Arbejdsmiljø

Djøf: Kronik er sørgelig læsning

30.9.2020

af

Illustration: Michael Driver/FolioArt

Illustration: Michael Driver/FolioArt

Egner arbejdsmarkedet sig overhovedet til mennesker, spørger en ung djøfer i en kronik om, hvordan <a href="http://www.djoefbladet.dk/artikler/2020/9/pauser-det-holder-vi-da-ikke-her.aspx">de første fire år som færdiguddannet har været fyldt med dårlig oplæring, vag ledelse og stress.</a> Vi har bedt Djøf og flere HR-eksperter reagere på den unge djøfers skildring. Statens HR-kontor vil ikke kommentere.

Når man som nyuddannet oplever, at der ikke er tid til at lære én op, slår man sig. Sådan skriver en anonym djøfer i en kronik om sin opslidende begyndelse på arbejdslivet i en statslig styrelse.

Det kostede en tur ned med stress, før den unge djøfer fandt ud af, hvordan man klarer sig i et arbejdsmiljø, hvor selvledelse, overbebyrdede chefer, brandslukning og nul pauser er dagens orden.

Formand for Djøf Offentlig, Sara Vergo, kalder kronikken for sørgelig læsning.

"Vi har en stor udfordring med et for stort arbejdspres i styrelser og ministerier. De færreste siger fra, for det bliver man ikke populær på. Men jeg får det igen og igen bekræftet fra tillidsrepræsentanterne," siger hun.

I Sara Vergos sind er der ikke tvivl om, at det kan være hæsblæsende at starte i en statslig styrelse som nyuddannet.

"Jeg vil prøve at blive lidt klogere på netop dét i mine samtaler med medlemmerne."

Som at tisse i bukserne om vinteren

For nogle år siden kørte Djøf Efteruddannelse en kursusrække kaldet 'Mesterlære for embedsmænd' målrettet unge djøfere. En af underviserne var cand.polit. Hjarn Zernichow Borberg. Han er partner i konsulenthuset Cphfacilitation og har en lang karriere i ministerier og styrelser bag sig.

"Det er ikke rimeligt at generalisere fra en enkeltstående oplevelse som den i kronikken. Da vi forberedte kursusrækken, interviewede Djøf både offentlige chefer og nyuddannede, og det var ikke dét billede, vi fik."

Men når det er sagt, så er der et dilemma mellem på den ene side cheferne for de sagsbehandlende kontorer, som hurtigt vil have de nye medarbejdere i gang med at høvle sager af, for det har de brug for, og på den anden side fx HR, som kender værdien af et godt introduktionsforløb.

"De sagsbehandlende kontorer har det med at trække det længste strå," siger han.

På den korte bane giver hurtig oplæring muligvis bonus på bundlinjen.

"Men på den lange bane er det lidt som at tisse i bukserne om vinteren. For på den lange bane kan kvalitet og motivation ryge fløjten, hvis de nye ikke ved, hvorfor vi gør, som vi gør i den offentlige forvaltning, fx i sagsbehandlingssystemet. Og det rammer jo så hele organisationen."

Fem råd til en god opstart for den nyuddannede

1. Et sikkert kompetencematch
Skills/motivation skal passe til de opgaver, den nyuddannede tager på sig/får pålagt.

2. Klare succeskriterier
I skal være enige om, hvornår en opgave er løst godt (nok).

3. Tal om behov
Den nyuddannede har brug for viden, netværk og sparringsmuligheder.

4. Tæt opfølgning
Sørg for løbende og gensidig ærlig forventningsafstemning – og justér så.

5. Tjek, dyrk og brug
fra start af den nyuddannedes styrker og potentialer – og udviklingsmulighederne i jobbet skal gøres tydelige.

Kilde: Frederik Iuel, Djøfs Karriererådgivning 

Hårdt skifte til 'det beskidte arbejdsliv'

Henrik Holt Larsen, professor emeritus på Copenhagen Business School, har forsket i Human Resource Management i en halv menneskealder.

"Det er meget bekymrende at læse denne case, for den siger meget om manglende onboarding, men også meget om en kaotisk arbejdsplads."

Han mener, at vi mangler en erkendelse af, hvor vigtigt det er med en omhyggelig, kompetent og dedikeret onboarding. En dårlig opstart kan ødelægge selv den bedste kandidat.

Men man må også erkende, at langt de fleste oplever skiftet til arbejdslivet som meget voldsomt, siger han. Det skal gå stærkt, der er mange opgaver på én gang, kursen ændres hele tiden, og 80 %-løsninger kan være gode nok.

"Sagt lidt firkantet: En del af det er uundgåeligt, opleves af alle og er learning the hard way. Det er ikke et forsvar for dårlig personaleledelse. Men det er hårdt at gå fra eksamensbordet til 'det beskidte arbejdsliv'."

Henrik Holt Larsen tror ikke, at offentlige organisationer er dårligere til onboarding end andre.

"Der er god og dårlig personalepleje og gode og dårlige ledere i begge lejre. Tidspresset og pragmatismen – 'kan det betale sig?' – kan være overvældende i private virksomheder. I det offentlige overvældes man af, at man hele tiden skal tænke på politikerne, og om sagsbehandlingen støder mod en lille paragraf i gældende lovgivning, så man ender i medierne eller med et klip i bogen hos Ombudsmanden."

Staten vil ikke kommentere

Jurist Morten Thune Højberg er adm. direktør i Moment A/S og medforfatter til bogen ’Onboarding. Flyvende fra start’.

Denne bog anbefaler Medarbejder- og Kompetencestyrelsen – som populært sagt er statens HR-kontor – bl.a. i sin rådgivning til statens arbejdspladser.

Morten Thune Højberg anbefaler et struktureret onboardingforløb de første minimum fire-seks måneder – helst digitalt understøttet. Og at der løbende afstemmes forventninger på en tryg og anerkendende måde, både om den nyansattes egen indsats og om lederens rolle.

"Nye medarbejdere er optaget af, om de kan klare deres job, de har store forventninger, og de er ivrige efter at vise deres værd. Dét store engagement skal man fastholde og udnytte," siger han.

Onboarding betyder noget på bundlinjen på et stadig mere dynamisk arbejdsmarked, hvor fastholdelse og engagement er vitalt, siger han.

Djøfbladet har vist det anonyme læserbrev til Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Men styrelsen svarer, at man ikke kommenterer på enkeltsager. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet