Djøfere over 50 frygter fyring. Det er der også god grund til

Da Djøf i foråret, efter dagbladet Politikens klarlæggelse af aldersdiskriminationen på arbejdsmarkedet, afhold et enkelt arrangement om spørgsmålet, blev det lynhurtigt fuldtegnet. Der er kæmpe problem her, som generelt overses. Jeg har overvejet at aktivere Ældresagen i spørgsmålet, men Djøf burde være de første til af finde trommerne frem.

Tak for et interessant indlæg. Arbejdsmarkedspolitisk er Djøf sikkert i gang med at tilpasse sin indsats til de fremherskende tendenser:
1. Offentlige arbejdsgivere ansætter kun unge og fyrer primært ældre Djøfere
2. Djøfere gør klogt i at have sikret sig økonomisk inden 60 år
3. Djøf arbejdslivet kan slutte med en social nedstigning og usikrede rettigheder under Prekariatets vilkår
4. Det private arbejdsmarked for Djøfere virker mindre præget af aldersisme

Det ville i hvert fald være på høje tid. Tendensen er jo ikke ny.

Kan DJØF se hvordan de fratrådte over 50 er fordelt på fx stillingskategori og anciennitet i seneste ansættelse mv? Det kunne være interessant som en follow up historie

Der er jo noget galt i at en offentligt ansat DJØF'er på 50 får mere i løn end en 35 årig. De som har forhandlet overenskomsten har ikke gennemtænkt konsekvenserne. I det private får man normalt efter indsats, medmindre der også i det private, som tilfældet er i visse brancher, er overenskomster som forkludrer billedet.

Overenskomster er selvfølgelig et "problem" for seniorerne, og Sara Vergos argumentation holder ikke, for i det private tilpasses lønninger og ansættelse mere dynamisk; enten stiger man i løn eller også så finder man noget andet. Ikke dermed sagt, at overenskomster, der belønner erfarne medarbejdere, er forkerte, for alt andet lige, så har erfaringen værdi, som berettiger en højere løn.

Jeg har aldrig arbejdet i det offentlige, min erfaring fra de virksomheder jeg har arbejdet i, er at erfaring har nogen værdi når vi taler om værdiskabning. Mest netværk, og så rutine med at løse opgaver. Men de yngre er meget hurtigere til at udføre opgaverne, mere fleksible, og tænker utraditionelt. Specielt når vi kommer til IT, som alt jo er baseret på nu, så har de unge et klart forspring. Der er derfor ikke efter min mening nogen logisk grund til at en ældre medarbejder skal have mere i løn end en yngre, og jeg ville aldrig selv betale mere for alder. Men jeg tror det har noget at gøre med at "samfundet" tager højde for, at jo ældre man bliver - indtil en vis grænse, måske 50 - så stiger ens udgifter til villa, volvo, vovse, børn, rødvin og rejser

PS: Yd efter evne, nyd efter behov. Lyder det bekendt?

Jeg synes ikke præmissen om, at unge altid er hurtigere, mere kreative og mere fleksible holder. Det er ikke en entydig sandhed i min erfaring. På min arbejdsplads i en kommune findes der højeffektive, kreative og fleksible ansatte både blandt de yngre og ældre aldersgrupper. Og jeg hører selv til den første gruppe. Når det er sagt, så er alder og erfaring heller ikke altid en garanti for, at man skaber mere værdi end kollegaer med få års erfaring. Som du selv skriver, så er der flere faktorer for værdiskabelse; netværk, rutine, organisationserfaring, it-ekspertise, fleksibilitet, kreativitet.

Hej Per

Hvorfor tror du en 50 årig får mere i løn end en 35 årig? sådan behøver det ikke være, heller ikke i det offentlige.

For at citere en tidligere artikel i djøfbladet:Vores overenskomster er bygget op om senioritet: Jo længere erfaring du får, desto højere løn får du automatisk de første 10 år. I den periode, hvor man er ”på stigen”, får man sjældent forhandlet yderligere hjem – det kommer først med fuld anciennitet.

For at illustrere det kan man køre en offentlig ikke-chef i departementerne igennem Djøfs lønberegner. Som nyuddannet får man 29.000 kr. om måneden, efter 10 år er det næsten 46.000 kr., og efter 20 år er man på godt 51.000 kr. Når man efter 20 år tjener 75 % mere end en nyuddannet, må man spørge: Er man virkelig også 75% mere produktiv? Skaber man virkelig næsten dobbelt så meget værdi som en nyuddannet?

Nu har jeg ikke set i statistikker, men fra virkelighedens verden giver det jo gid mening at som mere erfaren er man på et højete løntrin end de forholdsvis nyuddannede. Det er 8 løntrin, så stopper det og msn kan så, hvis man er dygtig, blive specialkonsulent eller med tiden chefkonsulent, når vi taler ansatte uden ledelsesansvar. Men det er jo efter kompetencer og ikke noget, der bare sker. Der er også en meget beskeden pulje man kan søge årligt, og få del i, hvis man gør yder en stor indsats. Jeg er i slut 40-rene og får måske 10.000 kr mere om måneden end en nyuddannet... selv om jeg har lang anciennitet ... så i virkelighedens verden ef der altså ikke så stor forskel. Måske i staten, hvad ved jeg...

Kære Sara. Endelig et indlæg om problemerne for 50+ i Djøf-regi!

Umiddelbart 2 kommentarer - tror efterhånden, at du er vant til mine indlæg om problemet...:
1) Hvorfor kun målt gift offentligt ansatte?
2) Når man omtaler seniorer bør man opdele gruppen i to (dette også omtalt før)
* Personer, der ikke kan få pension og ikke har andre problemer end ledighed. Disse personer har udelukkende det problem, at der ikke er igen, der vil ansætte dem
* Personer, der enten kan få pension eller har andre problemer end ledighed. Disse personer hører ind under det, der kaldes "det rummelige arbejdsmarked"

Det forplumrer debatten, når de to grupper blandes sammen i een pærevælling!

Og hvor langt er Djoef så nået med det møde? Måske man skulle presse lidt mere på - og afholde det virtuelt...