Lej vores smukke stråtækte gård, der ligger på den naturfredede ø Nyord ved Møn. Gården er fra 1760 og ligger midt i Nyords idylliske landsby. Gården er nænsomt moderniseret og har 10 sengepladser (5 soveværelser). Lejepris fra 3.300 pr. uge. Klik og se hvor der er ledigt og book herefter på: www.nyordgaard.dk eller mail for yderligere oplysninger: nyordgaard@gmail.com

Stuehuset har et nyt, flot landkøkken, stor spisestue med langbord, stue med brændeovn, 2 badeværelser og 5 værelser med sengepladser til i alt 10 personer. Husets indretning og opdeling gør det velegnet til 2 familier. Huset har centralvarme og er udstyret med digital-TV med DVD, trådløst internet, opvaskemakine, vaskemaskine og tørretumbler. Dertil kommer mulighed for at låne cykler til både voksne og børn. Til gården hører en dejlig stor og ugenert gårdsplads med toppede brosten og en stor græsplæne. I laden har vi indrettet et nyt aktivitetsrum med bordtennis m.m.

Nyord By er en levende og idyllisk landsby med meget velbevarede huse og stråtækte gårde. Nyord By er helt særegn og fri for udefra kommende biler. Øen Nyord og dens enge ligger midt i Bøgestrømmen og udgør et stort fredet naturområde med et fugleliv af international betydning. 100 meter fra gården ligger øens hyggelige havn med en fin badebro og i cykelafstand ligger Ulvshale med troldeskov og Møns bedste sandstrand.