Samfund

Sådan skal fem professorer undersøge corona-nedlukning

17-11-2020
7 min.
De fem professorer – Jørgen Grønnegård Christensen, Lars Østergaard, Helle Bødker Madsen, Dorte Gyrd-Hansen og Jostein Askim – har blot seks måneder til at arbejde med udredningen. Du kan læse mere om, hvem de er, i bunden af artiklen. Illustration: Sine Jensen

Fem forskere udreder lige nu, hvad der skete i regeringskontorerne, da Danmark i foråret blev lukket ned. De arbejder i stilhed, men formand Jørgen Grønnegård Christensen vil gerne løfte lidt af sløret for, hvordan gruppen arbejder.

Hvad foregik der bag kulisserne i regeringskontorerne og myndighederne, da regeringen i foråret lukkede skoler og børnehaver, smækkede plejehjemmene i for besøg, sendte den tredje statsmagt hjem, så retssager på stribe blev aflyst, og tog mange andre drastiske beslutninger?

Det er fem professorer – fire djøfere og en læge – lige nu i susende fart i gang med at finde ud af. Du kan læse mere om medlemmerne og deres faglige baggrund i bunden af denne artikel.

Den uvildige udredningsgruppe blev besluttet af et bredt politisk flertal lige før sommerferien. Siden har man ikke hørt meget til dem, og det er også meningen. 'Vi har iført os ikke mundbind, men mundkurv,' sagde gruppens formand, professor emeritus Jørgen Grønnegård Christensen, da arbejdet gik i gang.

Men han vil gerne give en status til Djøfbladets læsere, selv om gruppen 'arbejder i stilhed', som han siger.

"Kernen er, at vi skal afdække beslutningsgangen og det grundlag, man traf beslutningerne på. Det vil sige, hvad var det for en rådgivning, der blev givet til dem, som traf de grundlæggende beslutninger," forklarer han.

'Grundlæggende beslutninger' falder i to. Beslutninger, som blev truffet af regeringen, og beslutninger, hvor Folketinget var med. Så gruppen skal også se på, hvilke informationer Folketinget fik.

Og så skal gruppen vurdere, hvad man helt generelt kan lære af forårets forløb. Var der noget, man kunne eller burde have gjort anderledes?

Iklædte man sig falske kåber?

Også i Norge, Sverige og Frankrig har politikerne sat tilsvarende undersøgelser i gang. Grønnegård har lige aftalt et videomøde med den franske udredningsgruppe, da Djøfbladet taler med ham.

Men hvad er det mere præcist for en form for undersøgelse, de danske politikere har sat de fem professorer i gang med?

Det er ikke en undersøgelseskommission. Der er ingen dommer på podiet. Ingen embedsmænd og ministre skal afhøres med en bisidder ved deres side. Det er en skriftligt baseret undersøgelse, hvor professorerne læser papirer i tonsvis fra ministerierne. Og – meget vigtigt – der skal ikke placeres et retligt eller politisk ansvar hos hverken embedsmænd eller politikere.

Folketingsflertallet siger selv, at det er den samme form for undersøgelse, som da to historieprofessorer i 2016 blev bedt af Folketinget om at lave en historisk udredning om, hvorfor Danmark gik i krig i Kosovo, Irak og Afghanistan.

Professorerne skal dog allerede aflevere deres udredning til Folketinget og regering senest 31. januar. De har altså kun seks måneder til det kæmpestore arbejde. Krigsudredningen ifm. Danmarks deltagelse i krigene i Irak og Afghanistan tog to et halvt år, og en klassisk undersøgelseskommission tager tre-fire år.

Men hvad siger supereksperten, højesteretsdommer Jens Peter Christensen, som bl.a. var formand for det udvalg, som i 2018 kom med betænkningen 'Undersøgelseskommissioner og parlamentariske undersøgelsesformer'?

"Hvis man skal sammenligne med noget, er det jo med andre undersøgelser, som foregår på skriftligt grundlag, fx en advokatundersøgelse. Man kan også, som politikerne gør, sammenligne med den historiske krigsudredning. Men dér var der tale om et forløb, som der ikke længere var meget ild i, for begivenhederne lå 10-15 år tilbage. Det er ikke tilfældet her. Det er uhyre aktuelt."

Indholdsmæssigt er det vigtige, at udvalget ikke skal foretage retlige vurderinger, fastslår Jens Peter Christensen.

"Populært sagt skal professorerne undersøge, om regeringen iklædte sig falske kåber af faglighed, da den lukkede Danmark ned. Altså om dét, regeringen besluttede, var baseret på faglig rådgivning, eller om fagligheden snarere blev undertrykt eller i hvert fald skævvredet i det, der blev meddelt til Folketinget og befolkningen," forklarer han.

Ligesom da Danmark gik i krig

I de to historieprofessorers udredning, 'Hvorfor gik Danmark i krig', kan man læse, at de ud over alle papirerne også havde samtaler med nogle toppolitikere fra dengang såsom Anders Fogh Rasmussen, Mogens Lykketoft og Per Stig Møller, som frivilligt stillede op, og tilsvarende anonyme topembedsmænd.



