Løn

Djøfere taber slagsmål om ekstra lønkroner

03-10-2022
6 min.
Sygeplejerskernes strejke i 2021 førte ikke til de ønskede lønstigninger. Nylige udmeldinger fra statsminister Mette Frederiksen (S) kan imidlertid tyde på, at der er et lønløft på vej. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Statsminister Mette Frederiksen taler om at give lønstigninger til udvalgte grupper af offentligt ansatte. Djøferne får ikke en krumme af den kage, fastslår Djøfs formand, Sara Vergo.

Der er decideret mangel på jurister og økonomer i hovedstadsområdet. Det viser den såkaldte 'arbejdsmarkedsbalance' på Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings hjemmeside.

At der er gang i arbejdsmarkedet, bekræfter en ny undersøgelse fra Djøf om mobilitet og rekruttering blandt djøf-medarbejdere og -chefer i det offentlige. Her svarer hele 73% af cheferne, at de har problemer med at rekruttere akademikere med de rette kompetencer. Det er især djøfere, der er problemet.

50% af de chefer, som har problemer med at rekruttere, siger, at de mangler muligheder for at kunne give mere i løn for at kunne tiltrække de rette kompetencer. Når det handler om at holde på dem, man har, mener 59% af Djøf-cheferne, at de mangler lønredskaber.

Som en chef skriver i fritekstfeltet: 'Lønnen og muligheder for individuel fleksibilitet er helt centralt p.t., og der er ingen tvivl om, at økonomer og særligt jurister kan få langt bedre løn og ansættelsesforhold i den private sektor. Som en direktør fra en stor privat organisation forbløffet sagde til mig forleden efter at have lavet en benchmark med en stor offentlig organisation: 'I er relativt mange ansatte, til gengæld får I ingen løn!'

Tallene er stærkt bekymrende, mener Djøfs formand, Sara Vergo.

"Den offentlige sektor risikerer at blive en 2. prioritet for mange af vores medlemmer. Tidligere talte man om, at den offentlige sektor ganske vist ikke var lønførende, men at arbejdsvilkårene til gengæld var bedre. Nu er situationen den, at arbejdsvilkårene i den private sektor bredt set matcher den offentlige. Og som djøfer kan man hente 20% mere i løn i det private."

Løn betyder noget

Undersøgelsen viser, at offentligt ansatte djøfere er flittige læsere af jobannoncer.

22% af de menige djøfere og 19% af Djøf-cheferne har i et eller andet omfang aktivt gang i at afsøge nye græsgange. 46% af de menige og 41% af cheferne overvejer, men søger ikke aktivt.

Undersøgelsen viser, at løn betyder noget for de menige djøf-medarbejdere, der kigger efter nyt job. De er blevet bedt om at udpege, hvad der skal til, for at de bliver på deres nuværende arbejdsplads. 49% svarer 'højere løn'. Dog skarpt forfulgt af 'faglig udvikling' med 47%. 'Mere ansvar' og 'avancement' følger efter med hhv. 30% og 27%.

Er det overraskende, at løn tager føringen?

"Selvfølgelig betyder løn noget. Det er trods alt derfor, vi går på arbejde," siger Sara Vergo.

"Men ja, det er tankevækkende, at løn betyder meget nu. Jeg tror, det skyldes, at medlemmerne er blevet klar over den relativt store forskel, der er på lønnen i det offentlige og det private. Og så spiller de her krisetider måske også ind? Vi vil gerne polstre os lidt mere."

Vi er oppe imod en retorik og samfundsdebat om, at vi mangler alt for mange 'velfærdsmedarbejdere' og har alt for mange bureaukrater. Det gør det vanskeligt at tale om mere i løn til fx djøferne

Sara Vergo, formand for Djøf
Meningen bærer ikke lønnen i sig selv

Den offentlige sektor er til gengæld attraktiv for djøferne på andre parametre end lønnen.

Det gælder muligheden for at gøre en forskel, som henter tårnhøje procenter hjem fra både chefer og medarbejdere.

Og det gælder muligheden for at få en fornuftig arbejdstid, for at få en høj grad af fleksibilitet og for at kunne kombinere privatliv og karriere, som henter hhv. 77%, 75% og 73% hjem fra de menige djøfere – dog noget mindre for cheferne.

