Fleksibelt arbejdsliv

Der var en grund til, at Søren skulle have sin kæreste med til jobsamtale

27-07-2022
11 min.

Fra Store Tårn, der er Ertholmenes vartegn, kan Søren Thiim Andersen nyde 360 graders udsigt over hele øgruppen.

Foto: Jonas Pryner Andersen

Det er ikke helt som i Finansministeriet. Søren Thiim Andersen skulle have kæresten med til jobsamtale, har fået en naturpark i baghaven – og ja, så skal han kunne håndtere en såret sæl.

Langs færgelejet kommer en mand med kasket gående i rask trav. På kasketten er et emblem med silhuetten af et rødt tårn, blå streger der bølger i baggrunden og et gyldent monogram, der bærer en kongekrone. Det er Christiansøs våbenskjold, som pryder Søren Thiim Andersens kasket. Han er øens administrator – et job, der bogstavelig talt kræver mere end én kasket.

Søren Thiim Andersen leder vejen op til Hvide Hus, som den hvidkalkede bygning passende bliver kaldt, hvor han har sit kontor og hjem.

Du kan lytte til artiklen her:

Det er mere end halvandet år siden, at Søren Thiim Andersen overtog embedet som administrator, efter at have været teamleder i Finansministeriet. Alligevel kommer det fortsat bag på ham, nøjagtig hvor vidt arbejdsopgaverne strækker sig.

”Nogle gange sker der noget, eller jeg hører om noget, hvor jeg tænker, ’arg, det havner ikke hos mig’, og så går der et par timer, og så er sagen havnet på mit bord alligevel,” siger han, og fortsætter:

”I sidste uge blev jeg ringet op om en sæl, der var kommet til skade. Jeg er jo også strandfoged, så jeg blev kontaktet.”

Udstyret med en kikkert om halsen drog Søren Thiim Andersen ud og kiggede efter sælen. Der gik ikke længe, før han fik øje på en ung sæl, som han tydelig kunne se, havde fået forvildet sig ind i skruen på en båd.

”Jeg besluttede hurtigt, at den skulle aflives. I en sådan situation er det med at få fat i nogle af øens jægere hurtigt, så dyret ikke skal lide.”

Mobilen på bordet ligger og brummer i intervaller Der er rigeligt at se til. Ja, faktisk er Søren Thiim Andersen på arbejde fra han vågner, til han lægger hovedet på puden om aftenen.

<p>Hovedstrøget på Christiansø kaldes 'Gaden'. Her har de fleste af øens fastboende deres lejlighed blandt enkelte, små butikker med kunsthåndværk.</p>

Hovedstrøget på Christiansø kaldes 'Gaden'. Her har de fleste af øens fastboende deres lejlighed blandt enkelte, små butikker med kunsthåndværk.

Foto: Jonas Pryner Andersen
Syv blikke

Beslutningen om at søge jobbet, blev ikke truffet over én nat. Jobskiftet ville betyde, at familien skulle forlade deres velkendte liv på Sjælland og flytte til den lille øgruppe, der ligger cirka 18 kilometer nord for Bornholm.

”Vi vidste jo ikke, hvordan ø-livet ville påvirke os hver især eller som familie. Det kunne jo godt være, at den ene trives i det, mens den anden ikke gjorde. Derudover havde jeg en idé om, hvad jobbet indebar, men én ting er at bestride et job, et andet er at bestride rollen,” fortæller han.

Historikken rumsterede også, da Søren Thiim Andersen søgte jobbet. Det er nemlig langt fra alle hans forgængere, der har været vellidte blandt øboerne. Derfor var der også mange blikke rettet mod ham allerede i ansættelsesprocessen.

Øen udgør en lille overskuelig verden på blot 710x430 meter for de 92 voksne og børn, der bor der. Det kan mærkes, når nye personer indtræder i øens økosystem. Især når den ene person er øens administrator. Da Søren Thiim Andersen var til jobsamtale på Christiansø var der tre repræsentanter fra Forsvarsministeriet, som ejer og har myndighed på Ertholmene, en tillidsrepræsentant fra øen, øens skoleleder og en repræsentant fra øens erhverv, og formanden for øens råd sad også med.

