Hjemmearbejde er kommet for at blive. Lev med det!

Jeg er en af dem, der er "stukket af", da min nu tidl. offentlige arbejdsplads ville indføre 2 obligatoriske kontordage mandag og tirsdag og kun maks. 2 hjemmearbejdsdage, og ikke noget med at have faste dage. Jeg trives fantastisk godt med hjemmearbejde, og siden nedlukningen i marts 2020 har jeg ikke gjort andet end at bevise, at mit arbejde nemt kunne klares hjemmefra. Men tegnene på, at man ville indføre tvungne kontordage på bestemte dage, førte mig til at søge andet arbejde, hvilket jeg nu har fået i en stor privat virksomhed, og efter en oplæringsperiode hedder det hjemmearbejde på godt og vel fuld tid. Jeg sendte en farvelmail til alle på min tidl. arbejdsplads og skrev deri, at jeg er en af dem, der trives rigtig godt med meget hjemmearbejde, og at jeg håbede, at arbejdsmarkedet overalt nu ville få øjnene op for, hvad hjemmearbejde kan have af gode sider, og at man også indset, at vi alle er forskellige med forskellige behov, og at det vil blive respekteret mere og mere af ledelsen. Det gik jeg utroligt mange positive tilkendegivelser på - også fra kolleger, jeg aldrig har haft noget med at gøre, for de ville bare lige sige, at de havde det på samme måde som mig.

For at overholde min kvote på max. 2 hjemmearbejdsdage møder jeg pligtskyldigt frem de tre øvrige dage. Der oplever jeg tit og ofte at der kun sidder 4 - 5 fremmødte kollegaer mens de øvrige 20 arbejder hjemme eller er på besøg hos de decentrale virksomheder. Det giver selvfølgelig anledning til god (kaffe) snak mellem de fremmødte men en videre afdelingsfælles udvikling, innovation, inspiration bliver der ikke meget af. Jeg leder efter pointen...

Kunne man arbejde med en eller flere faste fremmødedage (eller så faste som mulig), så flere kolleger er samlet samme dag(e)?

Arbejdsgiverne og ledelsen snakker om disruption, innovation og forandring, men når det kommer til stykket, er arbejdsgiverne konformsøgende, de tør ikke at disrupte, innovere og forandre, hvis de ikke selv kan sidde på toppen af kransekagen, lede top-down og agere flaskehals.

Dejligt at se, at DJØF endelig tør tage den Brinkmann'ske nej-hat på og ikke kun har 'vi skal alle sammen være venner' ja-hatten på. Uden en bottom-up proces fra medarbejderne, er der nemlig ingen disruption, innovation og forandring.

Et andet aspekt ved diskussionen om hjemmearbejde er transporten frem og tilbage. Uanset om man kører elbil eller ej, forbruges der en betragtelig mængde energi for at transportere medarbejdere frem og tilbage på arbejde. Ved at systematisere delvist hjemmearbejde, så fjerner vi en del af transporten og dermed belastningen på transportsystemet. Der er helt sikkert udfordringer ved at have mange af virksomhedens medarbejdere arbejdende hjemme i nogle af ugens dage, men de opvejes efter min mening af fordelene. Og det fornemmer jeg også er en udbredt tankegang blandt mine kolleger i det private erhvervsliv.

Enig i dine betragtninger. Jeg er selv kommunal ansat, hvor jeg sidder centralt. Jeg har nærmest hver dag kontakt med kollegaer decentralt og om det foregår hjemmefra eller fra rådhuset er jo ligegyldigt. Hurtige online møder er også godt, da vi sparer transport tid, hvis vi er nogle stykker, der skal tale sammen, som kommer fra forskellige lokationer. Min erfaring er alt med måde. Hjemmearbejde skal selvfølgelig tilpasses med de arbejdsopgaver man har. Nogle gange er det bare nemmere at være på kontoret, og andre gange er det bedst at være hjemme.

Fuldstændig fantastisk indlæg - Det jeg har længtes efter :) Jeg elsker djøf’er - I er så kloge! Fra min nuværende arbejdsdag er hjemmearbejde ikke en mulighed for mig desværre, men “lad 1.000 blomster blomstre” i denne debat.

Det bliver et meget bedre (arbejds)liv for Danmark når disse tanker beskrevet her er implementeret <3

Dbh Marie Louisa

Fuldstændig enig!
Det er begrænset, hvor meget man kan koncentrere sig i et storrumskontor med 23 andre (ellers søde) kolleger. Taget de store rekrutteringsudfordringer samfundet oplever (inklusiv centraladministrationen) for tiden i betragtning, ville en højere grad af fleksibilitet uden tvivl hjælpe. Det vigtigste er vel, at vi gør vores arbejde.

Ja, ja og ja. Kom nu, kære centraladministration, du kan godt!!

Ja tak ???? jeg hørte om Google UK og de nye arbejdsvilkår efter corona: Ret til hjemmearbejdsdage samt 4 ugers Work-From-Anywhere. Det betyder at man kan arbejde hvorsomhelst i verden i perioder.
En god fagforening vil arbejde for det!
Jeg håber ikke at djøfs organisering af ledere vil lægge dæmper på de resultater de opnår på dette område for den brede medlemsskare. Her er direkte modsatrettede interesser mellem menige og ledere. Ellers bør djøf hurtigt udskille lederne.

Enig, Johanne - stærkt og nødvendigt indlæg.

Der er helt klart en teamfølelse og bredere forståelse for arbejdspladsen at hente i tilstedeværelse for (særligt nye) medarbejdere - at “overhøre” faglige og private samtaler, blive socialt udfordret på hvem man møder til daglig særligt i store organisationer som centraladministrationen. Det giver nysgerrighed, forståelse for hinandens situation, tillid mellem medarbejdere, og meget mere.

Men det er alt sammen goder, som man ikke kan få, hvis indstillingen grundlæggende er, at medarbejderen ønsker at arbejde mere hjemme. Især hvis ens opgaver samtidig gøres umulige eller svære ved kontormiljøet, fordi ledelsesudmeldinen om tilstedeværelse for fagligheden så ikke virker troværdigt. Det kender vi også fra de klassiske sofaarrangementer rundt omkring, som stort set aldrig bruges, fordi det ser afslappet ud at sidde og tænke fremfor at stirre blindt ind i en skærm eller gemme sig bag papirbunker.

Ledelsen er nødt til at lede med klare forventninger og krav til leverancerne. De fleste af de krav vil være faglige, men nogle kan også være sociale mhp. at løfte hele kontoret eller teamet. Men det bør kommunikeres.

I det rum skylder man samtidig at være mere fleksibel på hvordan medarbejderne organiserer sig så længe der leveres. Især efter lockdown-perioderne, hvor centraladministrationen blev særligt ramt af tvungent hjemmearbejde i mange måneder af gangen.

Yes! Jeg er så enig - tak for et godt indspark i debatten. Men vi er nok nødt til at hjælpe vores chefer og ledere til at forstå, at 37+ timer på kontoret, ALDRIG vender tilbage - hvis de selv gerne vil det, så fint, vi andre vil ikke - og hvis vi ikke møder forståelse for det, hvor vi er nu, så kan vi helt sikkert den et andet sted... bye-bye...

:) yes