Juraspil

Ulrikkes første procedure

10.12.2022

af

Foto: Jonas Pryner Andersen

Foto: Jonas Pryner Andersen

Ulrikke Zöllner har brugt to måneder på at grave sig ned i en juridisk niche. Vi tog med, da hun skulle prøve, om argumenterne holdt foran tre dommere.

Ulrikke Zöllner kan mærke sommerfuglene blafre og pulsen stige. Hun sidder i et tætpakket retsmødelokale. Om lidt kulminerer to måneders forberedelse, når hun og hendes hold skal fremføre deres argumenter i finalen i Landsskatterettens processpil.

Klokken slår 16, og de to dommere og retsformanden for Landsskatteretten, Poul Bostrup, træder ind i lokalet. Under armen bærer han en bunke papirer og en kleppert af en bog. Det er Skatteforvaltningsloven – og den har Ulrikke Zöllner og de syv andre finalister beskæftiget sig meget med på det seneste.

Forskel på teori og praksis

Egentlig har Ulrikke Zöllner rigeligt at se til som jurastuderende på sit syvende semester, der byder på både konkurrenceret og udvidet skatteret for hendes vedkommende. Derudover har hun også et studiejob som stipendiat i advokatfirmaet Bruun & Hjejle, der skal passes. Alligevel greb hun chancen og tilmeldte sig, for hun tænkte, at det var en god måde at få afprøvet teorien i praksis.

”Vores undervisere, der arbejder med skat, fortæller, at vi ikke skal tro, at tingene nødvendigvis forholder sig, som vi lærer dem på universitetet. Selv om processpillet er fiktivt, så er det jo virkelighedsnært, og jeg fandt hurtigt ud af, at teori og praksis var vidt forskelligt.”

På studiet handler det oftest om at nå vidt og bredt omkring teorien på de tre måneder, som et fag typisk varer. Men her har hun haft mulighed for at beskæftige sig med en eller to bestemmelser, som hun virkelig skulle gå i dybden med.

”Det kan blive uoverskueligt, når man sidder med 1.300 siders bog foran sig, men i løbet af processpillet har jeg fået en virkelighedssans i forhold til det teoretiske grundlag.”

Uenighed og samarbejde

I år har casen i Landsskatterettens processpil været inspireret af Wolt-sagen, hvor Skatterådet tog stilling til, om de bude, der leverer mad for Wolt, er selvstændige erhvervsdrivende eller ej. Og det er ret specifikke ting, de studerende skal grave sig ned i: Bl.a. A-skat, AM-bidrag samt noget, der hedder skønsmæssig forhøjelse af købsmoms.

Forud for finalen har Ulrikke Zöllner og hendes hold indleveret en ni sider lang klageskrivelse, og de blev udvalgt som de første og eneste til at repræsentere klager – et fiktivt firma ved navn We Bring It ApS.

På baggrund af deres klage og Skattestyrelsens høringssvar har Skatteankestyrelsen udarbejdet et forslag til en afgørelse før finalen. Dommerne er ikke nødvendigvis enige i styrelsens beslutning, og derfor handler dagens procedure om at præsentere ny viden, fakta og tidligere domme, som kan overbevise dommerne.

Ulrikke Zöllner og hendes gruppe indleder holdets procedure som den anklagede part.

Selv om jurastudiet i højere grad er begyndt at fokusere mere på gruppearbejde, så er det fortsat et meget individuelt studie, fortæller Ulrikke Zöllner. Derfor har det været en øvelse under processpillet at skulle samarbejde.

”Når vi sidder til en eksamen, er vi selv herre over, hvad der skal stå i eksamensopgaven. Derfor var det lidt nyt for os, at vi skulle komme til enighed. Det har været fedt at høre mine gruppemedlemmers perspektiver og holdninger. Det gik op for mig, at vi var ret uenige om mange ting, men det gav kun et bedre produkt, fordi vi diskuterede tingene og blev enige. Det, tror jeg, er en vigtig læring i forhold til det senere arbejdsliv.”

