Det skal du vide om Facebooks nye valuta

Hvis man vil forstå Libra, er det en god idé at kigge på, hvem der står bag. Ud over Facebook er det bl.a. Spotify, eBay, Farfetch, PayPal, Uber og Lyft. Dertil kommer bl. a. nonprofit-organisationer, kreditkortfirmaer og venturekapitalfonde, inklusive Andreessen Horowitz, en tidligere investor i Facebook.

Det er langtfra en tilfældigt sammensat gruppe. Spotifys topchef, Daniel Ek, er en af Facebook-stifter Mark Zuckerbergs bedste venner.

Uber og Lyft har allerede været i bokseringen med adskillige landes politikere over taxalove og er vant til at tage kampen op mod juridiske systemer. Modebutikken Farfetch, eBay og PayPal har det til fælles, at bankgebyrer presser prisen på deres produkter. Og Marc Andreessen fra Andreessen Horowitz og PayPal-stifteren Peter Thiel er kendte for deres meget liberale holdninger til statslig regulering. Begge sidder i Facebooks bestyrelse.

Man kunne sagtens forledes til at tro, at Libras mål om at hjælpe folk i udviklingslandene blot dækker over et forsøg på at nedbryde statsligt regulerede, økonomiske infrastrukturer i bedste minimalstatsstil. Sådan er det ikke nødvendigvis.

”Vi har kun white papers, tekniske specifikationer og anden corporate science fiction at gå ud fra, men det ser ikke ud som om, Libra kommer til at blive værdisat på et frit marked som andre kryptovalutater,” forklarer Lana Swartz, forsker i moderne betalingsformer ved University of Virginia. ”Libras struktur er heller ikke decentral, og det er ikke engang sikkert, at deres blockchain-teknologi kommer til at ligne noget, vi kender.”

Pointen bekræftes af Facebooks nordiske kommunikationschef, Peter Münster: ”Når Libra lanceres i 2020, vil Facebook blot være ét af cirka 100 medlemmer af nonprofit-organisationen Libra Association, der alle har et lige antal stemmer i det styrende organ, Libra Association Council. Det er dette råd, der tager beslutninger med hensyn til Libra-reserverne og Libras blockchain,” skriver han i en e-mail.

USA træder på bremsen

I modsætning til fx Bitcoin reguleres Libra altså centralt og af private kræfter, og dens lancering bliver mere, som hvis f.eks. Facebook-nationens 2,4 milliarder indbyggere fik deres egen valuta og en nationalbank.

Der er bare ikke nogen demokratisk valgt statsadministration, der er ansvarlig for hverken banken eller valutaen, og det skaber en reguleringsudfordring.

Libra Association får hovedsæde i neutrale Genève, hvor nonprofit-organisationer netop har hjemme for at undgå politisk indflydelse fra nationalstater. Denne afstand til de eksisterende instanser, der juridisk regulerer finansmarkederne, bekymrer en del eksperter og politikere.

Facebook har sagt, at Libra ’vil blive reguleret ligesom andre betalingsmetoder’. Alligevel har det magtfulde finansudvalg i den amerikanske kongres sendt et brev til Facebook, hvor de beder virksomheden standse den videre implementering af Libra, indtil en række aspekter af kryptovalutaen er undersøgt. Men spørgsmålet er, om den amerikanske regering overhovedet har juridiske beføjelser over Libra, når organisationen er international og har hovedsæde i Schweiz?

Samtidig forsøger Mark Zuckerberg at gøre Facebook til en mere gennemsigtig virksomhed, og han er nu åben for større statsregulering. Så måske er Libra blot et åbenhjertigt forsøg på at skabe et alternativ til et bank- og valutasystem, der holder de mindste spillere ude fra de store finansmarkeder. Omvendt kan det være endnu et af de initiativer under disruptionsmantraet, der foregiver at være demokratiserende, men ender med at skabe større ulighed. Uanset hvad vil Libra som alle andre projekter af sin art blive ramt af uforudsete konsekvenser. Det kræver fx meget strøm at frembringe kryptovaluta. Hvis Libra ikke har en god løsning på det problem, bliver diskussionen om Libra måske en helt anden.