Lønnen falder, når erhvervsøkonomer kommer til tops

Eksperter har forskellige forklaringer på den tendens. Et dansk-amerikansk team af forskere har som de første undersøgt en mulig faktor: Nemlig om årsagen er ændringer i holdninger og praksis hos virksomhedsdirektører, som har en erhvervsøkonomisk uddannelse.

”Det er begrænset, hvad der findes af forskning om, hvad topledelsen betyder for lønnen,” siger Daniel le Maire. Han er lektor på Økonomisk Institut på Københavns Universitet, hvor hans primære forskningsområde er arbejdsmarked og indkomstfordeling.

Daniel le Maire har gennemført det nye studie sammen med to amerikanske kolleger, adjunkt Alex He fra University of Maryland og professor Daron Acemŏglu fra Massachusetts Institute of Technology, MIT. De benytter data fra USA og Danmark – lande, som institutionelt befinder sig forskellige steder i spændet mellem markedsøkonomi og velfærdssamfund.

Forskernes nysgerrighed var drevet af det faktum, at andelen af direktører med en erhvervsøkonomisk baggrund er vokset betydeligt i begge lande.

I USA er andelen af erhvervsøkonomisk uddannede direktører steget fra cirka en tiendedel i 1980 til cirka en tredjedel i 2020. I Danmark er andelen af erhvervsøkonomisk uddannede direktører steget fra cirka en tiendedel i 1995 til cirka en femtedel i 2012.

Både i USA og Danmark

Forskerne har undersøgt, hvad der sker i løbet af de første fem år, efter at en erhvervsøkonom har afløst en ikke-erhvervsøkonom som direktør. Konklusionen er, at erhvervsøkonomerne både i USA og Danmark medvirker til at øge fortjenesten i virksomheden. Men årsagen er ikke større omsætning, investeringer i produktivitetsforbedring eller vækst i beskæftigelsen – nej, de øger profitten ved at bremse de ansattes lønudvikling, og lønmodtagernes andel af det skabte udbytte daler. Studiet har set på de individuelle lønninger, som altså er faldet, når man tager højde for inflation. 

I virksomheder, hvor direktøren har en anden uddannelsesbaggrund, er der ikke denne tilbøjelighed til at skrue ned for de ansattes løn.

”Det var overraskende for mig at få bekræftet, at erhvervsøkonomdirektører har en signifikant anderledes prioritering i deres varetagelse af chefjobbet,” siger Daniel le Maire.

Studiet er offentliggjort som et såkaldt working paper af the National Bureau of Economic Research, et uafhængigt amerikansk analysenetværk for universitetsøkonomer. Studiet har således ikke været underkastet en fagfællebedømmelse endnu.

Dobbelt effekt i USA

Studiet er baseret på data om næsten 10.000 børsnoterede virksomheder i USA i 1980 og 2020, herunder detaljer om direktørerne har en MBA-uddannelse, den erhvervsøkonomiske lederuddannelse.

I Danmark anvendes et lignende udsnit – dog har forskerne 'kastet et bredere net'. Også små og mellemstore danske virksomheder er taget med. Og også direktører med en mere beskeden erhvervsøkonomisk uddannelse end MBA er inkluderet. Dette sker ifølge Daniel le Maire for at opnå et solidt grundlag trods Danmarks størrelse. Hertil kommer, at den omfattende danske dataregistrering giver adgang til flere detaljer.

Forskerne er i stand til at sætte tal på effekterne af erhvervsøkonomiuddannelsen blandt direktører. I løbet af de fem år, efter at en erhvervsøkonomiuddannet direktør har afløst en ikke-erhvervsøkonomiuddannet direktør i en virksomhed, er der i USA en gennemsnitlig nedgang på 6% i lønninger og en nedgang på 5 procentpoint i lønningernes andel af virksomhedens indtjening.

Der er et lignende, men knap så udtalt mønster i Danmark. I Danmark medfører skiftet til en direktør med en erhvervsøkonomisk uddannelse et gennemsnitligt fald på 3% i lønninger og et fald på 3 procentpoint i lønningernes andel af virksomhedens indtjening. Daniel le Maire fortæller, at der er kommet nye danske data fra Rockwool Fondens Forskningsenhed om de danske virksomheder, der tyder på, at effekten er større i Danmark. Men det skal der regnes på nu.

