Læserbrev

”Hvorfor skal vi ligge under for Djøfs københavneri?”

02-02-2022
4 min.
"Det er ikke ok, at en faglig organisation igen og igen udelukkende støtter centraliseringen," skriver Thomas Maschoreck. Privatfoto

Det er upassende, at Djøf beklager sig over planerne om at flytte uddannelser ud af landets største byer, skriver Thomas Maschoreck: ”I bakker op om en intern magtelite, der vil holde alt i København.” Djøf svarer på kritikken.

”En ommer,” skriver Djøf Privat-formand Henrik Funder i det nyeste nummer af Djøfbladet om flytningen af uddannelser fra de store byer.

Ja, klart er det en ommer – for Djøf.

Igen skal hele medlemsskaren acceptere vores forenings københavneri. Endnu en gang skal vi se en smart yngre fyr i jakkesæt udtale sig om, hvad Djøf mener er godt for Danmark. Henrik Funder sender signaler på Djøfs vegne om, at jyder er inkompetente, og at vi skal bare få samlet alt så centralt som muligt.

Det er ikke ok, at en faglig organisation igen og igen udelukkende støtter centraliseringen – det er sket før under debatten om ’udflytning af statslige arbejdspladser’. Vi, der ikke bor i København, kalder det måske bare en tilbageflytning. Tag fx Socialstyrelsens ’udflytning’ til Odense. Velkommen hjem, tænker jeg mere.

Og nu skal det så være et nyt problem for jer københavnere, at man også vil flytte en smule uddannelse hjem igen? Det vil jo på ingen måde være noget, der rammer Djøfs medlemsskare – så hvorfor overhovedet blande sig i debatten? Vi taler om, at man slettede et lærerseminarium i Tønder for mange år siden og lignende, bare for at komme med et eksempel – og nu vil man så undskylde sagen med en danseuddannelse i Holstebro.

Det er upassende, at Djøf nu også kloger sig på en plan om at tilbageflytte lidt uddannelse til provinsen, hvor den delvist er blevet stjålet fra. Også set i lyset af, at uddannelsesmulighederne i de større byer er eksploderet hen over de sidste 20-30 år. Syddansk Universitet (SDU) har i dag over 20.000 studerende – i 90’erne (da det hed Odense Universitet, red.) var det langt under det halve. Så alene på SDU har væksten i uddannelsespladser været mere end 10 gange større end det antal, regeringen foreslår ”udlagt”.

Djøf har hele tiden notorisk modarbejdet planen om en tilbageflytning af offentlige arbejdspladser. I bakker op om en eller anden intern magtelite, der vil holde alt i København.

Samtlige forsøg på at ’udflytte’ diverse økonomifunktioner er strandet i en eller anden ligegyldig angst for Rigsrevisionen. Jeg kan konkret nævnte Familieretshuset, hvor økonomiledelsen burde være i Aabenraa og alligevel landede i hovedstaden, fordi ”åh nej, hvad nu hvis osv., Rigsrevisionen…” Det samme skete i Ribe med udflytningen af Trafikstyrelsen – og jeg kan blive ved.

Jeg ved, at de danske kommuner og regioner er meget skarpere til økonomistyring, end staten er, så hvorfor skal vi igen ligge under for jeres københavneri?

Det giver faktisk god mening at råde bod på fortidens synder, hvis vi ikke vil havne i et delt samfund. Og som gode gamle Kresten Phillipsen sagde: ”I kan bare flytte ind til byerne og vente på at dø,” når han måske var lidt presset i sygehusdebatten. Men vi kan da konstatere, at det igen er en sydjyde, der er formand for Danske Regioner – som Kresten var for Amtsrådsforeningen.

Ud af 23 uddannelser vil maksimalt én gruppe have relevans for Djøf – nemlig jurister fra Esbjerg. Og de vil sikkert takke regeringen for muligheden for at studere i landets kun femtestørste by.

Det er en ommer, Djøf – specielt når I blander jer i områder, der ikke har nogen nævneværdig relevans for jeres medlemmer.

Thomas Maschoreck er enhedsleder og bor i Sønderjylland.

