Nyt job

"Jeg havde en uge med 10 jobsamtaler og tre test"

11-08-2020
4 min.
Ann-Britt Sørensens jobjagt foregik, mens mange virksomheder var dybt præget af corona-nedlukning. "Jeg tror, jeg har prøvet alle varianter af elektroniske samtaler og walk and talk-samtaler. Det var lidt specielt ikke at komme ud og fornemme virksomhederne," siger hun. Foto: Mads Teglers

Ann-Britt Sørensen havde været i samme job i over 16 år, da hun indgik en fratrædelsesaftale. I begyndelsen var hun bekymret for sin jobsituation, men hun endte med at stå med fire jobtilbud på hånden. Vi har spurgt hende, hvordan hun gjorde.

Ann-Britt Sørensen blev oprindeligt udlånt til Dansk Retursystem af advokatvirksomheden Bech Bruun. Hun blev hængende i mere end 16 år, for intet stod stille – det var en virksomhed i udvikling, og nye og forskelligartede opgaver kom i en lind strøm. Men så skete der noget, der fik hende til at overveje et jobskifte.

Virksomheden havde en afskedigelsesrunde og var på vej ind i en ny fase. Ann-Britt Sørensen trivedes ikke helt som før, og det havde hun en drøftelse med sin chef om til en MUS-samtale.

”Og hun sagde til mig: ’Skal du ikke bruge 2020 på at se, om du kan komme videre’?”

Ann-Britt Sørensen var enig. Hun begyndte at sondere jobmarkedet og søgte en smule. Men så blev hun overhalet indenom af en fratrædelsesaftale, fordi de opgaver, der lå i pipelinen til hende, blev sat på standby. Og det var selvfølgelig ikke den måde, hun helst ville skifte job på.

”Jeg var ikke selv så optimistisk i forhold til min jobsituation, for jeg havde jo siddet i over 16 år på et meget specielt marked. Så min bekymring gik på, om der var en ny arbejdsgiver, der ville tage en chance og lade mig starte i en helt ny branche.”

Jobsøgning under coronakrisen

Ann-Britt Sørensen gik i gang med jobsøgningen stort set med det samme.

”Jeg havde jo allerede været i proces, så mit CV var gennemarbejdet og skrevet på både dansk og engelsk. Jeg havde også søgt nogle få job, og jeg havde også været til samtale på et par stykker, men der var jeg ikke selv parat.”

Men efter at hun for alvor gik i gang med jobsøgningen, gik der kun ganske kort tid, før hun kom til samtale på et job. Det tog toppen af bekymringen.

”Jeg var meget tæt på at få det, og jeg var lidt ærgerlig, da jeg ikke fik det. Men da jeg kom hjem, lå der tre invitationer til jobsamtaler, og så var jeg ved godt mod igen.”

Men så kom coronaen til Danmark.

”Der blev jeg for alvor bekymret for jobsituationen og tidshorisonten i at finde et nyt job. Nogle af de job, jeg allerede havde søgt, blev sat på pause, og nogle blev trukket helt tilbage. Men heldigvis var der stadig job opslået. Jeg satte mig hver dag og kiggede jobportaler og LinkedIn igennem og lavede planer med deadline over de job, jeg ville søge. Jeg søgte job fra morgen til aften. Jeg søgte bredt og alle de steder, hvor jeg kunne se, at jeg måske kunne bruges. Samtidig fik jeg arbejdet min LinkedIn-profil igennem.”

En uge på adrenalin

Det viste sig, at mere end 16 år i samme virksomhed i en helt speciel branche ikke havde diskvalificeret Ann-Britt Sørensen.

”Jeg søgte 26 job og kom til samtale på halvdelen – nogle via headhuntere. Jeg havde ikke forestillet mig, at så mange syntes, jeg havde en interessant profil og var overrasket over at komme til samtale så mange steder. Det var jeg meget ydmyg overfor. Jeg havde en uge med 10 jobsamtaler og 3 test – det krævede planlægning, og jeg kørte på adrenalin.”

Og på grund af coronakrisen var de fleste jobsamtaler dog noget alternative i forhold til, hvad hun havde prøvet tidligere.

”Jeg tror, jeg har prøvet alle varianter af elektroniske samtaler og walk and talk-samtaler. Det var lidt specielt ikke at komme ud og fornemme virksomhederne, for det er altså sværere at vurdere, hvordan stemningen og arbejdsformen er, når du ikke har været der fysisk.”

Fire jobtilbud

Men ikke nok med, at Ann-Britt Sørensen blev udfordret ved mange anderledes samtaleformer. Hun udfordrede også sig selv i jagten på et nyt job. For havde hun ikke stået i en fratrædelsessituation, havde hun nok ikke søgt så bredt, som hun gjorde, siger hun.

”Det gjorde mig absolut mere åben for mange forskellige jobmuligheder. Og jeg fandt ud af, at jeg havde tre profiler, jeg kunne søge ud fra: En general counsel-profil, en udbuds-profil og en public affairs-profil.”

Hun tror også, at det hjalp, at hun arbejdede meget grundigt med sit CV.

”Jeg havde valgt at dele det op i en kompetenceprofil og en erhvervsprofil. Og igen dele alle kompetencer op i emner fx juridiske, myndighedsrelationer, bestyrelsesarbejde og public affairs. Mit CV er relativt langt, men ekstremt informativt og overskueligt, og det var der mange, der kommenterede.”

Faktisk endte Ann-Britt Sørensen med at stå med fire "fantastiske og meget forskellige" jobtilbud på hånden. Så hun måtte træde vande lidt for at være helt sikker på, at hun sagde ja til det rigtige. Hun fik fx tilbudt et job efter 40 minutters samtale via Skype. Her bad hun selv om en anden samtale.



Men det var Ørsted, der fik hendes ja. Og hun er nu startet i et job med titlen senior attorney-at-law i virksomhedens Legal Bio Energy Team. Hun har overtaget jobbet efter én, der har været i stillingen i 16 år – fuldstændig som hun selv havde været det i Dansk Retursystem.

”Jeg kommer fra at være ekstrem erfaren og have en meget dyb forretningsforståelse til ikke at kende noget til forretningen, og det er hårdt at være spejlblank på forretningen. Men det er også sjovt at starte forfra. Og så har jeg jo en juridisk værktøjskasse, der er universel. Jeg kan allerede mærke, at den generelle og brede erfaring, jeg har fået gennem årene, kan hjælpe mig et langt stykke af vejen. Og så skal resten nok komme.” 

1 kommentar
21
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Anne Petersen

17.08.2020 kl. 08.03

Historien viser med al tydelighed, at man aldrig skal indvi sin arbejdsgiver i sine fremtidsplaner. For man risikerer at bliver overhalet indenom.
Det er også interessant, at 16 års ansættelse ikke blev gengældt med loyalitet fra virksomhedens side. De kunne have ladet hende blive i jobbet til hun selv fandt et nyt.
Og det er altid lettere at få nyt job, når man er i job. For arbejdsgiverne - mange - er mistroiske overfor ledige. For dem er der nok noget i vejen med.
Nu har hun så åbenbart heldigvis arbejdsgivertække. Det var ikke alle der efter 16 år med specialisering i én virksomhed bare ville kunne gå ud og få et nyt job. Nogle ville sikkert opleve at gå ledige i årevis.

0 kommentarer
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.