CBS-studerende blokerer høring: ”Vi vil også høres”

Aftalen indebærer, at universiteterne skal udflytte op mod 10% af deres studiepladser fra landets største byer til provinsen eller alternativt reducere et tilsvarende antal. For CBS betyder det, at der vil være 628 færre studiepladser, samtidig med at der sættes et loft for optaget frem mod 2030.

Derfor kom CBS i fredags med en plan, der går på helt at lukke en stribe uddannelser: HA Erhvervsøkonomi og filosofi, MSc Business Administration and Philosophy, Cand.Soc. Politisk Kommunikation og Ledelse, MSc Soc – Management of Creative Business Processes, MSc Soc – Organisational Innovation and Entrepreneurship og MA International Business Communication.

Det er en gruppe studerende på CBS ekstremt utilfredse med.

Derfor bevæger de sig denne morgen i samlet flok indenfor i Kilen og op på første sal, hvor de planter sig solidt foran det lokale, hvor den første interne høring skal finde sted. Flere er klædt i jakkesæt og laksko og ligner ikke umiddelbart de typiske oprørere. Men med bannerne i hånden er de studerende klar til kamp.

”Vi vil gerne høres,” er det primære budskab fra Morten Levinsen, som er en af talspersonerne for studenteroprøret og en af initiativtagerne til aktionen. Han er på sit 7. semester på studiet Business Administration and Philosophy, som er en af de uddannelser, der påtænkes at lukkes.

Han mener ikke, at hverken CBS Students eller andre af de studerende er blevet ordentligt inddraget i processen. Det budskab lader der til at være enighed om blandt de mere end 50 studerende, for en højlydt klapsalve bryder ud, mens han står i midten og fortæller på engelsk, hvorfor det er vigtigt, at de er samlet her i dag.

”Vi er her af den simple årsag, at vi studerende, som er direkte berørt af nedlukningerne, ikke føler, at vores stemme er repræsenteret i høringsprocessen. Vi skal have en stemme, og derfor er vi nødt til at blokere og dermed bremse processen, så der kan blive plads til repræsentativitet,” uddyber han bagefter til mig.

Pres på ledelsen

Klokken nærmer sig 8:00, men det lader ikke umiddelbart til, at der dukker nogen op, som skal forsøge at kæmpe sig forbi blokaden for at komme ind i lokalet, hvor høringen finder sted. Og ganske rigtigt viser den første høring sig at foregå online via Teams.

Det slår dog ikke de studerende ud, og de forbliver på deres pladser.  

”Vi planlægger at råbe ledelsen op, indtil vi føler, at vi bliver hørt og bliver ordentligt inddraget og får de svar på de spørgsmål, som vi har,” siger Oliver Anton, der også er initiativtager til aktionen, og som tidligere har studeret politisk kommunikation og ledelse, der også er lukningstruet.

Oliver Anton tror på, at blokaden er med til at skabe pres på ledelsen for at få dem til at udtale sig offentligt.

”Jeg synes, det er grotesk: Vi har lavet en mailstorm, hvor op mod 70 mennesker har sendt den samme mail til 43 relevante personer på CBS. Vi har lavet en mindre aktion til bestyrelsesmødet i fredags. Vi har lavet en underskriftsindsamling, som har +1.500 underskrifter på under to dage. Vi står her i dag. Og CBS’ ledelse intet har sagt offentligt.”

Fysisk blokade

Der vil i løbet af formiddagen finde flere høringer sted, og meldingen er, at den næste høring vil foregå fysisk. Da klokken nærmer sig ni, sker der noget. Medlemmer fra Akademisk Råd, som skal deltage i en høring med ledelsen, begynder at ankomme. Hurtigt stiller de studerende sig op med bannere i hånden og blokerer indgangen til lokalet.

De ankomne fra Akademisk Råd lader til at være en smule forvirrede. De taler med de studerende for at høre, hvad der foregår, og pludselig bliver der blandt de studerende råbt: ”Spred jer og blokér også andre gange.” Der er nemlig flere veje til det lokale, hvor høringen skal finde sted.

