Offentlig løn

Se hvad dine kolleger fik i engangsvederlag

08-01-2020
1 min.

Djøfs nye lønstatistik rummer mere end bare almindelig månedsløn. Du kan også se arbejdstiden, hvor mange der fik engangsvederlag, og hvilke personalegoder andre offentligt ansatte har. Vi er dykket ned i tallene og præsenterer et udpluk.

Nåede du ikke lige at nærstudere årets lønstatistik for de offentligt ansatte djøfere, da den poppede op i din indbakke torsdag umiddelbart før jul?

Hvis ikke, så har vi samlet et par pluk om noget af alt det, der ligger uden om grundlønnen: Engangsvederlag og personalegoder – men først kaster vi lige et blik på arbejdstiden. 

Her viser lønstatistikken, at overenskomstansatte djøfere i staten i gennemsnit arbejder 40,9 timer om ugen. Ude i regionerne er tallet 38,4 timer, mens det er 38,2 timer i kommunerne.

Her er dine kollegers engangsvederlag

Så er der engangsvederlagene.

I departementerne fik 36 % af fuldmægtigene og 53 % af specialkonsulenterne et engangsvederlag (i gennemsnit hhv. 19.458 kr. og 24.913 kr.).

I statens styrelser/institutioner fik 34 % af fuldmægtigene og 44 % af specialkonsulenterne et engangsvederlag (i gennemsnit hhv. 17.391 kr. og 21.213 kr.)

I kommunerne fik 32 pct. % fuldmægtigene og 27 % af specialkonsulenterne et engangsvederlag (i gennemsnit hhv. 13.813 kr. og 14.786 kr.)

Ude i regionerne var det markant færre af de overenskomstansatte, der fik engangsvederlag. Det gjaldt 9 % af fuldmægtigene og 15 % af specialkonsulenterne (i gennemsnit 13.333 kr. og 12.520 kr.).

Pc, bærbar og tablet hyppigste personalegode

29 % af djøferne i kommuner og regioner og 19 % af djøferne i staten har ingen personalegoder overhovedet. Til sammenligning gælder det samme kun 8 % af de privatansatte djøfere uden ledelsesansvar.

Det hyppigste personalegode blandt de offentlige djøf-medarbejdere er hjemmepc/bærbar pc/tablet. Det har 57 % i staten og 49 % i kommuner/regioner. I den private sektor har 67 % af de menige djøf-medarbejdere hjemmepc/bærbar/tablet som en del af lønpakken.



47 % af de privatansatte får betalt internet/mobilt bredbånd. Blandt ikke-cheferne i den offentlige sektor gælder det blot 14 % i staten og 7 % i kommuner/regioner.

På side 13 i årets lønstatistik kan du se hele listen over, hvilke personalegoder djøferne i stat og kommuner/regioner har. Du finder lønstatistikken her (kræver login).

Kommentér
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommentarer


Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.