Djøf svarer: "Det handler ikke om københavneri"

Kære Thomas Maschoreck

Tak for dit indlæg om udflytning af uddannelser. Jeg vil gerne understrege, at debatten om lukning og udflytning af uddannelser – eller statslige arbejdspladser – ikke handler om københavneri. Eller om at jyder er inkompetente. Det kan du ikke læse ud af min leder i Djøfbladet.

Den politiske aftale på Christiansborg om at lukke eller flytte op til 10% af uddannelsespladserne på universiteter i de store byer frem mod 2030 berører ikke kun København, men alle de lange videregående uddannelser i hovedstadsområdet, Aarhus, Aalborg, Odense og Roskilde.

Universiteterne har netop fremlagt deres plan for, hvordan man kan flytte flere uddannelser ud i landet.

Udflytning kræver som minimum, at der følger tilstrækkelig finansiering med. Det er desværre langtfra tilfældet i den politiske aftale, som ikke dækker de fulde omkostninger til både undervisning, forskning og drift, så alle studerende bliver sikret den samme høje kvalitet i deres uddannelse. Jeg går ud fra, at du er enig i, at uddannelserne skal tilbyde et attraktivt fagligt og socialt studiemiljø, uanset hvor i landet de bliver udbudt?

Universiteternes udspil til at imødekomme de politiske ønsker indeholder en reduktion af uddannelser inden for alle uddannelsesretninger – også de samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske uddannelser. Så jo, spørgsmålet har også relevans for Djøf. Både konkret, men også i forhold til, hvordan man sikrer, at der er tilstrækkelig med kompetent akademisk arbejdskraft i fremtiden.

I Djøf synes vi, det er værd at lytte til både universiteterne og erhvervslivet, som klart har advaret mod de rigide krav i Folketingets aftale. De frygter, at flaskehalsproblemerne forstærkes, og vanskelighederne med at rekruttere dygtige unge kandidater bliver større. Og at flere uddannelsespladser risikerer at stå tomme rundt om i de mindre byer. Det bør vi lytte til. Både jyder, sjællændere og fynboer. Og medlemmerne af Folketinget, uanset hvor i landet de er valgt.

Venlig hilsen

Henrik Funder, formand for Djøf Privat 

Kommentarer

Tore Kjelstrup Christensen

13.02.2022 kl. 19.48

Det er vigtigt, at der er uddannelser, der hvor de unge gerne vil studere. Fint at oprette flere uddannelser i de mindre byer, men er det forkert at skære på uddannelsesmulighederne i de større byer.

Tak til DJØF for at kæmpe for, at så mange som muligt får den uddannelse de ønsker, der hvor de gerne vil studere.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Henrik Funder

07.02.2022 kl. 21.03

Kære alle

Djøf er ikke imod, at man tilbyder flere lange videregående uddannelser uden for de store byer. Men uanset hvor i landet en uddannelse bliver udbudt, skal den selvfølgelig leve op til de samme faglige krav og standarder. Så når man flytter uddannelser ud, skal der følge økonomi med, så uddannelserne har samme høje faglige niveau, uanset om den bliver udbudt i Aalborg, Aarhus, København eller Aabenraa.

I universiteternes foreløbige planer for at imødekomme den politiske aftale i Folketinget om at reducere op til 10 procent af uddannelsestilbuddene i de store byer, bliver nogle uddannelser flyttet, mens andre bliver lukket eller skåret ned.

Problemet er ikke, hvor folk bliver uddannet, men om der bliver uddannet nok medarbejdere med en lang videregående uddannelse til at kunne imødekomme arbejdsmarkedets behov for dygtige akademiske medarbejdere. Den seneste prognose fra Ingeniørforeningen og Danske Gymnasier viser, at arbejdsmarkedet frem mod 2030 kommer til at mangle op til 16.000 kandidater med en djøf-uddannelse.

Gode og attraktive uddannelser er til gavn for både de studerende, virksomhederne og samfundet, og derfor tager Djøf aktiv del i debatten om vores universitetsuddannelser.

Venlig hilsen
Henrik Funder
Formand for Djøf Privat

1 kommentar
0

Thomas Maschoreck

09.02.2022 kl. 17.18

Kære Henrik.