Mens de studerende løber hen til deres nye position, står Morten Levinsen og Oliver Anton og taler med medlemmer fra Akademisk Råd. De forsøger at finde en måde, hvorpå mødet kan blive afholdt, så de studerende føler sig inkluderet. Akademisk Råd foreslår at holde mødet offentligt og i et større mødelokale, så de studerende kan overvære det. Derfor beslutter de sig for at søge mod et nyt lokale, men pludselig bliver der råbt ”K61”, hvilket er nummeret på det mødelokale, som høringen nu skal foregå i.

Flere studerende spurter hen til lokalet, og før Akademisk Råd er nået derhen, har de studerende nu også blokeret indgangen til det lokale. Blot at få lov til at overvære mødet er ikke nok for de studerende – de vil have mere tid, og de vil have taletid. Akademisk Råd vil gerne indgå et kompromis, og derfor trækker Morten Levinsen sine medaktivister til side for at drøfte, hvad deres næste træk skal være. De kommer tilbage, og Morten Levinsen siger:

”Vi er her i dag, fordi vi ikke er repræsenteret. Det vil være fedt at lytte med, men det ændrer ikke på, om vi bliver hørt, og vi opfordrer Akademisk Råd til at fortælle ledelsen, at den fysiske blokade er lykkedes, og at de ikke kan holde mødet, for det giver os mere tid.”

De studerende bifalder endnu en gang Morten Levinsens ord. Akademisk Råd er enige i, at processen har været forkert, men påpeger alligevel, at hver gang de misser et møde, misser de en mulighed for at få stillet relevante spørgsmål til ledelsen, og derfor vælger de at holde mødet – blot over Teams – da de studerende ikke kan blokere denne form for møder. Akademisk Råd vælger at række ud til de studerende med et link til mødet, som de så kan lytte til.

Hvad med min fremtid?

Blandt de studerende, der fra tidlig morgen er mødt op til aktionen, står Lærke Vadstrup Pedersen, der læser sin kandidat i politisk kommunikation og ledelse.

”Det er vigtigt for mig at møde op, fordi jo flere vi er her, jo mere kan ledelsen se, at vi rent faktisk mener det. Jeg vil gerne være med til at sende et statement om, at den her proces har været kortere, end hvad den burde have været. Jeg synes, det er grotesk, at vi som studerende på ingen måde bliver hørt eller inddraget,” fortæller hun.

Hun lader til at være bekymret for, hvordan det kommer til at påvirke hende i fremtiden, hvis beslutningen, om at uddannelsen skal lukkes ned, går igennem.

Studerende blokerer for sig selv

Imens udspiller en lidt pudsig situation sig et andet sted på gangen. Kl. 10:00 skal CBS Students deltage i en høring med direktionen, men CBS Students, der repræsenterer samtlige 27.000 studerende, bakker op om blokaden, og derfor skal de i princippet blokere for deres egen adgang til at deltage i høringen.

Formanden for CBS Students, Mads Taudal Nyeng, er tidligere på dagen mødt op for at støtte blokaden.

”Vi vil blokere vores egen høring, og det kan virke lidt fjollet, når vi har en plads ved bordet. Men vi kommer tilbage til princippet og kernen i det, som er, at vi ikke har haft tid til at forberede os ordentligt, og det har de studerende heller ikke,” siger han og tilføjer:  

”Derfor kan vi kun vælge at støtte vores medstuderende i den sag, de kæmper – om det så betyder at blokere vores egen høring eller ej.”

Siden udflytningsplanen blev vedtaget politisk, har CBS Students løbende haft kontakt med CBS om, at der ville ske noget, forklarer Mads Taudal Nyeng.

”Men sidenhen har der ikke været andet end snak om, at de arbejder på noget. Og så er det først i torsdags, at rygtet begyndte at sprede sig, og der kort tid efter kom materiale ud om, hvilket oplæg der er blevet lavet. Og nu står vi her og skal håndtere det.”

