Ledelse

Ledere kan lære af faldende sygefravær under corona-krisen

Håndsprit-automaterne er flyttet ind på mange arbejdspladser, og sådan bliver det nok ved på den anden side af Covid-19-pandemien. Den forbedrede hygiejne har nemlig været med til at holde sygefraværet nede. Foto: ZeynepP/Shutterstock

I en række kommuner er medarbejderne sjældnere syge, efter at man har indført corona-retningslinjer. Derfor vil det give mening at fastholde nogle af tiltagene efter pandemien, vurderer professor.

”Begræns fysisk kontakt, sprit af, bliv hjemme, hvis du har symptomer, hold afstand. Det, du gør nu, gør en forskel.” Sådan lyder retningslinjerne med den velkendte underliggende biblyd, som de fleste efterhånden kender fra tv og radio.

Corona-restriktionerne har ændret arbejdskulturen på rigtig mange arbejdspladser i Danmark. Tidligere har det været nemt bare at snuppe en Panodil og tage på arbejde, men det går ikke længere under Covid-19.

Det har betydet, at sygefraværet i en lang række af landets kommuner er faldet. Man kan derfor spørge: Vil det være muligt at sænke sygefraværet i den offentlige sektor ved at beholde en række af corona-restriktionerne? Erfaringerne fra en hverdag med corona tyder på det.

Flemming Konradsen, som er professor i global sundhed ved Københavns Universitet, mener, at vi vil se færre syge i fremtiden, hvis vi tager nogle af tiltagene med os ud på den anden side.

“Der er en lang række hygiejnerelaterede infektionssygdomme, som man vil undgå, hvis man bruger tiltagene fremadrettet. Vi skal genopfinde hygiejnen og dens betydning ved at vaske hænder, holde afstand og ved at droppe idéen om, at det er sejt at gå på arbejde, hvis man er syg.”

Lavere fravær og dødelighed i Aalborg

Jørgen Hein er rådmand for ældre- og handicapforvaltningen i Aalborg Kommune, hvor han sidder med ansvaret for knap 7.000 medarbejdere.

Han fortæller, at forvaltningen fra corona-krisens begyndelse har betonet, at medarbejderne skal blive hjemme, hvis de er syge, fordi de har kontakt med sårbare borgere.

“Og så har vi fået et større fokus på hygiejne på plejehjem og bosteder, som har betydet, at vi har fået et lavere sygefravær, og at dødeligheden på plejehjemmene er faldet,” siger han og understreger, at det er noget, forvaltningen vil arbejde videre med.

Han har i løbet af de seneste måneder oplevet, hvordan arbejdskulturen har ændret sig i forvaltningen. Nu bliver medarbejderne derhjemme, når de er småsyge.

Her har det været vigtigt for Jørgen Hein at sætte et godt eksempel.

“Man sætter en stil, og den afspejler sig hele vejen ned i organisationen”, siger han.

Det er afgørende, at man har en kultur på arbejdspladsen, som er både engagerende og deltagende i forhold til tiltagene, fordi ingen gider at blive talt hen over hovedet på

Flemming Konradsen, professor i global sundhed, Københavns Universitet
Stor kommunikationsopgave for ledere

Beskæftigelsesministeriet skønner, at hvis alle offentligt ansatte havde én sygedag mindre om året, vil det svare til 2.800 fuldtidsansatte og en besparelse på cirka 800 millioner årligt i vikartimer og overarbejde. Det har altså væsentlige økonomiske fordele, hvis sygefraværet falder.

Kommunikation og aktiv ledelse på arbejdspladsen er nøgleord, når det handler om at arbejde videre med coronatiltagene.

“Hvis man skal ændre folks adfærd på sigt, er det afgørende at gøre klart, hvorfor en regel findes. Det var fx forvirrende for folk, når de skulle bruge mundbind på arbejdet, men kunne gå ned i Irma, hvor der gjaldt nogle andre regler,” siger professor i global sundhed Flemming Konradsen og tilføjer, at tonen er vigtig:

“Det er afgørende, at man har en kultur på arbejdspladsen, som er både engagerende og deltagende i forhold til tiltagene, fordi ingen gider at blive talt hen over hovedet på.”

Det har også været vigtigt for Jørgen Hein. Han har haft en oplevelse af, at hans medarbejdere er rykket tættere sammen under corona, fordi der med klar kommunikation er kommet en følelse af fællesskab og forståelse.

“Det har været ledernes opgaver at formidle det ud i deres afdelinger, og vi har fået rigtig god respons på det, fordi tiltagene har været så klare, som de har. Folk er trætte af situationen, men glade for, at vi har gjort det forståeligt,” forklarer han.

