Hitliste

Her er de mest populære ord i jobannoncer

12-10-2022
5 min.
Lektor Per Bergfors' undersøgelse viser bl.a., at ord, der drejer sig om mod og etik, er kommet til at fylde mere i jobopslagene, siden corona-pandemien begyndte i 2020. Illustration: Jiw Ingka/Shutterstock

Hvilke bløde kompetencer leder cheferne efter, når de søger djøfere? Djøfbladet har fået hjælp til at analysere 80.000 jobopslag.

Det er lige meget, om du søger job som advokatfuldmægtig, konsulent, fuldmægtig, økonom eller projektmedarbejder – så skal du gerne være energisk.

Det viser en analyse, som cand.merc. og lektor på Cphbusiness Per Bergfors har lavet for Djøfbladet. Per Bergfors har kørt mere end 80.000 jobannoncer på djøf-området fra 2019 til nu igennem en supercomputer og søgt på ord og udtryk, som beskriver bløde kompetencer.

Modsat hårde kompetencer, som er alt det fagspecifikke, er bløde kompetencer de personlige egenskaber. Derfor hører fx 'effektiv' med til de bløde, selv om det lyder hårdt. Og resultatet viser, at der er mange ligheder – fx efterspørges energiske medarbejdere altså i mange jobtyper.

Der er dog også forskelle. En fuldmægtig skal gerne være effektiv og omhyggelig, en økonom nærværende og hjælpsom og en advokatfuldmægtig inspirerende.

Mod og etik er blevet vigtigere

Men hvad er der så sket fra 2019 til nu med de bløde kompetencer?

Analysen viser, at typiske begreber som ansvarlig, engageret og motiveret ligger på et uændret højt niveau i hele perioden.

Men fra et lavpunkt i juli 2021 stiger brugen af ord og begreber som nysgerrig, omhyggelig, hjælpsom, gå forrest, respekt, inkluderende og nærværende til det dobbelte. Ord som passion, gåpåmod og lederskab er tredoblet, og brugen af ordet balance er firdoblet.

Jeg tror, arbejdsgiverne mener, hvad de skriver. Spørgsmålet er, hvad de får ud af det. For når vi har hørt et ord tilstrækkeligt mange gange, holder vi op med at lytte til det

Morten Ballisager, direktør, rekrutteringsfirmaet Ballisager

Når Per Bergfors og de andre forskere på Cphbusiness laver den her type analyser, bruger de OECD's forskning om kompetencer på arbejdsmarkedet, 21st Century Skills. Den opererer med seks kasser til de forskellige typer bløde kompetencer:

Lederskab, nysgerrighed, mod, etik, mindfulness (at være bevidst nærværende i en bestemt situation) og resiliens (at håndtere pres, stress og modgang).

Efterspørgslen er i perioden steget mest i kategorierne 'mod' og 'etik', fortæller Per Bergfors, og tallene her korrelerer med corona-nedlukningerne i 2020 og 2021.

En mulig tolkning kan være, at når usikkerheden stiger, efterspørges der kompetencer om at kunne navigere i større usikkerhed, turde tage chancer og se muligheder i et mere ansvarligt lys frem for blot vækst for vækstens skyld, siger han.

"Man kan også sige, at behovet for lederskab er uændret højt. Men nu skal lederne ud over de klassiske dyder tage højde for at stimulere nysgerrighed, have øje for etikken og sikre, at medarbejderne ikke føler sig ladt i stikken."

Kategorien 'resiliens' fylder derimod mindre i djøf-annoncerne. Hvor der tidligere var efterspørgsel efter 'robusthed', er det nu mere evnen til at kunne navigere uden at gå på kompromis med trivsel, vurderer Per Bergfors.

"Det er blevet mere kompliceret at være medarbejder. Man skal ud over sin faglighed også kunne sætte den i spil på en mere balanceret måde. Man skal levere de samme resultater, men tage hensyn til flere ikke-faglige aspekter, når man gør det. Tænk fx på bæredygtighed."

Det bløde er i virkeligheden hårdt

Det kan forklare, hvorfor et ord som 'balance' optræder fire gange så hyppigt i djøf-jobannoncerne som før.

Men hyppigheden kan også skyldes, at arbejdsgiverne vil signalere, at du selv har et ansvar for at kunne balancere mellem arbejdsliv og fritid, siger Morten Ballisager, der er direktør i rekrutteringsfirmaet Ballisager.

"Skal man være fræk, kan det være en ny måde at skrive robusthed på. Der er mange meningsdannere, der har været ude at slå på robusthedsbegrebet. Det hører virksomhederne jo, og så dukker de nakken og dropper det ord," siger han.

"Men det kan også være, at man faktisk tænker sig om og ræsonnerer, at 'nej, vi kan ikke bare bede folk om at være robuste, vi skal være en ordentlig arbejdsplads.' Så jeg ser lidt begge effekter i det. Men uanset hvad er det en interessant analyse."

Frederik Iuel fra Djøfs karriererådgivning påpeger, at de såkaldt bløde kompetencer – selvledelseskompetencerne, som han også kalder dem – i virkeligheden er de hårdeste.

"Det sværeste er ikke at sidde på skolebænken, men at få omsat din universitetslærdom til resultater i forretningen og din egen jobtrivsel. Det afhænger 110% af dine evner til at være fx nysgerrig, inkluderende og respektfuld for at tage nogle af de kompetencer, som undersøgelsen her viser er mest oppe i tiden. Det ved vi i Djøf, og det ved arbejdsgiverne også godt."

Brug bullshit-detektoren med omtanke

Som sagt går nogle bestemte ord – som energisk, inkluderende, motiveret, initiativrig, empatisk og vedholdende – igen i alle djøf-jobannoncerne.



"Jeg tror, arbejdsgiverne mener, hvad de skriver. Spørgsmålet er, hvad de får ud af det," siger Morten Ballisager.

"For når vi har hørt et ord tilstrækkeligt mange gange, holder vi op med at lytte til det. I stedet kunne man skrive lidt færre ord og fokusere på det væsentlige. Hvis man fylder ud med en masse ord, som de andre også bruger, risikerer man at gøre sig selv utydelig eller u-særlig i en tid, hvor alle gerne vil fremstå som noget særligt, fordi der er rift om ansøgerne."

Retoriker Mikkel Toxvig, som er bogaktuel med 'Farvel til business bullshit', påpeger, at ikke alle de ord, som Per Bergfors har fundet, slipper uden om bullshit-detektoren.

"Der er kommet mere fokus på godt sprog i erhvervslivet. Derfor kommer arbejdsgivere i dag lettere til at udstille sig selv, hvis de bruger floskler. Floskler slører det faktiske jobindhold og gør det sværere for ansøgerne at søge jobbet og for arbejdsgiverne at vurdere ansøgningerne."

Frederik Iuel advarer dog mod, at man som ansøger bare læser hen over jobannoncernes 'bløde udtryk', selv om de undertiden lyder som bullshit.

"For det er de ikke. I den tidlige fase af rekrutteringen – som jobopslaget jo er – er det arbejdsgivers første mere eller mindre gennemtænkte bud på, hvordan din personlige profil i bedste fald skal være for, at du kan trives i jobbet."

Så læs annoncen grundigt og forhold dig substantielt til, om det, der står, matcher din personlighed. Og husk, at du ikke skal løbe fra, hvem du er, råder han.

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.