Heldigvis kender hun de to andre fra holdet godt. De er nemlig også kolleger i studiejobbet. 

Fremlæggelsen er en kunst

Tilbage i retsmødelokalet vender blikkene sig nu mod Ulrikke Zöllner, for nu er turen kommet til hende. Indtil nu har hendes hænder ligget foldet foran hende, men nu dirigerer hun dem rundt i takt med argumenterne.

”I forhold til vognmændene lægger Skattestyrelsen vægt på, at de kun må arbejde i et godkendt tidsrum, ligesom vognmændene er forpligtede til at acceptere forespørgsler i tidsrummet. I den sammenhæng kan SKM2004.286.LSR fremhæves,” starter Ulrikke Zöllner sin del af proceduren. Nummeret henviser til en ældre sag om taxachauffører, som gruppen har fundet ud af kunne være relevant i deres sag.

Foto: Jonas Pryner Andersen

Selv om Ulrikke Zöllner har prøvet at fremlægge adskillige gange i sin studietid, banker hjertet hårdt og hurtigt. Og mens hun læser op, prøver hun at minde sig selv om én ting. Hun ved nemlig, at hun har en tendens til at læse hurtigt, når hun er nervøs. Det var også noget, hendes gruppe pointerede for hende, da de øvede oplægget dagen før finalen.

”Vi gav hinanden fif til, hvad der lød godt og ikke fungerede, hvor man kunne slå ned, og ord, der skulle lægges ekstra tryk på. Det er en kunst at formidle noget til andre, og den måde, man hører sig selv, er ikke nødvendigvis den samme som andre.”

Gamle sagsnumre, cirkulærer, paragraffer, betingelser og bekendtgørelser bliver fremført i ét væk på kancellisprog. Imens sidder de tre dommere og lytter nøje, mens kuglepennene i deres hænder skribler.

Poul Bostrup stiller et opklarende spørgsmål til et af holdenes argumenter. De vælger at stå ved deres argument.

”Nu fik I chancen,” griner han.

Han og de tre dommere lægger kuglepennene, samler deres noter og begynder voteringen af de to holds procedurer. Voteringen foregår i plenum. Hvert argument bliver nøje afvejet. Dommerne er uenige om, hvem der har ret. Men i sidste ende er det Skattestyrelsen, der får medhold.

Udfordret og tidspresset

Nu kan Ulrikke Zöllner puste ud og reflektere over, hvad hun har fået ud af spillet.

Hun har for alvor fået testet sin faglighed. Hver en afkrog af faget er blevet afsøgt. Hun mindes ikke, at hun har arbejdet i dybden på den måde, hvor hun har skullet finde litteratur og tænke i nye metodiske baner, siden hun skrev sin bacheloropgave.

”En af de problematikker, som var en del af casen, var et momsretligt spørgsmål. Moms er ikke en del af pensum på udvidet skat, så det var et område, vi aldrig havde beskæftiget os med. På det punkt var vi selvfølgelig ret udfordrede, og det krævede noget tid.”

Tid har været en afgørende faktor, for verden har ikke stået stille, mens hun har deltaget i processpillet. Det har været en stor koordineringsopgave at få undervisning, processpil, arbejde og et privatliv til at gå op i en højere enhed.

Når Ulrikke Zöllner ser tilbage på de seneste to måneders arbejde, føler hun ikke, at tiden har været spildt, selv om hun og hendes hold ikke trak den endelige sejr i land.

Under forløbet er Ulrikke Zöllner nemlig blevet klogere på både sit fag og sig selv – og så har hun fået afprøvet sine grænser.

”Jeg var meget i tvivl, om det var noget, jeg havde overskud til, da jeg er på kandidatuddannelsen, hvor der er nogle krævende fag. Jeg har fundet ud af, at det er okay at have travlt på studiet, når det er noget, der interesserer mig. Og så skulle jeg alligevel have brugt tiden på at sætte mig ind i faget og læse til eksamen.” 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet