Efteruddannelse

9 djøfere fortæller, hvordan de gør sig klar til fremtiden

05-04-2019
16 min.

Skal du gå benhårdt efter at blive digital ekspert, næste gang du skal på efteruddannelse? Eller skal du snarere dyrke alle de menneskelige relationer, som maskinerne ikke kan klare? Mød ni djøfere og hør om deres valg.

I disse år forvandler arbejdsmarkedet sig i høj fart, ikke mindst fordi den teknologiske udvikling ændrer både vores arbejdsopgaver og rammerne omkring dem. Skal du kunne følge med, er du nødt til løbende at lære nyt.

Noget kan du lære i hverdagen på jobbet ved fx at kigge dine kolleger over skulderen. Men skal du for alvor dykke ned i helt nye teknikker eller specialisere dig, er der ofte brug for, at du tager efteruddannelse.

Men hvad skal du så vælge? Skal det handle om maskiner, mennesker eller samarbejdet mellem dem? Ser man på, hvad der rører sig på efteruddannelsesområdet, peger tendenserne i vidt forskellige retninger.

Her præsenterer vi ni af de aktuelle trends, og du kan møde ni djøfere, der fortæller om, hvad de har lært og fået ud af at efteruddanne sig.

  • Tendens #1: Hardcore programmering og big data
  • Tendens #2: It-projektledelse
  • Tendens #3: Klassiske djøf-redskabsfag
  • Tendens #4: Digital ledelse
  • Tendens #5: Ledelsesinspiration fra ny forskning
  • Tendens #6: Automatisering og projektledelse
  • Tendens #7: Digitalisering i praksis
  • Tendens #8: Fokus på menneskelige relationer
  • Tendens #9: Tænkepause fra karrieresporet

<p>Jonathan Marin, cand.scient.pol. fra 2017, vendte tilbage til universitetet og tog et fag i kodning og algoritmer i arbejdstiden – og sine weekender. Næste efteruddannelsesønske: Projektledelse, for nu skal det handle om mennesket og ikke maskinen.</p>

Jonathan Marin, cand.scient.pol. fra 2017, vendte tilbage til universitetet og tog et fag i kodning og algoritmer i arbejdstiden – og sine weekender. Næste efteruddannelsesønske: Projektledelse, for nu skal det handle om mennesket og ikke maskinen.

Foto: Daniel Hjorth

#1 Jonathan har lært om hardcore-programmering og big data

Der gik ikke længe, efter at den 25-årige cand.scient.pol. Jonathan Marin havde fået sit første job, før han lavede en aftale med sin chef: Han ville gerne tage et nørde-kursus i advanced analytics in Python på polit-studiet.

Vi kan også kalde det et redskabskursus i Big Data-programmering med de berømte algoritmer, som tech-giganterne er så dygtige til at lave penge på.

Dealen var fri fire timer om ugen til at følge selve kurset. Plus at firmaet betalte den beskedne regning på de 2.500 kr., som et enkeltfag på Åbent Universitet koster.

Eftersom KL7 sælger analyser med adfærdsdata til deres kunder – a la hvor meget virker en kampagne om ’smid din tømte pizzabakke i skraldespanden, ikke i rendestenen’? – kunne han sagtens sige til sin chef, at han ville blive en bedre medarbejder af det her kursus.

Han havde dog allerede sporet sig ind på at hive data ud af internettet på sidste del af sit studie, hvor han gatecrashede ind til politterne og tog et kursus i data science.

Men dét her var bare endnu mere nørdet og teknisk.

“Jeg brugte rigtig mange weekender på at slås med det. Det var rimelig avanceret programmering – i hvert fald for mit niveau. Men jeg tænkte, ’jeg bliver ved, for det er sgu det værd’.

Det var det også. Han fik et 12-tal, og kurset var med til at få embedsmændene i Erhvervsstyrelsen til at læne sig ind over bordet, da han for mindre end to måneder siden kom til samtale på et ønskejob.

Så nu er han embedsmand. Det, hans kontor skal, er at styrke et datadrevet beslutningsgrundlag i Erhvervsstyrelsen.

Hvis han skulle ønske sig en efteruddannelse som ung fuldmægtig?

Ja, så er det slut med algoritmerne for nu – medmindre det er noget, som han kan bruge her og nu i sit job. Så er han klar. Og han vil selvfølgelig også godt med som lytter på konferencer om sidste nye skrig inden for Big Data.

