Studieliv

Politik-forening udvider studerendes horisonter

26.10.2020

af

Privatfoto

Privatfoto

Foreningen IntRpol på Syddansk Universitet laver arrangementer om international politik og studieture til verdens brændpunkter. Det giver mulighed for at få faglig indsigt uden at skulle til eksamen i det, fortæller formand.

Silja Bene Jensen er 21 år og studerer statskundskab på 3. semester på Syddansk Universitet. Derudover er hun formand i foreningen IntRpol, som har hovedfokus på international politik.

IntRpol – med i alt 16 medlemmer – afholder i snit tre-fire arrangementer, konferencer og events om året. Her bliver forskere, eksperter og andre fagfolk på specifikke områder inviteret som foredragsholdere, debattører eller lignende.

Serie: Foreninger på uni

Danmark er ét stort foreningsland. Også på studierne. Der skal næsten kun to personer og en øl til, før en forening er stablet på benene.

I denne serie tager vi en rundtur på universiteterne for at blive lidt klogere på, hvilke sjove, traditionsprægede, finurlige, og interessante foreninger, der findes for studerende.

Er du med i en forening, vi burde skrive om? Skriv til nfo@djoef.dk eller lmn@djoef.dk

I 2020 har corona-situationen spændt ben for nogle af årets arrangementer, men i september lykkedes det at afvikle en debataften om Danmarks forhold til u-landsbistanden, hvor to Afrika-forskere fortalte for cirka 25 fremmødte.

”Vi prøver at tage interessante internationale konflikter og emner op gennem vores arrangementer. Vi vil gerne skabe en platform og et sted, hvor studerende bliver forsynet med fagligt indhold, uden at de nødvendigvis skal tage noter til pensum,” forklarer Silja Bene Jensen.

Giver faglig ballast

Silja Bene Jensen oplever selv, at IntRpol-arrangementerne har givet hende en større faglig ballast og udvidet hendes horisont.

”Vi havde for eksempel en journalist ude at holde et oplæg om Israel-Palæstina-konflikten, og dét var med til at nuancere og gøre mig lidt klogere på den betændte konflikt,” siger hun.

Ud i den store verden

At IntRpol har et internationalt fokus, kommer ligeledes til udtryk gennem foreningens årlige studietur.

De seneste destinationer har været Beijing og Moskva, og der opereres med et først-til-mølle-princip, hvor alle studerende på Institut for Statskundskab i Odense kan komme med på den selvbetalte studietur.

I år skulle foreningen have været af sted til USA – men det satte en meget omtalt virus en stopper for. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Børne- og Undervisningsministeriet - Styrelsen for It og Læring
Job
Ankestyrelsen
Job
Finanstilsynet
Job
Frederiksberg Kommune, Rådhuset
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet