Vi udlejer vores skønne, lyse rækkehus i to plan i det arkitetekttegnede bofælleskab Lange Eng i Albertslund i Storkøbenhavn. Huset er 115 m2 fordelt på stue og 4 værelser. Fra entreen er der adgang til værelse og til et moderne åbent køkken-alrum med køleskab, fryser, opvaskemaskine og god spiseplads. Den rummelige stue har dobbelthøje vinduer med dejligt lysindfald. Fra stuen fører trappen til 1. sal, hvor et praktisk repos giver mulighed for arbejdsplads med udsigt til gården og himlen. Her er også tre gode værelser med masser af skabsplads. Huset har to moderne badeværelser, et på hver etage. Fra stuen er der mod gården udgang til en hyggelig og privat træterrasse med eftermiddagssol. Adgang til gratis privat parkering og aflåst cykelskur. Huset er en del af bofællesskabet Lange Eng med fælles gårdhave, spisesal (med boligen følger gode muligheder for at indgå i madordningen), biograf, cafe og fitnessrum - og selvfølgelig et fantastisk naboskab og mulighed for en masse aktiviteter lige fra vinsmagning til discofester for børn. Ring og hør mere 28544907