Kan de offentlige arbejdsgivere ikke læne sig tilbage og satse på det – frem for løn?

"Det er i hvert det, de gør. Det er, som om de ved overenskomstforhandlingerne har en opfattelse af, at arbejdet er lønnen i sig selv," siger Sara Vergo og understreger, at hun ikke taler om den enkelte kontorchef, som gerne vil kunne honorere bedre.

Men djøf-medarbejderne svarer i stort omfang, at de har mulighed for høj grad af fleksibilitet og balance mellem arbejdstid og privatliv – det er vel et plus?

"Ja. Men det er bare ikke den historie, jeg hører, når jeg taler med medlemmer eller kigger på de krav til overenskomster, medlemmerne har sendt ind de senere år. Fleksibilitet betyder utrolig meget for vores medlemmer, og derfor skal det offentlige følge med og også her kunne matche den private sektor."

En del offentligt ansatte djøfere oplever, at de private arbejdspladser har et bedre tilbud fx med hjemmearbejde. Som Djøfbladet tidligere har kunnet fortælle, skaber det bl.a. frustration hos mange embedsmænd i ministerierne.

Mere til de varme hænder

Statsminister Mette Frederiksen har de seneste uger i flere sammenhænge sagt, at der er behov for at diskutere, om nogle af de faggrupper, der er skrigende mangel på i velfærdsstaten, skal have mere i løn.

Præcis hvem og hvordan vil hun ikke fortælle, men pengene skal 'målrettes dem, der er brug for'. Sygeplejerskerne står helt sikkert højt på den liste, statsministeren måske har i skuffen. Djøferne står lige så sikkert ikke på listen.

"Vi er oppe imod en retorik og samfundsdebat om, at vi mangler alt for mange 'velfærdsmedarbejdere' og har alt for mange bureaukrater. Det gør det vanskeligt at tale om mere i løn til fx djøferne," siger Sara Vergo.

"Jeg er bange for, at vi ser ind i en fremtidens offentlig sektor, der ikke kan rekruttere de nødvendige kompetencer på djøf-fronten, som der er brug for til at udvikle og understøtte velfærdsstaten."

Kommer vi ikke til at se et kæmpeslagsmål, hvor sygeplejersker, sosu'er, pædagoger, fængselsbetjente osv. kæmper om at få deres del af kagen – med djøferne som sikre tabere?

"Der er absolut en risiko for slagsmål: Dels fordi der er rigtig mange faggrupper, der gerne vil have del i kagen, hvis der skal gives ekstra lønforhøjelser til nogle grupper. Dels fordi politikerne udfordrer den danske model her. Og nej, akademikerne får næppe så meget som en krumme af den lønforhøjelseskage, hvis der bliver én."

Forsker: Ja, djøferne står bagest

Arbejdsmarkedsforsker på FAOS på Københavns Universitet, Nana Wesley Hansen, har svært ved at tolke, præcis hvilke medarbejdere statsministeren vil give et lønloft. Men hun er enig med Sara Vergo.



"Fokus ligger på rekrutteringsproblemerne inden for sundheds- og ældreområdet. Det peger ikke mod Djøf-gruppen."

Kan det ende med såkaldt 'skævdeling', når der skal aftales nye overenskomster på det offentlige område – altså hvor fx sygeplejersker og sosu-assistenter får mere end djøferen?

"Det gjorde man både ved overenskomsten i 2018 og i 2021, hvor en lille del af rammen – 0,02% i 2018 og 0,075% i 2021 – blev afsat til ligeløns- og lavtlønsprojekter. Det kan man sagtens forestille sig igen," siger hun.

Men den høje inflation kan ændre spillereglerne helt, understreger Nana Wesley Hansen.

"Hvis inflationen fortsætter, og det bliver svært at sikre reallønnen, så har lønmodtagersiden historisk set prioriteret reallønnen i stedet for skævdeling."

Vent nu på Lønstrukturkommissionen

Både Nana Wesley Hansen og Sara Vergo pointerer, at regeringen har nedsat en lønstrukturkommission, som skal komme med nogle bud på alt det her.