Men ellers er projektledelse super vigtigt, fastslår han.

“Som statskundskaber er det vigtigt, at man opdyrker sine organisatoriske evner. Hvis man prøver at gå for langt ind på den tekniske banehalvdel, ender man med at konkurrere med ingeniører og dataloger, og de vil til enhver tid være bedre til det. Så for mig ville det lige nu være meget mere interessant at bygge ud med nogle personlige, organisatoriske kompetencer.”

Der er brug for nogle, som kan koordinere projekter med både tekniske og ikke-tekniske folk og få dem til at snakke sammen, siger han.


Thomas Dithmer, cand.jur. fra 2011, advokat og senior manager hos Kammeradvokaten, sætter strøm til juraen. Efter kandidatgraden har han bl.a. taget en uddannelse i agil it-projektledelse.
Thomas Dithmer, cand.jur. fra 2011, advokat og senior manager hos Kammeradvokaten, sætter strøm til juraen. Efter kandidatgraden har han bl.a. taget en uddannelse i agil it-projektledelse. PR-foto: Kammeradvokaten

#2 Thomas er blevet it-projektleder

”I min optik er det ikke nok at tage på et par årlige konferencer. Udviklingen inden for it og digitalisering går hurtigt, så man kan ikke ligge på den lade side med efteruddannelse,” siger Thomas Dithmer, der er certificeret it-advokat og i sit job hos Kammeradvokaten rådgiver klienter om legal tech.

Han har bl.a. taget en efteruddannelse i agil projektledelse inden for it og er nu også certificeret ’Agile Project Manager’. Han tog den hos en stor international konsulentvirksomhed, men der findes også danske udbydere.

“Der er ingen decideret jura i uddannelsen. Men hvis jeg skal kunne rådgive vores klienter om, hvordan de putter juraen ind i et it-system, er jeg nødt til at forstå, hvordan et it-system bliver udviklet. Jeg skal kunne tale, så it-eksperterne forstår mig, og jeg skal kunne forstå, hvad de siger til mig.”

Nu kan han sproget og kan sidde i projektgrupper ude hos klienterne sammen med deres it-hold, når der skal sættes strøm til lovgivningen.

Kunsten for en jurist som Thomas Dithmer er at sikre, at digitaliseringen sker inden for lovgivningens rammer. Et it-system skal ikke bare genere afgørelser. Det skal være legale afgørelser, ligesom hvis der sad en ’levende’ jurist eller sagsbehandler med sagerne.

Han har bl.a. haft opgaver for den styrelse, som nu udvikler afløseren for det kasserede ejendomsvurderingssystem, EFI, og for statens Digitaliseringsstyrelse, som står for nogle af landets største offentlige it-projekter.

Digitaliseret jura vil alle advokater og jurister i offentlig forvaltning komme til at arbejde med, siger han.

Hvad er dit råd til dem?

“De behøver ikke nødvendigvis lære at kode og den slags. Men de skal ud og hente noget viden om digitalisering, og om hvordan it-projekter gennemføres. Her kan de uden skade godt hæve blikket lidt fra et snævert retsområde. De får mere ud af det, end de tror!”


<p>Christian Bang Jacobsen, cand.soc. fra Aarhus Universitet, 2016. Fuldmægtig i Landbrugsstyrelsen i Augustenborg på Als. Var på kursus i facilitering – om hvordan man leder møder, workshops og forandring.</p>

Christian Bang Jacobsen, cand.soc. fra Aarhus Universitet, 2016. Fuldmægtig i Landbrugsstyrelsen i Augustenborg på Als. Var på kursus i facilitering – om hvordan man leder møder, workshops og forandring.

Privatfoto

#3 Christian er dykket ned i et af de klassiske djøf-redskabsfag

Der var penge på budgettet til efteruddannelse, og det krævede ingen stor salgstale, da Christian Bang Jacobsen på sidste MUS-samtale spurgte sin chef, om han kunne komme på et tre-dages-kursus i facilitering, som han havde kig på.

Christian Bang Jacobsen arbejder med økonomi og budget i en stabsfunktion i Landbrugsstyrelsen i Augustenborg på Als, er tillidsrepræsentant og synes, at det er spændende at arbejde med forandring i organisationer.