Mads Taudal Nyeng vil ligesom mange af de andre fremmødte studerende meget gerne have en forståelse for de parametre, der ligger til grund for beslutningerne og have svar på, hvorfor processen er endt, som den er.

”Vi er klar over, at det er en national kamp, og at der er blevet trukket nogle rammer ned over hovedet på CBS fra regeringen og støttepartiernes side, men i sidste ende skal vi også have redegjort for, hvorfor der er blevet taget de her beslutninger lokalt, og om det er på et grundlag, som de studerende kan se sig selv i.”

En lille sejr

Nu er tiden kommet til, at han sammen med de andre fra CBS Students skal deltage i en høring, som også vil finde sted på Teams, da lokalerne fortsat er blokeret. I en gruppe står Mads Taudal Nyeng sammen med de andre fra CBS Students og nogle af initiativtagerne til aktionen og overvejer, hvordan de skal gribe det an.

Konklusionen bliver, at CBS Students kun ganske kort vil hoppe ind i Teams-mødet, hvor de som det eneste vil slå fast, at de ikke kommer til at deltage i mødet, da de vil have mere tid og dermed forlange et nyt møde.

Den beslutning skal Mads Taudal Nyeng nu fortælle de studerende, der trofast er blevet for at deltage i blokaden. Hans tale bliver mødt med en klapsalve.

Og det viser sig faktisk at virke. For på tirsdag vil et nyt møde finde sted. Det møde forlanger CBS Students skal være fysisk, da der skal være mulighed for, at alle studerende skal kunne lytte med, samtidig med at også udvalgte repræsentanter som fx initiativtagerne til aktionen og de studerende, der direkte er berørt af nedlukningerne, kan få taletid.

Ledelsen: Tid er en faktor

I løbet af den hektiske morgen på CBS har flere af de studerende givet udtryk for, at de oplever, at ledelsen afviser at lytte. Den kritik har Djøfbladet bedt CBS-ledelsen forholde sig til.

Uddannelsesdekanen på CBS, Gregor Halff, svarer i en mail, at CBS ligesom de øvrige universiteter har fået den bundne opgave at levere en plan for reduktion af studiepladser på Frederiksberg inden nytår. Derfor har direktionen, ifølge Gregor Halff, præsenteret en gennemarbejdet plan, der reducerer antallet af studiepladser med lidt over 5% ud fra primært ledighedstal og økonomi.

”Vi er nu i gang med en intern høringsproces, der involverer de formelle organer på CBS fx Akademisk Råd, Hovedsamarbejdsudvalget og CBS Students. De studerendes stemme er også repræsenteret i både CBS' bestyrelse og Akademisk Råd,” skriver han og uddyber:

”Vi er derfor ikke enige i, at vi ikke lytter og inddrager de studerende. Det er en stor opgave, vi skal aflevere inden jul, så tid er desværre en faktor. Efter nytår skal alle universiteter sammen lave en sektorplan for studiepladsreduktioner på op mod 10% i de store byer."

Gregor Halff skriver, at ledelsen har stor respekt for det faglige engagement, som de studerende viser med deres aktioner. Samtidig påpeger han, at ledelsen på dagen var mødt ind på campus ekstra tidligt for at tage en dialog med mange af de aktionerende studerende, og at han fx selv svarede på spørgsmål i 20 minutter inden sit første møde.

Til spørgsmålet, hvorfor CBS vælger at nedlægge seks uddannelser i stedet for at skære over en bred kam, og om alle muligheder er afsøgt, svarer uddannelsesdekanen:

"Det politiske krav om, at vi skal reducere op mod 10% af studiepladserne på Frederiksberg, gør, at CBS kommer til at mangle cirka 50 millioner kroner årligt. Indtægtstab i den størrelsesorden vil også kræve lukning af uddannelser, hvis det ikke skal gå voldsomt ud over kvaliteten.”