”Jeg blev spurgt ind til formelle ting såsom mine kompetencer, og hvordan jeg ville løfte opgaverne i jobbet. Men der blev i lige så høj grad lagt vægt på mere private ting, såsom hvad der motiverede mig og min familie, samt hvordan jeg samarbejder og interagerer i fællesskaber,” fortæller Søren Thiim Andersen.

Det var en samtale, som kom vidt omkring – og det var ikke kun Søren Thiim Andersen, der skulle besvare udvalgets mange spørgsmål. Det skulle hans kæreste Lise også, for hun var nemlig også med.

”Vi talte om vores søn, min kæreste og hvordan hun kunne se sit liv på øen. Det havde jeg ikke prøvet før. Det var meget specielt,” forklarer han.

Når Søren Thiim Andersen ser tilbage, forstår han bedre, hvorfor så mange blikke var rettet mod ham.

”Som administrator skal man have et helhedssyn, man skal besidde empati, lytte, være nysgerrig, og så skal man kunne samle øen om de udviklingstiltag, som skal ske,” fortæller Søren Thiim Andersen og tilføjer:

”Det med at lytte, det er vigtigt. Alt bliver relativt på Christiansø i kraft af øens størrelse. Her bliver små problemer let store. På den måde er det rigtig vigtigt at kunne stikke en finger i jorden og tage ud og drikke en kop kaffe og sørge for, at alle bliver hørt. Her tjener alle en funktion, og derfor er der ingen, der er vigtigere eller bedre end sidste mand på dæk.”

"Jeg kan se, at mine forgængere har været et andet sted i livet. Jeg er den yngste kommandant og administrator på Christiansø nogensinde. Det er jeg hvert fald blevet gjort opmærksom på," fortæller Søren Thiim Andersen. Foto: Jonas Pryner Andersen
Det gælder om at vide lidt om meget

Hvis man spørger administratoren selv, findes der intet job som hans. Derfor er det også svært for ham at svare på, hvad stillingen som administrator kan sammenlignes med.

”Det eneste, jeg har fundet ud af, der kan sammenlignes med mit job, er en guvernør, hvor man har nogle beføjelser og bemyndigelser, som overordnet for et lille sted. Men det er et specielt job, og det findes ikke andre steder i verden.”

Søren Thiim Andersen er øens øverste myndighed, samtidig med at han er ansvarlig for øens drift og udvikling. Han er forsyningschef, beredskabschef, strandfoged, skolechef, socialchef, havnechef og kirkechef.

På lyserøde post-its, der er klistret fast på arbejdsbordet, har han noteret nogle af dagens gøremål. Han læser nogle af dem op.

”I dag skal jeg planlægge besøget af skoleskibet Georg Stage, forberede mig til et styregruppemøde om etableringen af øens kraft-varmeværk og spildevandsanlæg, uddele billetter til øens museer til øens guider og følge op på en beredskabsøvelse.”

Søren Thiim Andersen har tilegnet sig meget ny viden inden for mange forskellige områder, og han har ændret rolle i forhold til sit tidligere job.

”Før vidste jeg rigtig meget i dybden på økonomiområdet inden for statslig økonomistyring, regnskaber og styringsteknikker. I dag skal jeg vide rigtig meget i bredden på ufattelig mange områder.”

Og der er nogle opgaver, som Søren Thiim Andersen må have hjælp til, for han kan i sagens natur ikke vide alt.

”Det er specielt, især inde for områder, hvor jeg ikke besidder fagligheden. Vi producerer fx vores egen strøm og vand på øen. Der er det nødvendigt, at jeg har medarbejdere, som har fagligheden fuldstændig på plads, som jeg kan rådføre mig med,” siger Søren Thiim Andersen og fortsætter:

 ”Det samme gælder inden for de kommunale områder, hvor vi på Christiansø har et samarbejde med Bornholms Regionskommune som hjælper mig med sagsbehandlingen”.