"Den venter vi spændt på. Jeg synes, det vil klæde alle parter at vente med at udstikke gyldne løfter, til kommissionen kommer med deres rapport, og vi kan tage debatten på et fælles og sagligt grundlag," siger Sara Vergo.

Men I har vel selv lavet den her Djøf-undersøgelse for at spille ind i debatten om løn til de offentligt ansatte?

"Vi har lavet undersøgelsen for at bidrage til at kvalificere debatten om lønspørgsmålet i den offentlige sektor. Og det er altså ikke nok at se på lønforholdene mellem de forskellige faggrupper i den offentlige sektor. Man må også se på konkurrenceforholdet til den private sektor for de enkelte faggrupper. Og her kan vi se, at den offentlige sektor sakker agterud i forhold til djøfernes arbejdsmarked," siger Sara Vergo.

Djøf-undersøgelsen bygger på svar fra 595 offentlige chefer (svarprocent på 19) og 807 offentlige medarbejdere (svarprocent på 18). 

Kommentarer

Bitten

12.10.2022 kl. 13.04

Jeg er grundlæggende enig med flere af de andre kommentatorer i, at DJØF'ere (og måske andre vellønnede faggrupper) bør udvise solidaritet og undlade at modtage lønsstigninger, så der kan tilføres midler til de lavere lønnede. Det var så underlig en følelse da vi efter sidste OK fik lønstigninger og sygeplejerskerne et blankt nej. Vi er alle en del at et større hele og bør også agere som sådan. Men hvad den gode løsning er så det private marked ikke stikker af med de bedste kompetencer ved jeg ikke. Kan ikke rigtig forestille mig andet end en politisk løsning (hvor fagforeningerne forhåbentlig kan indgå i en saglig debat og udfordre politikernes ofte lidt for unuancerede synspunkter).

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars

10.10.2022 kl. 11.21

Det kan og skal ikke være en bestemt gruppe af offentlige ansatte (eks. Djøffere), som betaler til en anden bestemt gruppe af offentlige ansatte (eks. sygeplejsker) ved en lønnedgang. Offentlige ansattes løn skal betales af alle borgere gennem skat.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Malene

08.10.2022 kl. 14.53

Kære Sara.
Det ville være dejligt hvis DJØF ville være med til at stoppe den ‘trend’ i det kommunale hvor DJØF’ere bliver ansat på HK overenskomst og dermed får lavere løn og pension. Og ifbm den lokale lønforhandling ryger vi mellem to stole og kommer ikke i betragtning til lønstigning, da HK TR ikke vil forhandle for os og DJØF TR ikke må forhandle for os.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Svend

07.10.2022 kl. 09.54

Jeg har tidligere været TR (offentligt ansat), og jeg skal åbent indrømme at jeg opgav kampen for bedre løn internt på arbejdspladsen. Jeg stod på generalforsamlinger og opfordrede folk til at skifte job hvis de ville have mere i løn. Hvis jeg stod der i dag ville jeg tilføje, søg mod det private, der bliver man ikke udskammet og lønnen ville være i en anden liga. (jeg er spændt på lønkommissionen, men hvis den ikke sammenligner off vs private lønninger i, så er det ligegyldigt - eller også skal DJØF lave den sammenligning selv).

1 kommentar
4

Forsker

10.10.2022 kl. 11.09

Det er også blevet svært at tilskynde dygtige til studerende en karriere som forsker.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Daniella

07.10.2022 kl. 08.19

Men jeg kunne nogle gange også godt tænke mig, at vi som DJØF’ere udviste lidt solidaritet.
Vores løn er allerede tårnhøj i mens f.eks. SOSU’er og fængselsbetjentes er grinagtigt lave ift. det job de udfører.
Og så bliver det bare “mere vil have mere”.
Selvfølgelig skal DJØF kæmpe for bedre løn for sine medlemmer, og selvfølgelig skal man passe utroligt meget på den danske model, men jeg gad godt at DJØF højlydt bakkede op om den slags puljer, som ifølge artiklen er besluttet ved de seneste forhandlinger (dem kendte jeg i hvert fald ikke til - men det er da en god løsning på et åbenlyst løn-problem).
Hvad hvis vi som DJØF’ere samlet set tilbød at aflevere f.eks 0,5% af vores løn til f.eks SOSU’er og fængselsbetjente.
Jeg tror de færreste DJØF’ere ville dø af sult med den manøvre - til gengæld ville vi måske fremstå knap så krævende og egoistiske blandt den almene befolkning

