Bro mellem erhvervslivet og PhD'erne

For i bund og grund handler det om at bygge broer. Broer mellem erhvervslivet og PhD'erne. Et ErhvervsPhD-projekt er nemlig et særligt virksomhedsrettet PhD-projekt, som bliver gennemført i et samarbejde mellem en privat virksomhed, en ErhvervsPhD-studerende og et universitet.

"På Aarhus Universitet vil vi meget gerne støtte broprojektet, og vi vil meget gerne bygge flere broer til virksomhederne. Det har været svært at etablere ordningen her i Århus, men jeg håber, at der i dag er nogle, som finder ud af, at de er et godt match," siger hun og kigger ud på de 70 mennesker, som sidder i aulaen. Appellen er klar. Der skal bygges nye broer, og mulighederne er også til stede i dag.

Både for virksomheder, der overvejer at ansætte en ErhvervsPhD'er, og studerende, som tænker i de karrierebaner.

Input fra den virkelige verden

I løbet af de næste timer skal nysgerrigheden stilles, og spørgsmål besvares. På en stand står Forsknings- og Innovationsstyrelsen og giver information om vilkår og ansøgningsmuligheder. På en anden står DJØF som rådgiver og sparrer på både ansættelsesvilkår og karrieren.

Men før man kommer så vidt, er det tid til besøg i de workshops, hvor fire virksomheder og deres PhD'ere har linet op med PowerPoints. En af dem er 27-årige cand.scient.pol. Thomas Frank. Han er en del af konsulentteamet hos den private virksomhed Ankerhus og samtidig forsker ved Aarhus Universitet. Som ErhvervsPhD'er er det nemlig muligt at kombinere den akademiske verden med erhvervslivet. Et attraktivt karrierevalg for den unge forsker.

"Jeg får det bedste fra to verdener. Det teoretiske fra universitetet og det virkelighedsnære og vedkommende fra virksomheden. Samtidig får jeg en mere anvendelig profil efter projektet. Jeg får en anden vinkel på min uddannelse, som jeg ikke har nu. Når jeg er færdig, vil jeg stå med en meget bredere uddannelse," fortæller Thomas Frank.

Det private trækker

Og den uddannelse skal helst omsættes i det private erhvervsliv.

"Jeg vil gerne arbejde med HR og ledelse i det private, og jeg vurderede, at det ville være svært for mig at få sådan en stilling, hvis jeg 'bare' kom ud som scient.pol.," siger Thomas Frank, hvis projekt, der har fokus på 'public governance', bliver afsluttet om halvandet år.

Til den tid skal der nok være rift om ErhvervsPhD'eren. I hvert fald hvis man spørger konsulent Kristen Engelbrecht fra Ankerhus.

"Vores sigte er at fastholde Thomas. Vi vil, også på lang sigt, gerne have medarbejdere, som kan arbejde forskningsbaseret. Det er med til at differentiere os fra konkurrerende virksomheder," siger han.

For i virksomheden handler det selvfølgelig også om smæk for skillingen.

"I valget af en ErhvervsPhD har det været afgørende for os, at der var et langsigtet perspektiv. Hvis vi kigger på bundlinjen, har vi jo også brug for at have folk i lang tid. Samtidig får vi et image som en seriøs, videnskabeligt baseret virksomhed, og det er da noget, vi også bruger markedsføringsmæssigt," forklarer konsulenten og slutter oplægget for kredsen af studerende og repræsentanter fra virksomhederne.

De skal videre. Sidste punkt på dagsordenen er tapas og networking, og det er et vigtigt punkt. Derfor er der rundt på bordene et hvidt skilt, hvor der står 'PhD-dating' og spørgsmålet: 'Skal/kan vi samarbejde?' Et spørgsmål, der gerne skal munde ud i, at nogle møder deres kommende ErhvervsPhD-samarbejdspartner.

Den treårige ErhvervsPhD-ordning er en mulighed for virksomheder i alle brancher. Erhvervsforskeren deler sin tid mellem virksomheden og universitetet. Virksomheden kan ansætte nyuddannede eller eksisterende medarbejdere i et konkret projekt, der skaber viden, værdi og udvikling for virksomheden. Undervejs får virksomheden et løntilskud på 12.500 kr. pr. måned.

Ordningen skal fremme forskning og udvikling i dansk erhvervsliv.

Som en del af regeringens kvalitetsreform, og for at understøtte den offentlige sektors fokus på forbedringsmuligheder, kan også en offentlig institution eller organisation indgå i samarbejdet.