Debattør

"Jeg har oplevet på egen krop, at racisme begrænser folk med minoritetsbaggrund"

09-11-2022
3 min.
Nadeen Aiche går på tredje semester på statskundskab ved Københavns Universitet og skriver bl.a. løbende klummer i dagbladet Information. Foto: Mads Teglers

Statskundskabsstuderende Nadeen Aiche har været en stemme i den offentlige debat, siden hun var 14. Hun er drevet af indignation: ”Mine børn skal ikke kæmpe med samme udfordringer som jeg, bare fordi de har brunt hår og brune øjne.”

Når Nadeen Aiche tager ordet, lytter man. Hvad enten det er i et debatindlæg i Information eller i tv-programmet News & Co, hvor hun er en fast del af panelet. Som debattør og forperson for Mino Danmark diskuterer den 21-årige statskundskabsstuderende ofte med erfarne politikere, der kunne være hendes far eller farfar.

For nylig fik hun Nordic Pioneer Price, der uddeles af Nordic Safe Cities under Nordisk Ministerråd til initiativrige unge, der har gjort noget særligt for deres lokalsamfund. Men selv om Aiche er den fødte debattør, var det lidt af et tilfælde, at hun endte på statskundskabsstudiet.

”Jeg har altid elsket politiske diskussioner og var god til samfundsfag i gymnasiet. Men jeg var meget i tvivl om, hvorvidt jeg skulle læse statskundskab, økonomi eller jura. Jeg valgte statskundskab ud fra et interessefelt,” siger hun.

’En af de gode’

Hun er opvokset på Nørrebro som barn af to palæstinensiske flygtninge og har været politisk aktiv, siden hun var 14 år. Som 16-årig holdt hun oplæg på Folkemødet for Mellemfolkeligt Samvirke, hvor hun fortalte om sine erfaringer med racisme. Som fx når folk komplimenterer hende for at tale godt dansk eller siger, at hun jo 'er en af de gode'.

”Jeg har altid været den yngste og også tit den eneste brune person i lokalet. Så jeg har oplevet på egen krop, at racisme begrænser folk med minoritetsbaggrund,” siger Nadeen Aiche og stopper op for at lede efter den rigtige formulering.

”Der er sket meget siden 2016, som fx regeringens handlingsplan mod racisme. Men jeg er drevet af en indignation af, at mine børn ikke skal kæmpe med samme udfordringer som jeg, fordi de har brunt hår og brune øjne,” siger hun.

”Jeg kæmper for, at etniske minoriteter skal repræsenteres i alle dele af samfundet. Vi skal ikke kun inviteres ind, når det handler om racisme og diversitet. Jeg er fx meget stolt over at være panelist hos News & Co, hvor jeg fx diskuterer alt fra pandaer i zoologisk have til tvungen barselsorlov til mænd.”

En følelse af afmagt

I 2016 blev hun aktiv i Mino Danmark, der arbejder for at styrke minoritetsetniske danskeres muligheder. Siden 2021 har Nadeen Aiche været forperson for Mino Danmark, hvor hun har været med til at iværksætte store dele af eventrækken Mino Talks med debattører, politikere og forfattere med etnisk minoritetsbaggrund.

”Vi vil gerne have Mino Talks bredere ud i landet, fordi samtalerne kan være med til at engagere minoritetsborgere til at skabe en politisk forandring. En af de største udfordringer er den manglende repræsentation af etniske minoritetsborgere på uddannelserne og arbejdsmarkedet,” siger Nadeen Aiche.



For selv om racisme og diskrimination er kommet på dagsordenen herhjemme i kølvandet på Black Lives Matter-bevægelsen, er Aiche bekymret over, at højrepopulismen vinder indpas både herhjemme og i udlandet.

”Folk er helt klart blevet mere opmærksomme på, at racisme findes også i Danmark, og at det ikke er ok at sige n-ordet i dag. Men samtidig er den yderste højrefløj på fremdrift i Europa med Marine Le Pen, Giorgia Meloni i Italien, Sverigedemokraterne og Nye Borgerlige herhjemme. Det kan godt give mig en følelse af afmagt.” 

Du har sikkert fået spørgsmålet før, men har du selv overvejet at gå ind i politik?

”Nej, jeg er blevet spurgt af flere partier, haha! Men jeg synes, at mange politiske partier er meget indspiste. Og jeg kan ikke identificere mig med et parti lige nu. Jeg tror, jeg ville have svært med at gå på kompromis med mine overbevisninger.” 

Kommentarer

Rasmus

18.11.2022 kl. 20.39

Er også blot et banalt politisk partsindlæg, af en som sandsynligvis ikke ligger længere til højre end radikale, når hun selvgod fx kalder Nye Borgerlige og Sverigedemokraterne for den yderste højrefløj. Det vil da mindst være lige så skræmmende at tænke på, hvad der ville ske med samfundet, hvis den yderste venstrefløj, dvs. Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti fik 90 mandater - afhængigt af politisk ståsted naturligvis.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.