Derfor klinger det hult, når ledelsen melder ud, at opgaveløsningen forudsætter fremmøde. For hjemmearbejde er helt i orden efter kl. 16 og i weekenderne. Det er et argument, der som regel underbygges med påstanden om, at der flyder uvurderlig visdom fra snakken over kaffemaskinen. Det er min erfaring, at det primært er sladder, udveksling af ferieidéer og weekendplaner, som foregår over kaffemaskinen. Alt sammen informationer, som jeg holder meget af, men som absolut intet betyder for min arbejdsindsats.