I byen Lasalle i det naturskønne bjergområde Cevennerne kan I leje vores dejlige byhus.

Huset ligger på en skrænt ned til områdets flod Salindrique og med direkte udgang til Lasalles bygade og dens cafeer og forretninger.

Området giver gode muligheder for en aktiv ferie med vandreture, rafting i områdets floder, og cykling på bjergveje og stier. Der er også mange kulturoplevelser og oplevelser for børnefamilier.

Der er et behageligt klima, Masser af sol hele året og somre med varme dage, men kølige nætter.   

Lasalle er omkranset af floder, som tilbyder gode og anderledes bademuligheder. Dette gælder også floden der løber neden for vores byhus.

Floderne giver også gode muligheder for at sejle med kano. Der er ruter såvel for amatører som erfarne (eller vovemodige).

Der er to steder i nærheden, hvor det er muligt at klatre i træer og balancere på line mellem træerne.

Et besøg i grotterne ved Trabuc er et ”must”. Det er spændende og smukt og et køligt alternativ til middagsheden.

En tur med veteranbane fra bjergtop til bjergtop er populært for såvel børn som voksne. På vejen gøres der stop ved Bambusseraie, som er en botanisk park med hovedvægt på bambus i utalllige sorter. Kan absolut anbefales.

For de kulturelt interesserede byder Cevennerne på to ting, som man ikke kan opleve andre steder. Det ene er Musée de Désert, som beskæftiger sig med protestanternes historie. Cevennerne har de sidste 500 år været et protestantisk domineret område, ikke den protestantisme vi kender i Danmark og Nordeuropa (Luther), men den retning vi i Danmark kalder den reformerte kirke (Calvin). Kirkerne hedder her ”templer”. Hver lille landsby har et tempel. Katolske kirker er der færre af.    

Der er et Silkemuseum i nabobyen Saint Hyppolite de Fort, hvilket skyldes at cevennerområdet havde en stor silkeindustri frem til 1950’erne. I Lassalle havde man fem-seks ”Filateries”, hvor silketråden blev dannet.

Hele sommeren har hver enkelt landsby sine særlige arrangementer og fester med petanqueturneringer, fællesspisninger, tivoli som det kan være en god oplevelse for feriegæster at deltage i.  

Priser

For- og eftersæson (før 15. juni og efter 10. september): pr. nat (mindst 3):     400 kr 

pr. uge:                  2.500 kr

pr. 14 dage:            4.500 kr

pr. 4 uger                8.000 kr             

Mellemsæson 15. juni til 15. juli                                     

pr. nat (mindst 3)       550 kr.

pr. uge                    3.500 kr

         

Hovedsæson 16. juli til 10. september                               Pr. nat (mindst 3)       700 kr

Pr. uge                    4.200 kr.

            

Slutrengøring                                                     400 kr.

Leje af linned, håndklæder mv.    pr. person            75 kr

Kommunal ferieafgift                                        0,70 euro pr. nat pr. person

Acontobetaling ved indgåelse af lejemål:          1/3 af den fulde leje

Restbeløbet betales ved indflytningen

 

Ferieboligen kan lejes fra på påske og indtil skolernes efterårsferie

I kan finde nærmere om huset på www.fransk-ferie-byhus.dk