Forskning

Kvinder tror mindre på held i karrieren end mænd

12-08-2019
4 min.
Kvinder og mænd har vidt forskellige syn på, hvor stor en rolle held spiller, når der skal besættes job, viser et nyt studie. Illustration: Retrorocket/Shutterstock

Der er stor forskel på, hvordan man på tværs af køn forestiller sig vejen til et lederjob. Mænd tror i højere grad på held og gode kontakter, end kvinder gør, viser forskning. Og noget tyder på, at mænd også er mere ’heldige’ end kvinder, siger forskeren bag studiet.

Vejen til en chefstilling bliver banet via flid og gode evner. Eller hvad? Nej, ikke nødvendigvis, siger Christina Lundsgaard Ottsen, ekstern lektor på Psykologisk Institut ved Aarhus Universitet og seniorrådgiver hos Center For Ledelse.

Det handler også om at have det rigtige netværk – og om at være på det rette sted på det rette tidspunkt.

Christina Lundsgaard Ottsen har forsket i, hvad universitetsstuderende tror, der skal til for at blive leder. Og resultaterne viser, at langt færre kvindelige end mandlige universitetsstuderende tror på, at held kan være med til at bane vejen til toppen. 

Studiet er baseret på svar fra studerende i både Danmark og Qatar.

”Min hypotese var, at hvis man nu tror på, at det ikke alene er evner, men også netværk, der indvirker på, om man får en lederstilling eller ej, så tror man nok også på, at der er held på spil. For det med at være på det rette sted på det rette tidspunkt er trods alt nemmere, når man har et netværk, der kan være med til at positionere én,” siger Christina Lundsgaard Ottsen.

Hendes forskning viste da også, at danske kvinder i lige så høj grad som både danske og mellemøstlige mænd tror på, at netværk er godt. Det gælder til gengæld ikke kvinderne fra Qatar, der formelt set også har sværere ved at bevæge sig frit, som hun siger.

Hvis kvinder primært tror, at et afslag skyldes manglende kompetencer, har de kun sig selv at bebrejde. Og så skal der mere til for at gøre forsøget igen.

Christina Lundsgaard Ottsen, ekstern lektor i psykologi, Aarhus Universitet

En overraskelse

Men så kom overraskelsen, som ikke harmonerer helt med Christina Lundsgaard Ottsens hypotese.

”Det, der overraskede, var, at både danske og mellemøstlige kvinder tror lige lidt på, at held har indflydelse på, om de bliver prikket på skulderen. Og det til trods for, at danske kvinder tror meget på netværk. Det kan jo virke bemærkelsesværdigt, fordi held på en eller anden måde hænger sammen med at blive hjulpet på vej ved at kende de rigtige mennesker.”

Og kvindernes manglende tro på, at held kan spille en rolle i deres karriere, kan faktisk være medvirkende til, at mange flere mænd ender med en cheftitel, mener hun.

”Mit studie peger på, at unge mænd oplever større selvfølgelighed, når de går efter en lederkarriere. Og skulle de få et afslag på et job, vil de i højere grad kunne skyde skylden på omstændighederne, hvilket gør det nemmere at rejse sig, børste støvet af og prøve igen.”

Men når man ikke tror på tilfældigheder og held, så vender man det mere indad, når man får et afslag, siger Christina Lundsgaard Ottsen.

”Hvis kvinder primært tror, at et afslag skyldes manglende kompetencer, har de kun sig selv at bebrejde. Og så skal der mere til for at gøre forsøget igen.”

”Det lugter lidt af held”

Men når alt kommer til alt, er det ikke så overraskende, at kvinder ikke tror på held i karrieren. For meget tyder på, at mænd i langt højere grad når toppen via alt muligt andet end kompetencer og cv, end kvinderne gør, påpeger Christina Lundsgaard Ottsen.

Hun henviser til et andet studie, som viser, at der bliver lagt mest vægt på kompetencer og erfaringer i vurderingen af kvindelige jobansøgere. Hos mændene bliver der i højere grad lagt vægt på, om man kan se et potentiale i ansøgeren.



”Og det lugter jo også lidt af held. For hvis du bliver ansat på potentiale, virker det mere heldigt, end hvis du bliver ansat på præstationer. Så det er ikke taget helt ud af det blå, når kvinder ikke tror på held. Godt nok har vi formelt set de samme muligheder for at nå en toppost i Danmark, men det har vi tilsyneladende ikke reelt set, fordi det ikke kun handler om, hvem der har de bedste kompetencer,” siger Christina Lundsgaard Ottsen.

Betyder det, at vi i højere grad skal prikke til kvinderne for at få ligestilling på toppen?

”Nej. De skal måske bare prikkes i samme grad, som mændene bliver det. Der er en udbredt forståelse af, at kvinder har behov for at blive prikket, mens mændene ikke har. Men ifølge forskning, der kigger på ledere, som allerede har fået en toppost, kan vi se, at der er langt flere mænd, der henviser til deres netværk, når de bliver spurgt om, hvordan de fik jobbet, mens kvinderne henviser til deres cv og kompetencer.”

Men når kvinderne nu også tilkendegiver, at de lægger vægt på netværk, hvorfor bliver de så ikke prikket?

”Fordi det ikke nødvendigvis sker via de faglige, formelle netværk. Det kan være en fra golfklubben eller ham, man dyrker triatlon sammen med, der hiver fat i én. Så min pointe er, at godt nok har vi formelt set de samme muligheder for at nå topposterne i Danmark, men spørgsmålet er, om vi reelt set har de samme muligheder, fordi det ikke kun handler om kompetencer,” siger Christina Lundsgaard Ottsen. 

Kommentér
4
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.