Facilitering er noget, de fleste djøfere på et tidspunkt står og skal kunne, og så er det godt at have øvet sig, siger han.

“Kurset var dejligt praktisk, og det synes jeg også, det skal være. Vi har fået nok teori på universitetet.”

På kurset trænede de, hvordan man skal have et klart formål med et møde, en workshop eller, på den store skala, en organisationsforandring. Hvordan man delegerer ansvar, får alle med, og får alle til at levere ind.

“Det handlede også meget om, hvordan man skaber energi i en gruppe, og hvordan man tilgodeser, at deltagerne i en gruppe får opfyldt deres forskellige præferencer om, hvad de gerne vil byde ind med.”

Kort sagt: Man skal lave sig en god drejebog til før, under og efter – og man skal kende sine deltagere på travet og styre relationerne mellem dem på den gode måde. Og husk altid at evaluere, også selvom det bare var et møde, for det glemmer vi alt for tit, opsummerer han.

For Christian Bang Jacobsen var kurset ikke kun kompetenceudvikling, men også faglig fordybelse i noget, der optager ham, ikke mindst som tillidsrepræsentant.

“Nemlig hvordan man gennemfører forandringer ved at involvere medarbejderne.”

 


Marianne Nielsen, cand.merc.jur. fra CBS, 1998. HR-centerchef på SCIENCE på Københavns Universitet. Hun har været på kursus i digital ledelse og har nu sat i søen, at hele ledelsen sammen bliver kørt igennem kurset hjemme på arbejdspladsen.
Marianne Nielsen, cand.merc.jur. fra CBS, 1998. HR-centerchef på SCIENCE på Københavns Universitet. Hun har været på kursus i digital ledelse og har nu sat i søen, at hele ledelsen sammen bliver kørt igennem kurset hjemme på arbejdspladsen. Privatfoto

#4 Marianne har efteruddannet sig i digital ledelse

Det kom dumpende helt af sig selv, da Marianne Nielsen, HR-centerchef på SCIENCE, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet, kom på efteruddannelse i digital ledelse. Hendes chef, fakultetsdirektøren, ville gerne have et par spydspidser af sted fra ledergruppen, så de kunne komme hjem og fortælle, hvad de havde lært.

For digitalisering står på fakultetets strategiske fire-års-plan.

Kursets budskab var, at digital ledelse er en tænkemåde, fortæller Marianne Nielsen.

“Det er hele tænkningen om, at tingene skal hænge logisk sammen for brugerne. Du skal have en ’kundelogik’ frem for en ’systemlogik’.”

Løsningerne må lederne selv hjem og finde. Men de blev trænet i de tænkeprocesser, man som leder skal igennem for at finde frem til dem.

“Så det var helt klart et værkstedskursus. Hvordan leder du digitaliseringsprocessen, når du hverken er ekspert på it eller på brugeradfærd, men er dem, der skal have hele skidtet til at hænge sammen? Det var dén lomme, som kurset pegede lige ned i. Jeg er stadig meget inspireret af det.”

Marianne Nielsen var også glad for, at der sad 20 veloplagte djøf-typer, som ved kursuslederens fødselshjælp fik delt deres problemer og erfaringer.

“Man lærer enormt meget af at høre om de andres problemer, når man er sammen med ligesindede.”

Kurset sluttede med, at de skulle skrive ned, hvad de som det første ville gøre derhjemme.

“Jeg kom hjem med syv-otte punkter. Øverst stod der, at vi hurtigt skulle have booket hele den udvidede ledergruppe til et møde om digitalisering.”

“Hele kursets pointe var, at digitalisering er en fælles tænkemåde. Ikke noget, en enkelt chef kan sidde og løse for sig selv. Der skal lægges fælles, lange linjer ud, hvis slutproduktet skal være sammenhængende set fra brugernes side, og det skal man gøre sammen.”

Det endte med, at SCIENCE nu har indkøbt kurset i digital ledelse til hele ledelsesgruppen. De bliver alle – også fakultetsdirektøren – kørt fælles igennem det ude hos dem selv til maj.

Hvis du kunne vælge noget andet helt frit?

“Hvis jeg fik lov at drømme, skulle det være organisationspsykologi.”