Dit indlæg "en ommer" var reelt bare dråben der fik bægeret til at flyde over som man siger.

Mit indlæg skal betragtes som en mere generel kritisk af djøfs noget centralistiske holdninger og modstand mod udflytningen af statslige arbejdspladser - for at bruge jeres betegnelse. Og dit indlæg var så anledningen til at rejse denne kritik.

Som det fremgår af kommentar sporene er jeg ikke ene om den holdning og bare det du svarer igen vidner om, at kritikken måske er kommet lidt bag på hovedkontoret?

Jeg håber i hvert fald det har givet stof til eftertanke i HELE djøf´s ledelse.

Og jeg gentager det handler ikke kun om jeres modvilje i forhold til udflytning af uddannelser - det handler mindst lige så meget i forhold til statslige arbejdspladser.

Ledigheden bl.a. djøf'ere i Hovedstaden er nærmest ikke til at få øje på og mulighederne for nyt job nærmest uendelige - så lad også vi andre få en bid af kagen.

Også for at bakke op om vi ikke ender med et meget skævt og delt Danmark. Det har djøf faktisk en reel interesse i at undgå.

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Signe Lautrup-Nielsen

06.02.2022 kl. 09.00

Læs artiklen om Charlotte og Jens-Philip der flytter til Thy :-)

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Marietta Jeppe

05.02.2022 kl. 22.31

Som ægtefødt Københavner må jeg tilslutte mig, at jeg oplever at DJØF kun taler fra et Københavner perspektiv. Og som en der også har boet i Jylland og på Fyn, er det kedeligt at opleve, at ikke alle kvadratkilometer af Danmark er inkluderet i vores demokratiske fællesskab.

Jeg vil gerne opleve et sammenhængende Danmark, hvor vi kan finde vores demokratiske institutioner i alle dele af landet. Jeg vil gerne opleve et sammenhængende Danmark, hvor vi har mulighed for at bo og arbejde på vores demokratiske institutioner i alle dele af landet - og ikke kun i København. Hvis vi ikke kan det, så er det ikke et demokratisk fællesskab.

0 kommentarer
9
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Ole Nowak Dalner

05.02.2022 kl. 15.18

Må også bare tilslutte mig koret. Det er helt afgørende for vores del af Danmark (Nordvestsjælland), at uddannelser og styrelser udflyttes.

0 kommentarer
6
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Dan

04.02.2022 kl. 21.02

Jeg har haft nogenlunde samme opfattelse som Thomas mht. DJØFs ageren når det drejer sig om udflytning/tilbageflytning og har derved også flere gange overvejet om DJØF egentlig er de rigtige at være medlem af, hvis man ikke ønsker at bo eller arbejde i Kbh eller en af de 3 andre store byer.

0 kommentarer
12
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Thomas Nielsen

04.02.2022 kl. 19.55

Jeg kunne ikke være mere enig med Henriks velformulerede læserbrev. Djøf bør slet ikke kommentere på udflytningsplanerne. Det er ikke en opgave for en faglig organisation. Og når det nu er så tydeligt, hvilket stillingtagen Djøfs leder har til sagen, så giv dog Henrik et ordentligt og uddybende svar. Djøf fejler totalt i at få resten af danmark med, og denne stillingtagen til udflytningerne viser det så fremragende.

1 kommentar
11

Thomas

04.02.2022 kl. 22.52

Det var nu mig Thomas der var efter Henrik fra djøf - man tak for opbakningen??

1 kommentar
1

Thomas Nielsen

05.02.2022 kl. 17.16

Ja, beklager :-)