Så stor er direktørfinten

Forskerne har også forsøgt at vurdere, hvor meget skiftet til en direktør, som er erhvervsøkonom, betyder i forhold til andre faktorer af betydning for de ansattes løn.

”Det er lidt en 'på bagsiden af en konvolut'-udregning, hvor vi sammenholder resultaterne med stigningen i andelen af erhvervsøkonomer gennem de seneste årtier,” siger Daniel le Maire.

Beregningen viser, at i USA kan erhvervsøkonomers mere massive indtog på direktørgangene forklare 15% af faldet i lønningernes andel af virksomhedens indtjening. I Danmark er det tilsvarende tal 6%.

Så disse direktører er altså med til at øge uligheden i samfundet.

Eksperter peger på en række andre årsager til, at lønmodtagernes andel af samfundets økonomiske kage skrumper: Akkumulering af kapital, automatisering, fremkomsten af såkaldte superstjerne-virksomheder, voksende koncentration af magt i erhvervslivet samt fagforeningers svækkede indflydelse.

Apropos faglig organisering, så kan det ifølge Daniel le Maire være en medvirkende grund til den dansk-amerikanske forskel: I USA er cirka 10% af lønmodtagerne med i en fagforening, mens andelen er på cirka 70% i Danmark.

Men er det uddannelsen?

Skeptikere vil formentlig indvende, at måske har en virksomhed skiftet til en erhvervsøkonomisk direktør med det formål at få nedbragt lønomkostningerne, og at denne nye direktør derfor har været bundet til at skære i lønningerne.

Daniel le Maire og hans kolleger har undersøgt flere udefrakommende hændelser for at tage højde for denne indvending.

Den ene udefrakommende hændelse er tilfælde, hvor skiftet til en ny direktør med en erhvervsøkonomisk uddannelse indtræffer hurtigt på grund af den hidtidige direktørs død eller tilbagetrækning, og direktørskiftet således næppe indgår i en målrettet plan fra bestyrelsen om en ny kurs for virksomheden.

Den anden udefrakommende hændelse er en pludselig stigning i efterspørgslen på virksomhedens varer på grund af et 'eksportchok', hvilket får indtjeningen til at stige og giver mulighed for at lave om på fordelingen af profitten.

Men ingen af hændelserne rokker ved konklusionen.

Andre vil påpege, at det måske er en særlig type af mennesker, der gennemfører en erhvervsøkonomisk uddannelse, og at det er deres generelle samfundssyn, der giver en tilbøjelighed til at bremse lønningerne.

Forskerne bag undersøgelsen har forsøgt at teste den indvending ved at se på de ungdomsmiljøer, erhvervsøkonomerne kommer fra. Og forskerne sandsynliggør, at rollemodeller betyder mere for valget af uddannelsen end personkarakteristika. Flere gymnasieelever er tilbøjelige til at begynde på en erhvervsøkonomisk uddannelse, hvis det er populært blandt ældre elever på gymnasiet.

”Vores konklusion overlever disse tests. Der er en kausalitet i forhold til erhvervsøkonomiske uddannelser,” fastslår Daniel le Maire.

Fokus på profit og slankning

Så hvad er det ved erhvervsøkonomi, som inspirerer virksomhedsdirektører med denne uddannelsesbaggrund til at ville skære i lønninger?

Studiet giver ikke noget endegyldigt svar, men forskerne bemærker, at der er to doktriner, som generelt er blevet fremhævet på erhvervsøkonomiske uddannelser de seneste årtier.

Denne ene doktrin tilskrives den afdøde amerikanske økonom og Nobelpristager Milton Friedman. Han erklærede, at direktørers eneste opgave er at skaffe profit til aktionærerne. De ansatte bliver set som en omkostning, der skal begrænses.

Den anden doktrin er princippet om lean ledelse, der handler om at identificere og fjerne alle 'unødvendige' omkostninger, og til disse omkostninger hører lønninger.

”Vi ved, at disse idéer har trivedes på de erhvervsøkonomiske uddannelser. Vi ser vores studie som et første skridt til at forstå, hvordan ledelsespraksisser skifter, og hvilke værdier og praksisser om ledelse kommende direktører tager med sig fra erhvervsøkonomiske uddannelser,” siger Daniel le Maire og tilføjer, at det også kan være relevant at se på virksomhedskonsulenters særlige påvirkning.