<p>Jeppe Dørup Olesen, forskningsattaché i Silicon Valley, var på efteruddannelse i ledelse på et kursus, hvor den nyeste hjerneforskning blev brugt. Den kan fortælle os meget om vores adfærd som ledere.</p>

Jeppe Dørup Olesen, forskningsattaché i Silicon Valley, var på efteruddannelse i ledelse på et kursus, hvor den nyeste hjerneforskning blev brugt. Den kan fortælle os meget om vores adfærd som ledere.

Privatfoto

#5 Jeppe har hentet ledelsesinspiration fra hjerneforskning

Som forskningsattaché ved Innovation Centre Denmark i Palo Alto i Silicon Valley sydvest for San Francisco er Jeppe Dørup Olesens liv fyldt med uddannelse. Han hjælper danske forskere og studerende i USA, han håndterer partnerskaber mellem danske og amerikanske universiteter, og han driver en række udvekslingsprogrammer.

Skal han nævne en uddannelse, han selv har været på, bliver det et lederuddannelsesforløb, hvor de nyeste opdagelser inden for hjerneforskningen blev brugt til at analysere adfærd og beslutningstagen.

“Det var i forvejen noget, som optog mig meget, efter at jeg var blevet leder.”

Det var ham selv, der fandt kurset og blev enormt nysgerrig. Han og hans chef var enige om, at det lød interessant, og at det skulle han på.

Kurset var en øjenåbner.

“Hjerneforskningen viser, hvordan vores hjerne påvirker vores evne til at træffe beslutninger og se muligheder i forskellige situationer og problemer. Hjernen spiller os et utroligt stort puds. Den snyder os for en masse oplysninger, som den filtrerer fra, og som ikke kommer frem i vores bevidsthed.”

Den indsigt kan man bruge til at udvikle redskaber til bedre beslutninger i en organisation, så man ikke bare kører på ’plejer’, vanetænkning og umiddelbar intuition – det var det, kurset handlede om, forklarer han.

På kurset trænede de det i situationsspil med forhandling og rekruttering.

“I forhandlinger handler det om at få modpartens mål med i sin analyse. I rekruttering handler det om at erkende, at man ender med altid at rekruttere dem, man er vant til, hvis man overlader beslutningen til sin sædvanlige og begrænsede ’intuition’. For den filtrerer det anderledes fra.”

Begge dele har han brugt efter kurset.

“Jeg har også været ret optaget af hjerneforskning siden og følger stadig debatten om, hvordan hjerneforskningen gør os klogere på, hvorfor vi mennesker opfører os, som vi gør.”


<p>Linda Boldt, cand.merc. fra 2016, controller i Sportmaster A/S, har ikke været på efteruddannelse siden sin dimission. Ønskeliste: Udvidet Excel, økonomifagligt kursus, kodning – og projektledelse.</p>

Linda Boldt, cand.merc. fra 2016, controller i Sportmaster A/S, har ikke været på efteruddannelse siden sin dimission. Ønskeliste: Udvidet Excel, økonomifagligt kursus, kodning – og projektledelse.

Foto: Daniel Hjorth

#6 Linda vil gøre sig klar til at lede kontorrobotter

”Nej, jeg har ikke været på efteruddannelse endnu. Jeg synes, der har været nok læring i bare at komme ind i jobbet. Jeg har fået rigtig god sparring. Men jeg skal snart til MUS-samtale, og så har jeg tænkt at tage det op med min chef,” fortæller Linda Boldt, der er cand.merc. fra 2016 og siden har arbejdet som controller i Sport Danmark A/S – ejeren af bl.a. kæden Sportmaster.



Hun har to ønsker: Enten et udvidet Excel-kursus. Eller et økonomifagligt kursus, måske et af dem som de store revisionshuse udbyder.

“Mit cand.merc.-studie var ikke så hardcore økonomisk, så jeg føler, der er noget, jeg mangler.”

Når hun sætter sig over for sin chef til MUS-samtalen, vil hun argumentere med, at de ekstra kompetencer vil være en fordel ikke bare for hende selv, men også for hendes afdeling.

“Og især for min chef, for hun skal tage de opgaver, som jeg ikke selv kan løse endnu.”

Kontorrobotten spøger i den fagre nye teknologiverden, og det har hun tænkt over.