Så kunne man ikke forestille sig det samme her – at udvalget talte med udvalgte embedsmænd for at blive klogere? Jo, siger Jens Peter Christensen, men det ville i så fald ikke have karakter af forhør på samme måde som i en undersøgelseskommission.

"For her er der jo netop ikke lagt op til, at ekspertudvalget skal slå ned på nogle enkeltpersoner. Samtaler skulle vel så mere være for at sondere, hvordan embedsværket så at sige oplevede lugten i bageriet. Men det vil være noget, som vil kræve en betydelig balancegang af udvalget. Ellers kan der hurtigt blive ballade," siger Jens Peter Christensen.

Men hvad siger Grønnegård? Taler han og gruppen med nogle embedsmænd om lugten i bageriet?

"Nej," siger Grønnegård med eftertryk.

"Vi har haft møder med embedsmænd i ministerier og styrelser om afgrænsningen af det materiale, vi bad dem udlevere til os. I forlængelse af disse møder har vi haft samtaler med embedsmænd om selve den praktiske organisering og tilrettelæggelse af indsatsen mod Covid-19. Det er nødvendigt for vores kortlægning af forløbet, fordi vi på den måde kan supplere den information, som vi trækker ud af dokumenterne."

Så nu sidder gruppen med tonsvis af dokumenter. Hvor mange har Grønnegård ikke tal på. De har bjerge af papirer foran sig.

"Vi forsøger, om vi kan lave en optælling, uden det bliver en selvstændig belastning for os."

Men har I fået dét, I har bedt om – også papirer med interne overvejelser i regering og myndigheder?

"Ja, også dét. Vi har fået alt, hvad vi har bedt om. Vi gik – og heldigvis for det – meget tidligt i gang med at skrive til ministerierne, allerede inden sommerferien, vel vidende at vi væltede en ret byrdefuld opgave ned over dem oven i deres øvrige arbejde med Covid-19. Men vi har kun mødt imødekommenhed. Vi har intet problem haft med at få vores anmodninger efterkommet så hurtigt, som det kunne lade sig gøre. Alle har ønsket at bidrage bedst muligt til denne undersøgelse. Problemet ligger derimod i, at materialet, vi har fået, er så umådelig stort."

Men der kan jo være noget, I ikke har bedt om, fordi I ikke ved, det findes?

"Det tror jeg ikke. Vi har spurgt på en måde, så vores anmodninger fanger det, vi skal bruge. Men det er klart, at der kan være truffet beslutninger og dispositioner, som ikke har sat sig et skriftligt spor. Sådan er det jo i den daglige beslutningsgang. Og det er da også helt klart, at der er en begrænsning dér, når man undersøger på den måde, som vi gør."

Det får dig stadig ikke til at tage ind på Slotsholmen og bede om en mundtlig samtale med nogen?

"Nej. Det ligger i kortene for os, at det gør vi ikke."

Populært sagt skal professorerne undersøge, om regeringen iklædte sig falske kåber af faglighed

Jens Peter Christensen, højesteretsdommer
Vi når det!

I løbet af august begyndte dokumenterne at rulle ind til udredningsgruppen. Så hvordan bærer de sig ad med at nå det?

Grønnegård har sammen med politikerne valgt en model med en lille udredningsgruppe på fem, hvor alle fem arbejder aktivt med i analysearbejdet og er delvist frikøbte til det. Dertil kommer et sekretariat bestykket med fire-fem medarbejdere fra Folketinget og studentermedhjælp. Og så en ekstra hjælpende hånd i form af Aarhus-professoren Peter Bjerre Mortensen, som også er frikøbt. Desuden er seks andre forskere, herunder udredningsgruppens norske medlem, i gang med at lave komparative analyser af Covid-håndteringen i Norge, Sverige og Tyskland, for det har politikerne også bedt om.

"Sammenlignet med andre undersøgelsesorganer er vi en lille gruppe og et lille sekretariat. Vi behøver ikke bruge en masse tid på koordinering. Jeg vil hellere have det sådan end en stor gruppe og et stort sekretariat. Og i stedet for at sidde med det i to år vil jeg hellere have det overstået."

Hvor langt er I?

"Vi er rigtig godt i gang! Og vi har fortsat rigtig meget foran os."

Jørgen Grønnegård Christensen skjuler dog ikke, at det er hårdt arbejde. Han svinger indimellem mellem bekymring og optimisme – som det er med alle store opgaver.

"Men vi tilrettelægger arbejdet, så vi når det. Der er ingen diskussion dér."

I laver den bedst mulige undersøgelse, I kan nå inden for jeres tidsramme?

"Ja, det gør vi. Og vi er også i stand til at lave en solid undersøgelse inden for den tidsramme, vi har. Det tør jeg godt sige nu."

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.