Vi må ikke glemme pandemien

Hvor langt rækker den kollektive hukommelse? Vil vi kunne huske de erfaringer, vi har gjort os under pandemien, eller vil de fortone sig? Og i så fald: Hvordan sørger man som arbejdsgiver for, at erfaringerne ikke går direkte i glemmebogen?

Hvis de gode tendenser skal vare ved, skal man gøre dem til en almindelig del af arbejdsmiljøet. Det er nemmere, når følelsen af fællesskab og fælles formål er stærk. Sådan forklarer lektor i ledelse, organisation og arbejdsliv hos Roskilde Universitet Susanne Ekman dét, der sker på arbejdspladserne lige nu:

“Hvis man smeder, mens jernet er varmt, tror jeg, der vil være bredere villighed til i fællesskab at handle. Men det skal bakkes op med nogle strukturelle tiltag,” fortæller hun og foreslår, at ledere skal give medarbejdere friere tøjler til medbestemmelse.

Man skal sørge for, at der er et realistisk forhold mellem de krav, man stiller, og de ressourcer, folk får til at lave arbejdet

Susanne Ekman, lektor i ledelse, organisation og arbejdsliv, Roskilde Universitet
Tillid er vejen frem

Under researchen til denne artikel har Djøfbladet talt med en stribe arbejdsgivere og ansatte i den kommunale sektor, og de peger samstemmende på, at tillid bliver afgørende for implementeringen af tiltag som bedre hygiejne og bedre forståelse for sygefravær.

Som Susanne Ekman formulerer det: “Tillid øges ved at mindske dokumentationskrav og i stedet give mandetimer tilbage til fagpersonalet i kerneydelsen. Ledere skal stole på medarbejdernes faglige dømmekraft til selv at bestemme, hvordan de når deres mål.”

Jørgen Hein er overbevist om, at det er nødvendigt at stole på sine medarbejderes dømmekraft, hvis man vil skubbe til sygefraværskulturen.



“Vi bruger ikke kontrol i vores forvaltning. Vi baserer vores ledelse på tillid, fordi vi tror på, at det er vejen frem. Og så er det op til den enkelte chef at bestemme, hvordan det skal foregå”, siger Jørgen Hein.

Det kan allerede nu ses i ældre- og handicapforvaltningen i Aalborg Kommune, at det gavner det overordnede sygefravær, når medarbejdere bliver hjemme under småsygdom. Men det kræver, at Jørgen Hein stoler på, at hver enkelt medarbejder passer på sig selv efter behov.

“Jeg må håbe og tro på, at den tillid, vi viser dem, styrker deres lyst til at overholde reglerne. Og jeg ved godt, at folk nogle gange udnytter det til at få fridage, men vi vurderer, at tillid generelt er vigtigere, og at det så er en ganske almindelig ledelsesopgave at sørge for, at medarbejderne ikke udnytter den tillid,” siger Jørgen Hein.

Omlægninger giver mening

Siden marts har alle i Danmark skullet tænke afstand, hygiejne og symptomer ind i deres hverdag og arbejdsliv. Sygefraværskulturen har ændret sig, fordi mange har været tvunget til at blive hjemme med milde symptomer, hvor de ellers ville være taget på arbejde. At sygefraværet alligevel er faldet i en række kommuner, tegner et billede af, at det altså giver mening at omlægge arbejdskulturen, når det gælder sygefravær og hygiejne.

For Jørgen Hein betyder det, at de specifikt i ældre- og handicapforvaltningen i Aalborg Kommune skruer op for rengøringen på plejehjem og bosteder:

“Vi har indtil videre afsat fem millioner til at implementere mere rengøring, og så vil vi se, om vi kan finde nogle flere midler internt i vores forvaltning. Vi skal bl.a. bruge pengene på det markant stigende antal ældre, vi får i kommunen de næste år“, siger Jørgen Hein.

Han vurderer, at der er meget at gøre i forvaltningen for at bevare fokus på hygiejne, tilliden og arbejdskulturen omkring sygefravær. Men han ved godt, at han alene ikke kan opretholde ændringerne. Der ligger et ansvar hos den enkelte medarbejder i Aalborg Kommune, og der ligger et ansvar hos politikerne om ikke at glemme pandemien og de gode ting, den trods alt kan betyde for arbejdslivet.

Lektor Susanne Ekman mener desuden, at både politikere og kommunale ledere har en vigtig opgave med at prioritere, hvis man skal gøre sig håb om permanente ændringer.

“Man skal sørge for, at der er et realistisk forhold mellem de krav, man stiller, og de ressourcer, folk får til at lave arbejdet,” forklarer hun. 

Kommentér
6
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.