Ifølge Søren Thiim Andersen er det en administrators fornemmeste opgave at kunne lytte til sine medborgere.
Ifølge Søren Thiim Andersen er det en administrators fornemmeste opgave at kunne lytte til sine medborgere. Foto: Jonas Pryner Andersen
At sprænge rammen

Søren Thiim Andersen og hans kæreste havde en drøm om at ”sprænge rammen” for livet, som de kendte det i København og Valby, hvor de arbejdede og boede. Men hvordan de nøjagtig skulle gøre det, vidste de ikke.

”Vi har flere gange talt om at flytte til Bornholm, hvor min kærestes familie kommer fra. På Bornholm er muligheder for job dog begrænsede inden for det offentlige område,” forklarer Søren Thiim Andersen.

Men så bød stillingen på Christiansø sig.

Og man kan vist roligt sige, at det er en anden ramme end Hovedstaden. På øen finder man en unik blanding af natur og kulturhistorie. De tykke fæstningsmure i sprængt granit og gamle kanoner minder om en tid, hvor søslag udspillede sig i de omkringliggende farvande.

I dag har roen lagt sig over øen. Alt man kan høre er lyden af mågernes skingre skrig og havets brusen. Ingen trafik forstyrrer det maritime lydtæppe, for der er hverken biler eller cykler på øen. Stilheden afbrydes allerhøjst af færgens tuden, når den afgår fra kajen.

”Vi er kommet tættere på naturen og for første gang oplever jeg dens cyklus på tæt hold, når farverne skifter, og duftene ændrer sig. Solnedgangene herude er meget betagende, og dem følger vi på daglig basis,” fortæller Søren Thiim Andersen.

I vinterhalvåret river og rusker vindene i den lille ø og mørket sænker sig på en måde, som Søren Thiim Andersen ikke har oplevet før. Her er ingen lysforurening, kun enkelte lygtepæle og fyrtårnet, der fejer sin lyskegle hen over øen, giver lys i de mørke måneder.

”Jeg har aldrig oplevet et sted, hvor naturen virkelig kan opleves som en overmagt. Her har jeg virkelig fået fornemmelsen af, at der er noget, der er større end mig selv,” fortæller han.

Jeg oplever en nærhed, som jeg ikke oplevede i København

Søren Thiim Andersen
"Det er fedt, at kunne give Carl et rigtigt børneliv. Herude bor han midt i en naturpark, hvor alt er én stor legeplads," fortæller Søren Thiim Andersen. Foto Jonas Pryner Andersen
Nærheden opleves på ny

På kontorets høje paneler hænger tegninger af krimskrams, som kun sønnen Carl, der er kunstneren, kan tyde. Efter de er flyttet til Christiansø, er det ikke kun naturen, men også familielivet, der er kommet tættere på. I bogstavelig forstand. Døren bag ham fører ham direkte fra kontoret til hans hjem. Det tager ham små 10 sekunder at komme fra morgenbordet til arbejdsbordet.

”I København skulle vi først sætte Carl af i børnehaven, og så startede møderne som regel på cyklen på vej til arbejde. Så gjaldt det ellers om at få bokset sig igennem dagen, som blev rundet af med at ræse igennem byen for at hente tidsnok til, at jeg kunne nå at tale med pædagogerne om min søns dag.”

I dag er sønnen hjemme hos mor og far, for der er hverken vuggestue eller børnehave på den lille ø. Selv om det er kæresten, der er sammen med sønnen i løbet af arbejdsdagen, ser Søren Thiim Andersen langt mere til sin søn, for de spiser alle tre frokost sammen hver dag. Det er nemlig kutyme på øen, at man spiser frokost hjemme.

”Carl kommer også ind på kontoret i løbet af dagen og fortæller om, at de har været ude at bade eller set til hønsene. Det er sådan nogle ting, hvor jeg oplever en nærhed, som jeg ikke oplevede i København.”

Foto Jonas Pryner Andersen
Privatliv og arbejdsliv smelter sammen

Lige nu har Søren Thiim Andersen Christiansø-kasketten på, men på knagerækken bag ham, hænger der en politikasket. Han er nemlig også øens politiofficiant. Og det er ikke kun de officielle kasketter Søren Thiim Andersen skal holde styr på. Han skal også navigere i de private. For på Christiansø er hans medarbejdere også hans naboer og venner. Tingene smelter let sammen.



