Klumme

"Vi spilder medarbejdernes tid med idiotiske symbolinitiativer"

18-02-2020
2 min.
Per Helge Sørensen er komiker, forfatter og har tidligere været embedsmand i Forskningsministeriet og Danmarks Radio. Siden 2013 har han især optrådt med den komiske trilogi 'Djøf med løg(n)'. Han er uddannet civilingeniør fra DTU. Foto: Djøf

Topledelsen har lavet farvestrålende plakater, så alle medarbejdere kan se, hvorfor styrelsen er sat i verden. Per Helge er ikke imponeret: ”Én ting bliver i hvert fald sat på plads: At topledelsen er en flok gigantiske klaphatte.”

Jeg var kun nået et halvt skridt ind i direktionssekretariatet, da jeg blev stoppet af styrelsesdirektørens stemme fra hjørnekontoret.

”Du skal lige se det her.”

Han lød begejstret. Det var aldrig et godt tegn.

Jeg gik uroligt over til glasdøren og stak hovedet ind.

”Vi har fået plakaterne med den nye fortælling,” annoncerede direktøren fra mødebordet, hvor han var i gang med at rulle en farvestrålende A2-plakat ud på bordpladen.

Fortælling? Plakater? Åh, gud. Hvorfor havde jeg ikke bare taget en hjemmearbejdsdag?

Direktøren vinkede mig over til bordet. ”Direktionen følte, at styrelsen savnede en kort og letforståelig fortælling,” forklarede han. ”Som præciserer, hvorfor vi er sat i verden, og hvilke konkrete opgaver vi løser i det daglige.”



Direktøren kiggede alvorligt på mig. ”Så medarbejderne ikke mister overblikket over kerneopgaven.”

Jeg trådte hen til bordet og skævede ned mod plakaten, hvor styrelsens 'fortælling' stod med store, højtidelige bogstaver.

Jeg undertrykte et opgivende suk. Det var vist ikke en fortælling, vi skulle regne med at sælge filmrettighederne til.

”Idéen er at sætte dem op på gangene og i kantinen,” forklarede direktøren entusiastisk. ”Og så lægge en artikel på Intra, hvor vi opfordrer medarbejderne til at tage udgangspunkt i den fælles fortælling, når de snakker med hinanden om deres arbejde.”

Direktøren kiggede sigende ned mod de underliggende etager. ”Jeg tror virkelig, at det vil sætte nogle ting på plads hos medarbejderne.”

Jeg fulgte hans blik, mens jeg forsøgte at forestille mig medarbejdernes reaktion, når de så plakaterne. Én ting ville i hvert fald blive sat på plads: At styrelsens topledelse var en flok gigantiske klaphatte. Men det havde medarbejderne nok allerede luret.

Direktøren tog fat i hjørnerne på plakaten og holdt den op foran mig: ”Hvad tænker du?”

Jeg stirrede opgivende på plakaten, mens jeg et kort øjeblik overvejede at fortælle, hvad jeg i virkeligheden tænkte:

At det sidste, styrelsens medarbejdere havde brug for, var en 'fortælling' om, hvilke opgaver de løste. Det vidste de sjovt nok i forvejen. Fordi de gjorde det hver eneste dag! Men at det måske kunne 'sætte nogle ting på plads', hvis vi i stedet udviklede en 'fortælling' om de mennesker, der var sat til at lede styrelsen.

Man kunne jo trykke den på en plakat og sætte den på døren til styrelsesdirektørens kontor.

”Det bliver rigtig godt,” sagde jeg i stedet. ”Jeg tager en snak med betjentstuen om at få dem sat op.”

Jeg bakkede ud af kontoret med et stift smil, mens jeg forsøgte at fortrænge det indre billede af en plakat med min egen fortælling.

Den fortælling satte i hvert fald nogle ting på plads. 

5 kommentarer
37
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer

L

13.03.2020 kl. 19.09

Uhh. Uhyggeligt genkendeligt på AU

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Susan Kronborg

21.02.2020 kl. 20.54

Hvis man som ledelse gerne vil tiltrække medarbejdere som er bedre til at lefle end at løse opgaver på et fagligt niveau.....

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lars Jensen

21.02.2020 kl. 10.43

Selvfølgelig er det karikeret, men med mine egne erfaringer både i det offentlige og det private, må jeg nu give Per ret i, at nogle gange har ledelsen bestemt ingen forståelse for opgaveløsningen og medarbejderne tilsvarende ingen forståelse for ledelsens berettigelse ;)

0 kommentarer
7
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Rune Meyer

21.02.2020 kl. 09.59

Det er nok mere Per som er ‘klaphatten’. Af historien virker det som at ledelsen forsøger at skabe en ‘formålsdrevet’ platform og dermed styrke den fælles forståelse om hvorfor ‘styrelsen’ har sin eksistensberettigelse. Fordelen ved en ‘formålsdrevet’ platform er også, at det tiltrækker de medarbejdere som ‘formålet’ giver mening for og skiller dem fra, som det ikke giver mening for. Det ville være cool om Per valgte en positiv tilgang og anerkendte ledelsens forsøg og bidrog aktivt til at forbedre det og være løsningsorienteret. Men Per vælger en attitude, som konstituerer en giftig forældet lønmodtagerkultur.

1 kommentar
5

Karen Kaufmann

21.02.2020 kl. 10.46

Hvis man læser, hvordan ledelsen i denne historie har defineret formålet, fremgår det med al ønskelig tydelighed, at de ikke aner, hvad bemeldte styrelse i virkeligheden laver. At "formulere regler og udmønte initiativer" - uden at binde det op på noget håndgribeligt - er næppe et formål i sig selv og næppe heller et formål, der kan begejstre ret mange. Det burde ledelsen nok have indset - og så have inddraget medarbejderne inden de gik i gang med at formulere noget.

0 kommentarer
12
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.