INFLATION

"Kunderne ved godt hvad cola skal koste"

30.8.2022

af

Pressefoto: Salling Group

Pressefoto: Salling Group

Anders Hagh må som CFO i Salling Group oftere og oftere forholde sig til prisstigningerne, selvom de i virkeligheden kommer fra leverandørerne. Djøfbladet har spurgt fire økonomer, hvordan deres arbejdsliv er blevet ændret med inflationen.

Inflationen er kommet til Danmark, og prisstigningerne er de højeste siden de tidlige 80’ere. De påvirker ikke kun vores privatøkonomi, men også arbejdslivet for mange djøfere.

Prisstigninger er lynhurtigt blevet den altoverskyggende samfundsøkonomiske udfordring, som økonomer alle steder på arbejdsmarkedet skal forholde sig til.

For de fleste er det første gang, de ser inflationen andre steder end i lærebøgerne.

Vi har spurgt fire økonomer, hvordan de oplever den nye virkelighed, inflationen har medført.

Den sidste i rækken er Anders Hagh, der er CFO i Salling Group og ansvarlig for koncernens økonomi. Han mærker derfor dagligt de stigende priser fra leverandørerne. Salling Group er Danmarks største dagligvarehandel gennem butikkerne Netto, Bilka og Føtex.

Hvornår mærkede I inflationen første gang?

”Siden efteråret har vi set leverandører varsle prisstigninger, og der begyndte elpriserne også at stige. Prispresset startede faktisk, inden Rusland gik ind i Ukraine, som så gjorde det hele værre. Men det er svært at forberede sig, fordi markedet er så konkurrencepræget. Hvis vi hævede priserne på forhånd, ville kunderne gå til konkurrenterne.”

Hvordan er det svært?

”Vi har en kultur i vores virksomhed, hvor vi altid forsøger at være billigst muligt. Det ligger dybt i os. Den logik bliver udfordret, når vi er tvunget til at hæve priserne på grund af stigende priser fra leverandører og på energi og transport. Vi har en klar forventning om, hvad der er en skarp pris på halvanden liter cola, og det har kunderne også. Vi må bare indse, at de gamle udsalgspriser, de holder ikke længere, fordi indkøbsprisen er steget.”

Er det særligt for dagligvarer?

”De fleste af os handler hver dag, og det er let at opdage prisændringer på dagligvarer. De fleste kan huske, hvad en liter mælk koster. Derfor er der nok også megen medieopmærksomhed på dagligvarer, og vi skal ofte forholde os til prisstigningerne, selv om prisstigningerne faktisk ofte kommer fra leverandørerne.”

Hvad kan I gøre for at styre jeres omkostninger?

”Vi har lavet investeringer, så vi kommer helt fri af gas som energikilde. Vi sætter solceller op, så vi får mere grøn energi, og dermed bliver omkostningerne til el mindre. Min bekymring går mest på, om inflationen sætter sig i løndannelsen. Vi står over for nye overenskomstforhandlinger, og hvis vi ender med nogle usunde lønstigninger, vil inflationen blive endnu værre til næste år. Hvis inflationen ikke sætter sig i lønningerne, kan vi håbe på, at den kommer ned igen, når produktionsapparatet er tilpasset globalt.”

Har inflation været et tema tidligere i dit arbejdsliv?

”Nej, tidligere har vi jo nærmest savnet lidt inflation. Det er svært at drive vores virksomhed, hvis vi ikke har inflation på én til to pct., fordi det er svært at absorbere stigende omkostninger uden inflation. Den har været tæt på nul i mange år, og så gik det pludselig fra ingenting til alt for meget. Vi håber, at vi kan komme ned i et mere almindelige niveau igen.”

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Marrin
sidste år
Hmm.. Er hans argument om, at priserne i detail-leddet må stige fordi priserne i leverandør-leddet er steget ikke det samme, som at lønningerne må stige fordi detail-priserne stiger? Nogen skal jo holde for. Lønmodtagerne mener nok, at det var mere passende hvis de ultrarige købmænd på det danske monopolprægede dagligvaremarked stod først for, og holdt priserne i ro. Så ville lønkravet også svækkes, i øvrigt.