”De beslutninger jeg træffer, skal jeg stå på mål for fem minutter senere nede i købmanden. I mit gamle job var mit arbejde forbeholdt arbejdspladsen, og når jeg tog hjem, var jeg far, kæreste, ven og alt muligt andet. Der kunne jeg lægge tingene fra mig, hvilket jeg ikke kan her. Her er jeg administrator 24-7,” siger han og fortsætter:

”Så snart jeg bevæger mig ud ad min dør, er det lige meget hvilken kasket eller hvilket tøj jeg er iført, så er jeg stadig administrator.”

Det betyder, at der er nogle usynlige grænser i Søren Thiim Andersens venskaber med øboerne, som han betragter som en helt naturlig del af at bo på en ø.

”Det er usagte ting, men jeg fornemmer, at alle kender spillereglerne, for sådan har det altid været. Der har altid være en administrator, fyrmester eller kommandant på Christiansø.”

Selvom min familie og jeg bor et lille sted nu, føler jeg ikke, at vi lever et fattigere liv. Tværtimod.

Søren Thiim Andersen
Et andet liv

En stor del af arbejdsopgaverne er styret af krav udefra såsom sæsonen, Forsvarsministeriets årshjul og de mange faste opgaver, der ligger i jobbet. Og Søren Thiim Andersen oplever, at arbejdsbyrden er den samme, som da han var i Finansministeriet. Alligevel føler han, at han har fået større fleksibilitet og frihed i sit liv.

”Jeg bestemmer mere over min egen tid og hvilke aktiviteter jeg sætter i gang herude. Derudover er der en anden frihed i det, fordi jeg har muligheden for at være sammen med familien i hverdagen, eller tage ind til Bornholm og være sammen med svigerfamilien.”

Men det ikke kun arbejdet, der har givet ham en nyopfunden frihed.

”Livet i København kunne noget helt andet, og storbyen har mange tilbud. Der er en enorm stor tilgængelighed af alle mulige forskellige tilbud, men det skægge er, at selv om min familie og jeg bor et lille sted nu, føler jeg ikke, at vi lever et fattigere liv. Tværtimod. Jeg føler, det er blevet rigere.”

Søren Thiim Andersen fortæller, at de på øen er gode til at feste, fejre og nyde hinandens selskab. Så sent som i weekenden var han til fernisering af en kunstudstilling på øen. Der sad 10 øboere sammen og hyggede sig en hel eftermiddag, hvor de bare sad og snakkede.

”Det er en helt anden måde at blive lukket ind i et fællesskab på. Tryghed, nærvær og sammenhold karakteriserer det, som man kan opnå ved at bo her.”

Der kan sagtens gå et par måneder imellem, at Søren Thiim Andersen tager fra Christiansø, men når han gør, så får den ikke for lidt. Der skal nemlig tankes op på alt det, som han savner ved livet på fastlandet, som han tidligere har taget for givet.

”Det kunne være noget så simpelt som restaurantbesøg og take away. Det har vi jo ikke om vinteren. En hotdog er pludselig blevet meget eksotisk, når man bor på Christiansø. Så dem spiser jeg nogle stykker af, når jeg går i land."

<p>De to beboede øer Christiansø og Frederiksø, samt nogle småøer og klippeskær, går under fællesbetegnelsen Ertholmene. De kaldes sådan, fordi man mente, at øerne var små som ærter. De to hovedøer er forbundet af en 30 meter lang fodgængerbro, som man lige kan ane i horisonten.</p>

De to beboede øer Christiansø og Frederiksø, samt nogle småøer og klippeskær, går under fællesbetegnelsen Ertholmene. De kaldes sådan, fordi man mente, at øerne var små som ærter. De to hovedøer er forbundet af en 30 meter lang fodgængerbro, som man lige kan ane i horisonten.

Foto: Jonas Pryner Andersen

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.