NYT JOB

Søren Toft skal få flere djøfere til at søge mod EU

18-08-2020
6 min.
Søren Toft har tidligere drevet sit eget kommunikationsbureau og har desuden en fortid som bl.a. kommunikationschef på Copenhagen Business School og på statskundskabsstudiet i København, hvor han underviste i EU-stof. Privatfoto

Danmarks tilstedeværelse i EU skal styrkes. Det har skiftende regeringer længe været enige om, og med EU's nye syvårsbudget er det endnu mere presserende. Søren Toft er ny ambassaderåd på Den Danske EU-repræsentation i Bruxelles, og en af hans særopgaver er: Skaf danske ansøgere til jobbene i EU!

1. juli fik Søren Toft nyt job som ambassaderåd i Udenrigsministeriet. Han er udstationeret på Den Danske EU-Repræsentation i Bruxelles, og han har en helt særlig opgave: Han skal prøve at overbevise danske djøfere om, at der er gods i en karriere i EU. For der er ikke nok af dem, der søger til EU.

Han skal åbne djøfernes øjne for de mange forskellige karrieremuligheder i EU, og han skal hjælpe dem med, hvordan de består de optagelsesprøver og krav, der giver adgang til et fast job i EU. Og så skal han holde løbende kontakt til de danskere, der allerede er ansat som embedsmænd i EU.

Søren Toft er cand.scient.pol., MPA og har i mere end 20 år arbejdet med dansk politik, kommunikation og EU på Christiansborg og i Bruxelles. De sidste fire år med bopæl i Bruxelles, så det er en garvet EU-kender, Udenrigsministeriet har hentet ind.

Dyrt at miste indflydelse

Hvorfor er det her vigtigt?

"Vi har en kæmpe opgave i at styrke Danmarks tilstedeværelse i EU, hvis ikke vi vil risikere at miste indflydelse og tabe vigtige dagsordener på gulvet. Det har vi ikke råd til i en tid, hvor problemer er grænseoverskridende og flere ressourcer flytter til Bruxelles. Bare tag klimadagsordenen, migration og cybersikkerhed – for ikke at tale om arbejdsmarkedet og bankunionen. Med det nye syvårige budget og genopretningspakken får EU også flere ressourcer i de kommende år, og det skal vi selvfølgelig udnytte."

Hvad er problemet ved, at der er for få danske djøfere i EU?

"Inden for de kommende år går mange af de mest erfarne og højest placerede danskere i EU-systemet på pension, og der står ikke lige så mange danskere på spring til at tage over. Det er et problem, for det er vigtigt, at der sidder folk med særligt kendskab til danske forhold og måder at arbejde på, når der pågår vigtige diskussioner i EU. Danmark har en strategisk interesse i at være velrepræsenteret på medarbejderplan i EU, også i fremtiden.”

Dobbelt så mange nationale eksperter

Skiftende ministre – Lykke Friis (V), Nicolai Wammen (S), Martin Lidegaard (RV) og Kristian Jensen (V) – har taget initiativer til at gøre noget ved problemet.

Men det er ikke lykkedes?

"Man begynder at kunne se effekterne af indsatsen. Der er markant flere danskere i topstillinger i EU-Kommissionen i dag end for bare fem-syv år siden. Samtidig er der mere end dobbelt så mange nationale eksperter (embedsmænd, som ministerierne udstationerer midlertidigt i EU, red.) i dag end for fem år siden. De er sendt ud fra de hjemlige ministerier for at få større viden, indsigt og indflydelse på EU-forhold – til gavn for hele Slotsholmen. Det viser, at en systematisk og vedholdende indsats virker."

Men er I ikke i mål?

"Opgaven er ikke løst, nej. Den ændrer også karakter nu, hvor et nyt og større syvårigt budget betyder, at nye grænseoverskridende problemer skal prioriteres. Og nu, hvor økonomien i Europa skal genoprettes, opstår der nye arbejdsgange. Antallet af EU-stillinger vil øges inden for nye områder, som også er danske prioriteter, fx den grønne omstilling. Det giver nye, spændende muligheder for at få danske kandidater ind i systemet. Samtidig er danskere efterspurgte i EU-systemet, fordi danske embedsmænd er kendt for at være kompetente, hårdtarbejdende og måske en tand mere neutrale, når der fx skal udvikles løsningsforslag."