“Ja, robotter vil komme til at overtage noget af det arbejde, som vi controllere laver. Men der er meget af det analytiske i vores arbejde, som ikke kan automatiseres. I hvert fald først langt ude i fremtiden. Men jeg har tænkt over det. Jeg tror, at jeg vil komme til at arbejde med projektledelse på et tidspunkt. Vi djøfere kommer til at stå for meget projektledelse med automatisering.”

Faktisk har hun præcis af den grund nørdet lidt med at lære sig noget lidt mere avanceret kodning.

“For kan man det, kan man bedre tale sammen med it-folkene. Den samtale bliver afgørende for at finde de gode løsninger med automatisering.”

Hun er dog p.t. gået lidt i stå med det.

“Min chef synes, det er en rigtig god idé. Men så fik vi bare alle sammen lidt for travlt på det sidste. Som det jo sker.”


<p>Pia Sletbjerg Skov, cand.polit. fra 1993, chefkonsulent i AMConsulting, hvor hun rådgiver om HR. Har været på kursus i digital transformation. Det var med til at gøre, at hun turde springe ud i et skift til den private sektor.</p>

Pia Sletbjerg Skov, cand.polit. fra 1993, chefkonsulent i AMConsulting, hvor hun rådgiver om HR. Har været på kursus i digital transformation. Det var med til at gøre, at hun turde springe ud i et skift til den private sektor.

Foto: Daniel Hjorth

#7 Pia har lært om digitalisering i praksis – og det gav hende et nyt job

”Der er bare så mange buzzwords om digitalisering. Derfor valgte jeg et kursus, som var praksisorienteret,” fortæller Pia Sletbjerg Skov, som arbejdede med kompetenceudvikling i den offentlige sektor, da hun sidste år var på et kursusforløb i digital transformation.

Hun blev så optændt af de folk, hun mødte på det, at det var med til at give hende det sidste skub til at springe over til den private sektor, så hun sagde ja, da telefonen ringede med et tilbud fra konsulentbranchen.

’Design thinking’ var et af de værktøjer, hun kom hjem med fra kurset. Det er at tænke i brugerinvolvering fra start til slut.

Hun blev også optaget af ’holacracy’ – selvorganisering. Man smider hierarkierne væk og arbejder teamorienteret og efter faglighed uanset rang og stand.

“Det findes næppe i ret mange organisationer, og der er sikkert også masser af problemer i det. Men tilgangen er lige mig.”

Personligt er hun nysgerrig på it, men djøfere skal ikke prøve at blive it-nørder. Det bekræftede kurset hende også i.

“Digitalisering er it og forandring af hele organisationen. Vi djøfere skal holde fast i vores spidskompetencer med forandring og udvikling, men tænke it ind hele vejen. Vi skal arbejde tværfagligt og lade være med at nedsætte projektgrupper med kun djøfere.”

Digitalisering er ikke nemt, understreger hun.

“Det ved jeg fra mine tidligere job i offentlige driftsorganisationer.”

Pia Sletbjerg Skov har også arbejdet med kompetenceudvikling i en årrække, bl.a. i statens Kompetencesekretariat.

Hvad er dit budskab til fx jurister, som intet lærte på studiet om digitalisering, og nu ruller sagsbehandlingsrobotterne pludselig ind?

“Selvom man er +50 som mig, så bliv ved med at være nysgerrig. Bed om hjælp hos frontløberne. Spørg efter sidemandsoplæring.”

Flotte uddannelser i digital transformation og nørdede kurser i kodning er ikke så meget værd her, mener hun.

“Det skal være on-the-job-training, som er helt nær på din daglige praksis som jurist. Det skal hentes hjem til dér, hvor man er. Det er i høj grad et ledelses-ansvar.” 


Anne Mi Svarrer, cand.scient.pol. fra KU, 2004, projektleder i DGI. Har før været i konsulentbranchen og i den kommunale verden. Er ved at afslutte en uddannelse som teamcoach. Hun har taget meget efteruddannelse, men det her er det sværeste, hun har prøvet.
Anne Mi Svarrer, cand.scient.pol. fra KU, 2004, projektleder i DGI. Har før været i konsulentbranchen og i den kommunale verden. Er ved at afslutte en uddannelse som teamcoach. Hun har taget meget efteruddannelse, men det her er det sværeste, hun har prøvet. Foto: Claus Bech

#8 Anne zoomer ind på menneskelige relationer

Da Anne Mi Svarrer for godt et år siden skiftede fra konsulentbranchen til projektleder i DGI, bragte hun efteruddannelse op ved bordet allerede ved ansættelsessamtalen.

