil af deres egen identitet. Men vi håber og tror naturligvis, at rigtig mange flere vil deltage i debatten på nettet og klikke sig ind på forsidenafmedaljen.dk, hvor der sker en masse spændende. Personligt er jeg overhovedet ikke i tvivl om, at de fleste vil opleve det som en kærkommen lejlighed til at få lov til at gå lidt i dybden med sig selv."

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.