Drop fordommene om EU-optagelsesprøven

Hvad er det første, du skal i gang med i dit nye job?

"Vi er i gang med en evaluering af, hvordan de hidtidige initiativer, herunder 'Handlingsplanen for at fremme danskere i EU', har virket indtil nu. Hvilke initiativer virker efter hensigten, og hvilke kan få endnu større effekt?"

Den store udfordring ligger stadig især ved de unge djøfere, som meget gerne må søge noget mere, når det gælder de faste stillinger i EU-Kommissionen og de andre EU-institutioner. Men for at kunne søge de faste stillinger skal man igennem EU-optagelsesprøven.

Selvom optagelsesprøven er blevet justeret, så den passer mere til nordisk mentalitet, har den vel stadig et ry som svær og forberedelseskrævende blandt danske djøfere?

"Øvelse gør mester. Der er mange fordomme om prøven, og nogle er rigtige. Derfor bliver vi også ved med at forsøge at præge EU-systemets måde at tænke på her," siger Søren Toft.

Men det handler også om at få flere til at forberede sig og gøre forsøget, understreger han.

"Det koster ikke noget at tage optagelsesprøven. Man kan tage den, lige så mange gange man vil. Der er ingen, der får indsigt i, hvor mange gange du har forsøgt, og der er ingen, som får adgang til dine resultater. Heller ikke din arbejdsgiver. Derfor lyder min opfordring til de unge: Spring ud i det. I kan kun øge jeres karrieremuligheder ved at prøve."

Prøv tidligt og mere end én gang

Søren Toft opfordrer til, at man prøver kræfter med EU-prøven så tidligt som muligt.

"Det er oplagt at starte tidligt, fx at gøre et-to forsøg allerede i studietiden – når man er færdig som bachelor. Eller at få et EU-relevant studiejob i København eller Bruxelles – også som nyuddannet kandidat – og samtidig forberede sig til optagelsesprøven."

I dag kan man få vejledning og tage kurser i at gå op til prøven i både København og Bruxelles. Også Djøf bistår her.

"Der er i det hele taget langt flere og bedre hjælpeværktøjer i dag," understreger Søren Toft.



Og jo flere gange man tager prøven, desto større er éns chancer for at bestå. Det viser al erfaring.

"Den gennemsnitlige EU-ansøger går op til prøven mere end tre gange, før man består. Samtidig er der forskellige adgangsprøver, fx en prøve for jurister. Det giver en vis fleksibilitet og flere karriere-indgange. Så det vigtigste er, at man ikke lader sig bremse af fordomme."

Fra fri fugl til en del af systemet

I de år, du har arbejdet med politik i Bruxelles, har du opfordret både politikere og centraladministration til at tage det her problem meget mere alvorligt – nu er du pludselig selv blevet en del af 'systemet'. Hvordan er det?

"Det er et kæmpe privilegium at få lov at løfte opgaven selv og samtidig opleve, hvordan der bliver arbejdet inde i embedsværkets maskinrum. Og de er dygtige. Det er utroligt inspirerende. Jeg håber, at jeg kan bidrage med mine erfaringer bl.a. ved at tage de udefrakommende briller på, stille nogle lidt andre spørgsmål og så bruge mit netværk i Bruxelles og Danmark til at bringe nye muligheder i spil."

Og hvordan med at bo i Bruxelles?

"Med baggrund i min egen historie kan jeg sige med overbevisning, at Bruxelles er et fantastisk sted at bo og arbejde i – også som børnefamilie. Og så er den tilpas tæt på, til at man også kan pendle fra Danmark."

 

Kommentarer

Rikke Petersen

21.08.2020 kl. 09.17

Kræver at det bliver prioriteret bl.a. i statens styrelser, f.eks. ved at sende praktikanter til EU.

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.