Corona-krise
2.9.2020
af
Mads Matzon
Foto: Mads Jensen/Ritzau Scanpix
Ventetid på testsvar, krav om at holde raske børn hjemme og problemer med at få andre til at passe syge børn stresser børneforældre – og presser også deres kolleger uden børn. Djøf mener, at Mette Frederiksen må på banen med en løsning.
Min yngste datter blev syg. Ikke alvorligt, men alligevel noget, der lugtede lidt af coronasymptomer. Hun virker rask nu, men vi har fået hende testet. Så lige nu sidder jeg og skriver hjemme i soveværelset, mens jeg venter på testsvar, og hun leger på sit værelse.
Det er anden dag, jeg arbejder hjemme ud over de to barns sygedage, som jeg har ret til. Som journalist på Djøfbladet er mit job heldigvis så fleksibelt, at det ikke er et problem. Min kone kan ikke arbejde hjemmefra. Hvad skulle vi have gjort, hvis jeg heller ikke kunne?
Ifølge Maja Kure Kristensen, chefkonsulent i Djøf, henvender mange medlemmer sig til Djøf netop pga. problemer med at balancere arbejde og børnepasning i en coronatid. For hvad gør man som forældre, når ældre familiemedlemmer fx ikke kan passe børn pga. smitterisiko?
Sundhedsstyrelsen anbefaler endda, at man holder syge børn hjemme, til de har været corona-symptomfri i 48 timer, hvilket forlænger sygdomsperioden. Styrelsen skriver, at typiske symptomer ved milde coronatilfælde ligner ”almindelige symptomer på influenza og anden øvre luftvejsinfektion med feber, tør hoste og træthed. Andre tidlige, men mindre hyppige symptomer, kan bl.a. være hovedpine, muskelsmerter, ondt i halsen, kvalme, tab af smags- og lugtesans m.v.”
Så hvis du vil være helt sikker på, om barnet fejler det ene eller det andet, kommer du ikke uden om en coronatest. Og den kan ligeledes forlænge perioden, hvor barnet ikke kan komme i skole eller i institution.
Der gik fx et par dage, inden vi kunne få en testtid til min datter. Og nu går der et par dage, inden vi får svar. Lige pludselig udvikler to dages sygdom sig til en føljeton, der strækker sig over en uge.
Vi må få talt om, hvordan vi håndterer det her. Forældre kan jo ende med at bruge hele vinteren på at være hjemme, hver eneste gang børnene begynder at hoste
Sara Vergo, næstformand i Djøf
Maja Kure Kristensen forklarer, at når du først har brugt de barns sygedage, du eventuelt har ret til, skal du aftale med din chef, hvad I så gør. Det er hendes erfaring, at de fleste arbejdsgivere er lydhøre over for at finde løsninger. Desuden har de offentlige arbejdsgivere meldt ud, at de vil være ekstra fleksible under corona-krisen.
”Alligevel kan det skabe rigtig meget stress. Det kan være, at du får lov til at arbejde hjemmefra, men hvornår skal du gøre det, hvis du samtidig også skal passe børn? Det har været en udfordring for børnefamilierne lige siden nedlukningen i marts,” siger hun.
Hvis du ikke har mulighed for at arbejde hjemme, bliver det ikke lettere. Så kan du i værste fald blive nødt til at afholde ferie, blive trukket i løn eller indhente de tabte dage ved at arbejde på et andet tidspunkt.
Maja Kure Kristensen pointerer, at situationen ikke kun er et problem for børnefamilierne. De kolleger, der ikke har børn, kan ende med at skulle trække et større læs på jobbet, fordi dem med børn er nødt til at blive hjemme. Det kan skabe øget arbejdspres og trivselsproblemer for alle på arbejdspladsen.
Hun mener derfor, at det er en god idé at få arbejdsgiverne til at melde nogle klare retningslinjer ud på området. Så både ansatte med og uden børn ved, hvad de kan forvente i den kommende coronatid.
Flemming Dreesen, ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening, skriver følgende om problemstillingen i en mail til Djøfbladet:
Sara Vergo, næstformand i Djøf, mener, at problemet er for stort til, at det skal være op til de enkelte ansatte og arbejdspladser at finde en løsning.
”Vi må få talt om, hvordan vi håndterer det her. Forældre kan jo ende med at bruge hele vinteren på at være hjemme, hver eneste gang børnene begynder at hoste,” siger hun.
Hun mener, at det ville være passende, hvis statsminister Mette Frederiksen kommer med et bud på, hvordan vi tackler situationen, ”så det ikke ender i det vilde vesten,” som Sara Vergo formulerer det. Det vil skabe en større vished og fjerne noget af ansvaret fra den enkelte ansatte.
”Det kan jo fx ikke være rigtigt, at folk, der ikke kan arbejde hjemmefra, skal bruge al deres ferie og flextid på at være hjemme med børn, der måske endda er raske noget af tiden.”
Sara Vergo understreger, at vi selvfølgelig alle skal tage et samfundsansvar. Hvis vi er nødt til at holde ungerne hjemme for at bekæmpe corona, så må vi jo gøre det.
”Men vi må finde nogle løsninger for de forældre, som jo ellers bliver fuldstændig vanvittige af at få det her til at hænge sammen. Det kunne være at give forældrene ret til fravær som ved barns sygdom, når de følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.”
Som ansat i det private
Barns 1. og 2. sygedag er ikke reguleret i lovgivningen. Som privatansat skal du derfor selv sørge for at aftale frihed med eller uden løn ved barns sygdom. Der er dog flere private overenskomster, der indeholder ret til frihed med løn i forbindelse med børns sygdom, og det indgår også i mange individuelle ansættelseskontrakter. Men hvis det ikke tydeligt fremgår, har du altså ikke rettigheden.
Som offentligt ansat
Reglerne er anderledes på det offentlige område. Som offentlig ansat kan du få fri med løn til at passe dit mindreårige (under 18 år) hjemmeboende barn på barnets 1. og 2. sygedag. Det er en betingelse, at hensynet til barnets forhold nødvendiggør det, og at forholdene på arbejdspladsen tillader det.
Kilde: Djøf
Ledige stillinger