Historisk fyringsrunde på vej i politiet: Djøfere er nervøse

Thea Zumberi Traulsen er sociolog og ansat i Københavns Vestegns Politi, hvor hun understøtter og udvikler politifagligheden med fokus på forebyggelse. Det spænder fra alt fra politiets møde med psykisk sårbare til samarbejder om områder, hvor borgerne oplever høj utryghed og meget kriminalitet.

Torsdag morgen i næste uge – 6. februar – skal hun sidde klar ved sit skrivebord og afvente, om hun er en af de civile medarbejdere, der skal afskediges. Det samme skal bl.a. Theas 16 djøf-kolleger i Københavns Vestegns Politi.

For politiet mangler penge til at ansætte alle de nye politibetjente, der kommer ud fra de store årgange på politiskolernes nye to-årige uddannelse, og til at opruste SØIK, altså Bagmandspolitiet. De penge tager politikerne fra de civilt ansatte i politiet – med den begrundelse, at der skal flyttes ressourcer ud til politiarbejde, som borgerne i højere grad kan se og mærke.

"Det bliver hårdt på torsdag, ikke kun for os og de andre civilt ansatte. Der er en trykket stemning i hele huset. Betjentene ved godt, hvad vi løfter og bidrager med," siger Thea Zumberi Traulsen, der har været tre år i politiet, først i Københavns Politi og nu her.

'Vi troede, I mente det'

Torsdag morgen skal 1.450 civile medarbejdere i Rigspolitiet sidde klar ved deres skrivebord. 90 af dem vil få en mail om, at de skal fyres.

Cirka 650 akademikere er i målgruppen for fyringsrunden i Rigspolitiet. Cirka 390 af dem er djøfere. Derfor kan prikkerunden på torsdag morgen blive den største afskedigelsesrunde blandt djøfere på én enkelt arbejdsplads til dato.

Per-Martin Petersen, som er tillidsrepræsentant for djøferne og de øvrige akademikere i Rigspolitiet, er dybt skuffet over forløbet.

"Vi akademikere har søgt stillingerne, fordi vi gik ud fra, at politikernes vision om flere højtuddannede kompetencer i politiet stod til troende. Ellers skulle man jo have slået vores stillinger op som projektansatte eller på åremål. Kan politiet efter dét her frem over stå troværdigt som en attraktiv arbejdsplads for akademikere?"

Rammer efterforskningen direkte

Ud over de 90 fyringer forventer ledelsen, at 150 stillinger mere forsvinder fra Rigspolitiet ved naturlig afgang.

"Danskerne og politikerne ønsker, at politiet er borgernært. Men problemet er bare, at vore dages kriminelle er blevet mere specialiserede end politiet," siger Per-Martin Petersen.

"Man skylder at fortælle, hvordan man forestiller sig, at nyuddannede politibetjente ude i kredsene i lyseblå skjorter med en to-årig beredskabsorienteret basisuddannelse skal kunne afløse specialiseret personale i Rigspolitiet."

For man fyrer specialiserede dygtige akademikere, der direkte bidrager til politiopgaver, siger han. Det vil sige som operative analytikere, der efterforsker proaktivt i forhold til terror og cyberkriminalitet. Som er specialister i kriminalteknik eller i forebyggelse af alt fra digitale sexkrænkelser til hadforbrydelser. Som arbejder med avanceret it. Som er psykologer, der hjælper kriseramte borgere og betjente. Eller som undervisere på politiskolen.

Mette Frederiksen: I laver pseudoarbejde

Politikerne begrunder bl.a. afskedigelserne i Rigspolitiet med, at organisationen har vokset sig for stor. Det sagde Søren Pape (K), da han var justitsminister, og statsminister Mette Frederiksen (S) spurgte retorisk i sin åbningstale til Folketinget:

'(…) har pseudoarbejdet også her fået lov til at tage tid fra det rigtige arbejde? I dag er der mere end 1.900 ansatte i Rigspolitiet. Det er mere end dobbelt så mange som i hele Fyns Politi'.

"Jamen, selvfølgelig bliver jeg meget ked af sådan en udtalelse," lyder det fra Per-Martin Petersen.

"Det taler jo helt forbi det velfungerende samarbejde og den gensidige respekt for hinandens fagligheder, som vi og de politiuddannede har i dagligdagen. Vores mål som akademikere i politiet er ikke at være mange, men at bidrage med de højt specialiserede kompetencer, der er brug for."

Vi er ikke et administrativt fedtlag

Nogle kalder os et administrativt fedtlag, men det er en misforståelse, siger Nils Wiese, der er Djøf- og AC-tillidsrepræsentant i Københavns Vestegns Politi.

"Rigtig mange af os sidder jo som specialister, som sammen med vores politifaglige kolleger arbejder med kerneopgaven – at forebygge og opklare forbrydelser."

Andre djøfere løser selvfølgelig administrative opgaver, siger han.

"Men det er, som om nogle glemmer, hvad administration betyder. Det er at holde styr på pengene, det er at udbetale løn til tiden, det er at besvare spørgsmål til Folketinget, det er at give aktindsigt til medierne. Det er ikke kerneopgaven og skal ikke fylde for meget. Men det er meget vigtige opgaver i en offentlig organisation. De skal løses, og de skal løses ordentligt."

Og man får ikke automatisk flere politifolk ud i patruljebilerne ved at afskedige djøfere og andre akademikere. I stedet risikerer man netop at binde politifolk ved skrivebordene, siger han.

Udstyr os med et politiskilt

Men hvad er løsningen? Senere i år skal politikerne langt om længe forhandle en ny, flerårig politiaftale på plads.

"Måske er det på tide at tænke ud af boksen, så man også i en dansk kontekst tænker i en kompetencehybrid, hvor medarbejdere med en akademisk grad i politiet udstyres med politimyndighed," mener Per-Martin Petersen.

Altså ligesom en politibetjent har det. Det er en model, som findes i en række lande, som vi ynder at sammenlignes os med, påpeger han.

"Nogle kender det også som FBI-modellen, men der findes også varianter af den i Norge og UK."

Skal føle værdi i mit arbejde

Hvis Thea Zumberi Traulsen torsdag morgen modtager en fyringsmail, skal hun ud at søge job et andet sted end i politiet. For der er stort set indført ansættelsestop for civile medarbejdere i hele dansk politi.

"Jeg håber virkelig ikke, det sker. Jeg er meget glad for at være her og slet ikke færdig med det. Men hvis det sker, skal jeg lede efter et nyt arbejde, hvor jeg også ligesom her kan føle værdi i mit arbejde."