1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Daniella

04.02.2022 kl. 12.37

DJØF har fuldstændigt fejlet ift at være faglig organisation for medlemmer i hele landet.
Jeg er i denne sag delvist enig med begge parter, men ift. udflytning af arbejdspladser, var det tydeligt, at DJØF mangler en forankring i resten af DK.
DJØF har flere gange argumenteret for, at udflytningen har fejlet, fordi der ikke er flyttet mange medarbejdere med deres arbejdsplads. Men det var jo aldrig meningen! Udflytningen skulle ske for at der også var arbejdspladser til de akademikere, der allerede havde valgt at bosætte sig et andet sted end Kbh. og til dem, der drømte om at gøre det. Og med de briller på, har udflytningen været en stor succes. I har selv et eksempel på det i dagens artikel om et par, der er flyttet til Thy.
Undersøgelser viste, at størstedelen af de medarbejdere, hvis arbejdspladser blev udflyttet, fandt nyt job, inden arbejdspladsen flyttede, så hvad var problemet for dem?
Og dem der ikke fik nyt, de fik tilbudt attraktive vilkår med arbejdstid i toget og hjemmearbejdsdage. Vilkår der - indtil corona - ikke var gældende, hvis f.eks. en fynbo fik arbejde i selvsamme ministerium i Kbh.
Undersøgelser har også vist, at de udflyttede arbejdspladser ikke har følt, at de har kunne få helt de samme kvalificerede ansøgere, som tidligere. Men jeg ved også, at mindst én styrelse i den sammenhæng har sat lighedstegn mellem kvalificeret og Slotsholmserfaring. Men måske er det faktisk super sundt, at flere ansatte i statsadministrationen har en lige så kvalificeret erfaring fra “den virkelige verden”.
Vores formand forsøgte sig ofte med argumentet: “Jeg er selv fra Udkantsdanmark, jeg har en times transport til Kbh”. Og det viser jo med al tydelighed, at man ikke har sat sig ind i situationen for akademikere i det rigtige Udkantsdanmark, for her er det en utopisk drøm kun at have en times transport til et slaraffenland af fede stillinger. Jeg ser udflyttede arbejdspladser på hele Fyn som en stor gave til og en stor forbedring for mig, der bor i Svendborg og har 45-60 minutters transport til de fleste nye arbejdspladser på øen.

0 kommentarer
17
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Henrik

04.02.2022 kl. 11.30

Som DJØFer har jeg i det sidste årti oplevede et overtal af DJØFer med jysk dialekt på ledende poster.
Det virker som om der er et usynligt sammenhold mellem jydere i DJØF laget.
Så jeg genkender ikke det DJØF'ske Københavneri.

0 kommentarer
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Annika Hermansen

04.02.2022 kl. 08.05

Thomas Maschoreck har fuldstændig ret. At sige at det bliver svært at sikre tilstrækkelig med kompetent akademisk arbejdskraft i fremtiden er det samme som at sige, at arbejdskraft uddannet udenfor storbyerne er mindre kompetente. Man kan fodre grise med arbejdsløse akademikere i Kbh. Det problem bliver også løst ved at flytte uddannelser ud af storbyerne

1 kommentar
24

Thor Andersen

04.02.2022 kl. 14.25

Nu ved jeg ikke så meget om svins diæt, hvor mange akademikere der skal til at mætte et svin, eller om nogle slags akademikere er bedre som foder end andre. Men i december var ledigheden blandt akademikerne i hovedstadsområdet helt nede på 3,2 pct.
Alt andet lige virker det svært at forestille sig, at udflytning af universitetets-uddannelser kan bringe så lav en ledighed endnu længere.

1 kommentar
1

Thomas

06.02.2022 kl. 19.10

Men så måske de arbejdspladser man planlagde! Det er jo åbenbart ikke et reelt problem for akademikere i København at finde nye job. Så hvorfor modarbejder djøf udflytningen - som de kalder den?

0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Thomas Maschoreck

02.02.2022 kl. 10.41

Kære Henrik.

Jeg er enig i, at du ikke siger jyder er inkompetente. Det er min egen sammenkobling med foreningens holdning til “udflytning” af arbejdspladser. Undskyld for det.

Men at vi skal blande os i en debat om at flytte 2000 uddannelsespladser retur når det kun er et par jurister der får mulighed for at læse i Esbjerg og resten ikke er vores medlemmer har jeg det lidt svært med.

Også set i lyset af den eksplosion af uddannelsespladser der har været i de 3-5 største byer gennem de sidste 20-30 år.

Som nævnt er Odense universitet alene steget med over 10.000 studerende siden 90’erne.

0 kommentarer
19