3 kommentarer
12

Filip

07.10.2022 kl. 15.20

Jeg synes, det var mere oplagt, at de tilsyneladende højere lønnede ansatte i det private bidrog mere. Hæv skatten, så det stigende antal opgaver i det offentlige kan honoreres med tilsvarende hænder til at løse dem. En del af forklaringen på, at det offentlige ikke længere vinder på arbejdsvilkår er, at politikerne bliver ved at lægge nye opgaver ud på sine ansatte, uden at finansieringen følger med.

Jeg er selv anklager. Når vi får nye opgaver, skal det typisk finansieres inden for vores eksisterende ramme. Omvendt medfører det ofte også mere arbejde til forsvarerne - som til en vis grad er aflønnet efter opgavernes omfang og således kan kræve højere salær eller ansætte flere til at løse de nye opgaver, når der bliver flere og længere retsmøder.

Det samme, forestiller jeg mig, er tilfældet på socialområdet, hvor der også i vidt omfang er ret til advokatbistand.

Tilsvarende mekanismer kan sikkert ses på mange andre områder.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Campion

07.10.2022 kl. 15.13

Hvis jeg skal aflevere 0,5 % af min løn til andre offentligt ansatte, så skifter jeg til det private. På den måde har Sara Vergo fuldstændigt ret. Når man vælger at tage en lang og besværlig uddannelse på SU i stedet for at komme hurtigt ud og tjene penge, så skal der også være en payoff i den anden ende, ellers vil ingen gide det, eller mange vil smutte til det private.

Men jeg synes i det hele taget, det er forfejlet med den diskussion om lønpuljer. Den danske model har spillet fallit vedr. de lavtlønnede faggrupper, og det viser sig ved den akutte og meget store mangel på ansøgere til jobs inden for bl.a. sundheds- og ældreområdet, som altså i sidste ende kan koste liv og helbred for de syge og de ældre. Hele problemet bunder i Tjenestemandsreformen af 1969, som der ikke er politisk vilje til at lave om på. Lønpuljer er en lappeløsning, uanset om de opstår ved at omfordele mellem offentligt ansatte, eller om de opstår ved, at der politisk sættes ekstra lønmidler af til bestemte faggrupper.

0 kommentarer
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Marietta

07.10.2022 kl. 14.14

Det vil være dejligt, hvis DJØF også udviste solidaritet for fællesskabet. Som DJØFer har vi formodentligt familiemedlemmer, som ikke er DJØFere. Min søster tjener væsentligt under mig og kæmper med at få pengene til at strække. Jeg vil gerne unde hende noget mere.

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars

03.10.2022 kl. 09.27

Det er nok dumt at erklære slaget tabt allerede ingen næste overenskomstforhandlinger. Det bliver let en selvopfyldende profeti.

1 kommentar
4

Sara Vergo

03.10.2022 kl. 14.43

Jeg beklager, hvis mine udsagn kan tolkes som om, jeg ikke mener, der er noget at kæmpe for. For det er der bestemt!

Men jeg tror ikke, man kan være i tvivl om, at når statsministeren m.fl. taler om at honorere særlige grupper med nogle ekstra milliarder, så er det ikke djøferne, hun mener.

HVIS politikerne på Chr Borg beslutter sig for at blande sig i overenskomstforhandlingerne ved at smide en stor pose penge ind til særlige grupper (hvilket i min optik vil være virkelig uheldigt fordi de derved de facto underminerer den danske model), vil vi få ekstra travlt med at arbejde for, at djøfernes lønninger ikke bliver devalueret gennem yderligere “skævdeling” - altså at vi også ved overenskomstbordet favoriserer bestemte faggrupper. For som artiklen også viser, er der i den grad behov for, at djøfere bliver i den offentlige sektor og at det kræver at lønnen følger med.

Mange hilsner,
Sara Vergo, fmd for Djøf

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.