Klumme

En varm hyldest til hjemmearbejde

26-05-2020
3 min.
Mette Kirstine Goddiksen er klummeskribent og journalist. Hun har arbejdet med kommunikation i både private og offentlige virksomheder. Hun er uddannet i kommunikation fra Aalborg Universitet. Foto: Djøf

De seneste måneder har for en del af os været en befrielse: Slut med at holde oplæg for kolleger eller kunder, hvor man kun tænker på sesamfrøene mellem tænderne. Ingen støj i storrumskontoret. Nul akavede krammere. Lad os tage ved lære af det, skriver Mette Kirstine Goddiksen.

Det plejer at tage kegler hos kolleger og chefer her i Nordjylland, når man som jeg er typen, der møder på job med influenza. Vores mentalitet er meget lig Monty Pythons 'come back and fight, you coward'-ridder. Her anses det som pylret at blive hjemme med snue eller feber under 39.

Et bud er, at corona-krisen har fjernet status ved den slags jernvilje. Nu bliver man hjemme under dynen med sin virus, hoster i ærmet og vasker hænder i minimum 20 sekunder. Ellers vanker der et nakkeskud bag laden som den gale hund, man er.

Vi ser pludselig på alle andre som sådan nogle tegneseriefigurer med fluer, smitte- og lugtbølger, der stiger ud fra kroppen. Fysisk afstand og frygt for andre menneskers sekreter er forbavsende hurtigt blevet dagligdag – og jeg tror, der går en rum tid, før vi atter er trygge ved fysisk kontakt med folk, der er uden for den inderste smittekæde.

Dertil har arbejdsgiverne måske fået øjnene op for, at hjemmearbejde og virtuelle møder kan gøre os mere effektive.

Det har sine fordele for et selvbevidst, lettere introvert Kellermensch som mig.

Eksempelvis ligner jeg ikke just en elverprinsesse uden sminke. På hjemmearbejdsdage kan jeg sove ca. 25 minutter længere hver morgen i stedet for at smøre 10-11 makeup-produkter i ansigtet. Ja, 10-11! Og stod det til Magasins parfumedamer, skulle jeg bruge 15-16 stykker.

Det er også herligt befriende for en mindreværdsplaget med antennerne spændt helt ud til max blot at møde ind ved spisebordet i blød buks uden at skulle bruge energi på storkontorets skiftende stemninger, larm og mere eller mindre åbenlyse magtkampe.

Herhjemme knaser jeg min gulerod, som jeg vil – og jeg beklæder ikke toilettet med lyddæmpende papir, selvom jeg fik købt 200 ruller!

Befriende har det også været ikke at bekymre sig om sesam mellem tænderne, kagekrummer på hagen og hår i næsen. Alt sammen noget, der kan pille et menneskes autoritet fuldstændigt fra hinanden på et splitsekund. Tænk over det: Man kan arbejde i årevis på et fremragende oplæg om ny strategi eller have optjent respekt gennem årtier, men ét insisterende næsehår kan fjerne opmærksomheden fra det hele.

Der er også disse krampagtige situationer, hvor du sætter dig lige ved siden af en person med dårlig ånde. Éns gode opdragelse og empati indespærrer én i et lugtebur, for man skal vende næsen direkte mod staklen og lade, som om man overhovedet ikke bemærker noget. Befriende har det været at smide to ekstra fed i kødsovsen uden tanke på morgendagen. Dejligt var det med en kras ostemad til frokost.

Og så har det været herligt ikke at skulle tage det tilbagevendende valg om fysisk berøring i jobsituationer – krammer eller håndtryk? Begge parter venter ligesom på, at den anden enten fører hånden frem eller breder armene ud, og sekunderne er intense, før man lander i én af to meget goofy situationer her:



Jeg breder armene ud, mens den anden i samme øjeblik rækker en stiv hånd frem. I situationen er der ikke andet at gøre end at fortsætte sit kamikaze-ridt og helt overgrebsagtigt trykke vedkommende ind til sig med én eller anden metakommunikativ (og usand) bemærkning om: ”Ja, jeg er altså sådan én, der giver krammere.”

I den anden situation er det så mig, der rækker hånden frem, og den anden krammer mig. I selve krammet er jeg som en dryppende istap. Oplevelsen sidder i mig under resten af mødet, og jeg overkompenserer ved at skænke vedkommende kaffe i en lind strøm og gøre ekstra meget ud af min du-stilling.

Yes. Hjemmearbejde har givet en pause til forpinte sjæle som mig selv. Nu er det atter de ekstrovertes tur til at tage scenen. Take it away. Vi har en del at indhente på det bruttonationalprodukt – men please husk: Meget kan stadig klares (mere effektivt) med spinat mellem tænderne hjemme fra spisebordet. 

3 kommentarer
17
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

Bitten

02.06.2020 kl. 12.27

Det er synd at der skal en Corona-krise til for at man kan tale højt om de åbenlyse ulemper der er ved storrumskontorer og den favorisering der sker af ekstrovert adfærd. Men det er fantastisk at det nu er så utroligt synligt for mange (især de berørter), at man har forskellige behov, og at vi trives bedst under forskellige rammer .. OG at de færreste af os (iøvrigt) bliver mere effektive af forstyrrelser.
Der er ikke noget galt ved at være introvert, eller have behov for faste pladser osv., og det må godt italesættes. Det burde faktisk være okay at kunne sige at man bedst trives med ikke at socialisere hele tiden, at man ikke kan lide fleksible seating, at larm og samtale er forstyrrende. En arbejdsplads burde kunne rumme det meste, og fortsat mulighed for hjemmearbejde kunne bidrage til det

0 kommentarer
2
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Anita

30.05.2020 kl. 12.03

Kære Mette, det er meget modigt af dig at være så tydelig om fordelene ved at arbejde hjemmefra! Jeg føler mig i stigende som en freak, når jeg uge efter uge gentager på) zoom-teammøderne at jeg fortsat trives med at arbejde hjemme og tør slet ikke fremhæve hvor meget mere effektiv jeg er og hvor langt mindre udtrættet jeg er trods længere arbejdsdage. Jeg får hjertebanken og småstress ved tænke om at skulle tilbage til storrumskontoret - selvom mine kolleger jo er søde.

0 kommentarer
8
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Susan Kronborg

29.05.2020 kl. 09.37


Fjernelse af vægge og oprettelse af kontorlandskaber - det koster millioner - godt nok en engangsudgift - men den effektivitetsnedgang på 66 og øget sygefravær på 62 procent er tilbagevendende udgifter.

Det skal vi alle som skatteydere betale for!

0 kommentarer
7
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.