Opskrift på erhvervssucces kan genbruges

15-01-2007
6 min.

Det er muligt at overføre erfaringer fra det danske vindmølleeventyr til andre brancher og derved skabe nye erhvervssucceser, men det forudsætter fremsynede og modige politikere, der tør pille ved markedsstrukturen, mener CBS-professor Peter Karnøe.

Beretningen om den danske vindmølleindustri er et rigtigt eventyr med helte, modstandere, overraskelser og cliffhangere - foruden en happy end ud over det sædvanlige. Men kan man - på samme måde som i eventyrene, der ofte skæres over samme læst - uddrage en opskrift af vindmølleeventyret og genbruge den med tilsvarende succes på andre gryende industriområder? Der findes næppe en iværksætter, virksomhedsleder eller arbejdsmarkedsforsker i kongeriget, der ikke har drømt netop dén drøm.

Den grønne førertrøje

En række omstændigheder var så betydningsfulde for udviklingen af dansk vindindustri, at eventyret ikke kunne have været skrevet uden. En af dem er, at der helt tilbage i 1974 var nogle ukuelige iværksættere, som for egen regning og risiko begyndte at bygge vindmøller. Deres aktiviteter blev grundstenen til Vestas, der i dag er verdens største vindkoncern. En anden er den økonomiske støtte til forskningen, som gavnede både iværksætterne og satte nye folk i gang. En tredje er den markedsudviklingsstøtte i form af anlægs- og driftstilskud, som var med til at forstærke lærekurven for den danske vindmøllebranche. En fjerde afgørende omstændighed var de politiske beslutninger, som pillede ved elselskabernes rettigheder og forpligtelser og førte til, at man som uafhængig vindmølleejer i det hele taget kunne sætte en vindmølle op, koble den til elnettet og få betaling for den producerede strøm.

"I Tyskland åbnede man ikke for, at uafhængige elproducenter kunne koble sig på elnettet - og det betragter jeg som en hovedårsag til, at det blev os og ikke tyskerne, der tog den grønne førertrøje," fastslår professor ved Institut for Organisation og Arbejdssociologi på CBS Peter Karnøe, der har forsket intensivt i vindmølleeventyret.

Markedet er ikke guddommeligt

Men der var mange andre og ofte uforudsigelige faktorer - herunder hændelser, som ingen i Danmark var herre over - der faldt på plads som brikker i et puslespil i den proces, der ledte til Danmarks vindsucces. For eksempel opstod det californiske vindmarked på et heldigt tidspunkt, hvilket åbnede for, at danske producenter i 1985 kunne sende hele 3.500 vindmøller over Atlanten. Derved fik Danmark oparbejdet et stort teknologisk forspring. Andre faktorer var atomulykken i Tjernobyl og Brundtland-rapporten, der begge forstærkede danske politikeres fokus på vedvarende energi. En dollarkurs omkring de 10 kroner i de år gav også branchen et skub i den rigtige retning. Og så spillede politikerne til venstre for midten en nøglerolle.

"I dag har mange glemt, at det var knebne rød-grønne flertal, der i 80'erne og 90'erne fastholdt støtten til vindområdet. Modstanden mod vindkraft var udtalt i borgerlige kredse helt op til 1996-97. Modstanden var blandt andet udtryk for en berøringsangst for at røre ved markedet, som man anså for at være selvkørende og effektivt. Denne angst har desværre siden bredt sig ud over hele det politiske landskab og virker i dag bremsende for innovationen her i landet," siger Peter Karnøe.