For en NGO som idrætsforeningernes hovedorganisation kan ikke matche lønnen i konsulentbranchen. Til gengæld sagde de på stedet ja, da hun foreslog, at de gav hende en uddannelse som teamcoach.

“De år, jeg var i konsulentbranchen, spurgte jeg ikke engang om efteruddannelse. Der var ikke tid, og der var ikke sat penge af til det.”

Anne Mi Svarrer har fra tidligere en klassisk coach-uddannelse. Dér lærte hun, at hun skulle holde sig selv i baggrunden og den anden i forgrunden.

På teamcoach-uddannelsen arbejder de med den dynamik, som opstår i et rum, når flere er sammen om en opgave. Tonefald, kropssprog. Det usagte bag det sagte. Værdier og følelser.

Ikke at lade ens eget verdensbillede skygge for de andre, selvom man selv tror, man har set lyset.

“Vi har alle sammen værdier, og de er forskellige. På uddannelsen træner vi med at have respekt for og være nysgerrige på andres værdier. For vores værdier ligger bag, hvorfor vi gør eller siger, som vi gør – også i et arbejdsteam.”

Hun ser sin teamcoach-uddannelse som sin lederuddannelse som projektleder.

“Det er godt nok meget anderledes end statskundskab. Jeg tænker mange gange: Nu lærer jeg et håndværk!”

Statskundskabere er forskellige, siger hun.

“Men rigtig mange af os vil nok have godt af sådan en omgang her, fordi det bringer en anden side af ledelse ind. Vi er meget glade for at sige: Sådan er det! Men hvis vi i stedet for at være ’forandringsparate’ giver slip og bliver ’forundringsparate’ på andre mennesker, kan vi bedre gribe fremtiden.”


Niels Peter Raursø, cand.merc. fra 2016, har stemplet midlertidigt ud af karrieresporet. Nu tager han en psykologisk uddannelse i NLP, Neuro Lingvistisk Programming, og mærker efter, hvad han vil. Han er meget tilfreds med, at han har taget tænkepausen nu frem for at vente 20 år.
Niels Peter Raursø, cand.merc. fra 2016, har stemplet midlertidigt ud af karrieresporet. Nu tager han en psykologisk uddannelse i NLP, Neuro Lingvistisk Programming, og mærker efter, hvad han vil. Han er meget tilfreds med, at han har taget tænkepausen nu frem for at vente 20 år. Foto: Daniel Hjorth

#9 Niels Peter tager en pause fra karrieren

“Ja, da! Jeg er glad,” svarer Niels Peter Raursø, 32-årig cand.merc. i Financial and Strategic Management, på spørgsmålet, om han sover trygt om natten.

Niels Peter Raursø har bevilget sig selv en tænkepause fra arbejdslivet efter syv år i Oticon og Nykredit, inkl. studiejobs. Han er sin egen herre nu og i gang med en NLP-practitioner uddannelse.

Neuro Lingvistisk Programming er et adfærdspsykologisk system, der arbejder med personers og organisationers udvikling ved at forstå personlighedstyper.

Selv er han den logiske to-the-fact- type, men han har altid læst masser af bøger om selvudvikling og psykologi.

Da han læste på CBS, gik han efter dét, som kunne bruges på arbejdsmarkedet. Nu, hvor han har sat sig selv fri, går han efter dét, han synes er sjovt.

"NLP handler om personlig udvikling og forandring. Det har modeller og teknikker, som kan bruges til udvikling og bedre kommunikation, både for én selv, i relationer med andre og i organisationer.”

Hvad der skal ske, når han er færdig med NLP-uddannelsen, lader han stå åbent. Det er også meningen med det hele.

"Jeg har givet mig denne tænkepause. Jeg er glad for, at jeg gør det nu og ikke først om 20 år. Det hele har været så simpelt indtil nu. Man går i skole, man ræser gennem et uddannelsessystem uden plads til stop, og så sidder man pludselig i et job og kan se 40-50 år frem."

Økonomisk har han indrettet sig, så han kun bruger ganske lidt mere, end da han var studerende.

"Jeg ved godt, at jeg både har en iværksætter og en lille rebel i maven. Jeg prioriterer min frihed." 

Kommentér
10
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.