Terrorens forsvarer

15-11-2007
3 min.

Den verdensberømte forsvarsadvokat Jacques Vergés er en skruppelløs slyngel, der ikke holder sig tilbage fra at bruge pression i sine argumenter. Han er portrætteret i en fantastisk dokumentarfilm, hvor man også møder hans klienter.

En ting er sikkert: Jacques Vergés ville aldrig kunne blive medlem af Advokatsamfundet i Danmark, hvor advokater ifølge retsplejeloven skal udøve deres hverv hæderligt og værdigt. Det kan man ikke sige, at den verdensberømte advokat gør, hvis man skal tro den helt utrolige dokumentarfilm 'Terror's Advocate', der tegner et dybt fascinerende og overbevisende portræt af denne gådefulde slyngel til Jacques Vergés. Manden har forsvaret adskillige internationale terrorister - blandt andre Carlos ('Sjakalen', red.) og Magdalena Kopp fra Rote Armee Fraktion. Selv krigsforbryderen Klaus Barbie - slagteren fra Lyon, der under 2. verdenskrig var ansvarlig for drabene på tusindvis af jøder - har han haft som klient.

"Jeg har haft klienter, venner, som blev dømt til døden. Flere dusin, men ingen af dem blev henrettet. Hvis nogen af dem var blevet dræbt, ville jeg have skudt ...," siger Jacques Vergés i dokumentarfilmen og er på nippet til at blive overmandet af følelser, da han står i det fængsel, hvor nogle af hans klienter sad under Algierkrigen. "... så ville jeg have fået en aftale med Hr. Lacoste (fransk guvernør i Algeriet 1956-1958, red.) eller general Massu (øverstbefalende for de franske faldskærmstropper under Algierkrigen, red.), og så ville jeg skyde ham."

Kald lige det for god advokatskik. Og kald det lige værdig advokatopførsel at tage et break fra advokatgerningen for at tage til Cambodia og være rådgiver for Pol Pot i en længere årrække. Senere rejste Vergés til Østtyskland for at fortælle Carlos og hans gruppe, hvordan de kunne befri Magdalena Kopp fra fængslet. Kopp sad inde for et mislykket bombeattentat i Paris i 1982.

Terroristen Vergés

Filmen fortæller, hvordan det hele begyndte for Jacques Vergés med Algierkrigen og befolkningens kamp for selvstændighed, som han af hele sit hjerte sympatiserede med. Han blev forsvarer for blandt andre det kvindelige symbol på frihedskampen mod den franske kolonimagt, Djamilla Bouhired, som havde stået bag flere bombeattentater på cafeer og restauranter i Algeriet. Hun blev benådet, efter at Vergés fik hvirvlet en masse international sympati op og dermed lagt pres på den franske præsident. De giftede sig i 1957 og fik to børn, men senere forlod han hende for at tage til Cambodia og Mellemøsten, hvor han knyttede forbindelser til PLO, hvis medlemmer han også forsvarede, når de havde kapret eller bombet et El Al fly.

Nogle mener, at Vergés i virkeligheden ligeså godt selv kunne have været terrorist. "På et tidspunkt var han meget propalæstinensisk, og hans vrede mod jøderne kunne have gjort ham til terrorist," siger journalisten og Vergés-kenderen Lionel Duroy. Hvis det ikke lige havde været fordi, at Vergés elsker det gode liv med dyre vine og store lejligheder møbleret med antikviteter finansieret af forbryderklienter med skjulte bankkonti.

Sindssygt forsøg på afpresning

H.J. Klein, nu angrende terrorist, som sad i Stannheim-fængslet sammen med medlemmer af Baader-Meinhof forklarer, hvordan flugt- og terrorplaner kunne smugles ud af fængslet, og hvordan våben kunne smugles ind - ved hjælp af advokater. Jacques Vergés nævnes ikke direkte, selvom han havde sin gang i fængslet, men stjerneadvokaten skyer ingen midler - heller ikke når han argumenterer i retssalen. Den nydelige, cigarrygende og til tider humoristiske Vergés sidder i sit bibliotek og fortæller om sit liv og læser med stolthed op af sit forsvarsskrift for Magdalena Kopp og hendes medtiltalte bombemand, Bruno Bréquet:



"Sandheden er, at Magdalena Kopp og Bruno Bréquet vil blive løsladt. Det ved retten, og det ved de selv. De er soldater for en ædel sag, som vil befri de undertrykte og give ydmygede folk deres værdighed tilbage. Resten af deres hær vil blive ved med at slå til, indtil de er frie. Deres (rettens, red.) eneste problem er, hvornår de skal løslade dem og undgå blodsudgydelser."

Det har ikke noget med jura og retfærdighed at gøre. Det er et skruppelløst forsøg på afpresning. Vergés bruger alle midler, hvilket denne fremragende dokumentarfilm mere end antyder.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.