"Det er en afgørende lærdom fra vindmølleeventyret, at politikere og for den sags skyld også meningsdannere skal droppe den indgroede forestilling om, at markedet er en naturlig, nærmest guddommelig størrelse, man ikke må pille ved. Vindmølleeventyret var aldrig blevet en realitet, hvis ikke energimyndighederne havde udfordret elselskabernes og elnettets rettighedssystem tilbage i 1980'erne. På samme måde som vores kraftvarmeværker sandsynligvis ikke var begyndt at fyre med biomasse, hvis politikerne ikke for cirka 20 år siden havde krævet, at de skulle aftage en vis mængde. Et andet eksempel er, at Danmark ikke ville have været førende inden for høreapparater, hvis det ikke på et meget tidligt tidspunkt var blevet besluttet at give offentligt tilskud til høreapparater - samtidig med at man indførte nogle høje kvalitetskrav til de apparater, danskerne kunne få tilskud til at købe."

Udvikling indebærer fejl

Ifølge Peter Karnøe svarer det til den tænkte situation, at et politisk flertal i dag enes om, at al offentlig mad i børneinstitutioner, skoler og på hospitaler og plejehjem skal være økologisk - og lovgiver om det. Det vil måske sætte Danmark på verdenskortet i relation til økologiske fødevarer og fremme vores erhvervsmuligheder på dét felt.

"Hvem siger, at givne grænser og standarder ikke skal flyttes ved at regulere markedet anno 2007, så vi kan få større variation på fødevareområdet? Nogle aktører vil opleve det som et overgreb og andre vil se nye muligheder. Men det vil helt sikkert indebære en udvikling væk fra status quo."



En af de grundlæggende læresætninger, Peter Karnøe uddrager af vindmølleeventyret, er, at hvis politikerne ikke satser økonomisk og ikke tør pille ved markedet, så er der stor risiko for, at ny forskning og udvikling ikke resulterer i industriudvikling. På den baggrund mener han, at staten fremover bør begynde at eksperimentere med en kombination af økonomiske investeringer i nye teknologiske muligheder og markedsændringer. Men det kan have lange udsigter, fordi al politisk retorik i dag handler om, at man ikke må lave fejl, siger han.

"En politiker eller embedsmand vil meget nødig stå i en situation, hvor han har brændt en milliard af på fejlslået forskning. Men sådan burde det ikke være, for man kan ikke undgå at lave fejl, hvis man vil praktisere innovation og teknologiudvikling. Det så man også undervejs i vindudviklingen, hvor Energiministeriets satsning i 80'erne på at bygge store vindmøller slog fejl. Erfaringerne viser, at der uden denne fejlmulighed kun finder relativt begrænset udvikling sted," siger Peter Karnøe og henviser til andre alternative energiområder, hvor der efter hans og andre forskeres opfattelse er god grund til at satse med afsæt i vindmølleerfaringerne. Det gælder blandt andet bioethanolanlæg, bølgekraft, brændselsceller, varmepumper og biobrændselsanlæg, der vurderes at have et samlet erhvervspotentiale for Danmark på 270 milliarder kroner årligt.

Og mens forskere og politikere lægger hjernerne i blød for at fremme udviklingen hen imod fremtidens danske erhvervssucceser, er der ingen udsigt til, at vindmølleeventyret klinger ud. Tværtimod tyder alting på, at Danmark og vindmøllerne vil leve lykkeligt sammen til deres dages ende.

Hvem kan stikke dén succeshistorie?

Dansk vindmølleindustri sidder på 40 procent af verdensmarkedet, der vokser med tocifrede procentsatser årligt. Danmark er samtidig det land på kloden, hvor vindkraft udgør den største andel af energiforbruget - cirka 20 procent. Tyskland, Spanien, USA, Danmark og Indien indtager de første pladser over de lande i verden, der producerer mest vindstrøm. Den europæiske brancheforening for vindmøllefabrikanter forudser, at vind i 2020 vil dække 20 procent af elforbruget i EU og 12 procent af det globale elforbrug. Regeringen stiler efter, at vindenergi skal udgøre 50 procent af vores elforbrug i 2030. Den danske vindmølleindustri beskæftiger mere end 20.000 mennesker og omsætter for over 35 milliarder kroner årligt.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.