UNIVERSITETER

Regeringen løber fra valgløfte: Vil skære ned på djøf-uddannelser

3.10.2019

af

Pr-foto: Søren Kjeldgaard/Aarhus Universitet

Pr-foto: Søren Kjeldgaard/Aarhus Universitet

Finanslovsforslaget for 2020 er dårligt nyt for de samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser. Det såkaldte ’taxameterløft’ forsvinder – og det vil betyde, at uddannelserne skal beskæres kraftigt.

Skuffelsen breder sig, efter at regeringen har præsenteret et finanslovsudkast, der ikke som ventet indeholder en forlængelse af det såkaldte taxameterløft. Det forventes at betyde nedskæringer på de humanistiske og samfundsvidenskabelige uddannelser på universiteterne. 

Den nuværende udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) lovede ellers op til folketingsvalget 5. juni, at taxameterløftet ville blive videreført, så universiteterne bedre kunne få økonomien til at hænge sammen. Løftet blev både givet på TV 2 News og over for Altinget. Også den daværende uddannelses- og forskningsordfører Mette Reissmann (som ikke blev genvalgt) stillede i udsigt, at taxameterløftet ville blive videreført.

Denne særlige finansieringsform beløber sig til 290 millioner kr. om året, svarende til omkring 10 % af den samlede økonomi for de humanistiske og samfundsvidenskabelige universitets-uddannelser, idet der i de senere år er givet et tilskud på 5.000 kr. pr. studerende. Ordningen omfatter seks danske universiteter, som udbyder denne type uddannelser.

Færre undervisningstimer

For Københavns Universitet udgør taxameterløftet 70 millioner kr. årligt, og rektor Henrik C. Wegener er stærkt bekymret over, at taxameterløftet ventes fjernet:

”Skadesvirkningerne vil være konkrete (…) Større holdstørrelser, mindre feedback, mindre forskningsbaseret undervisning, færre undervisningstimer, dårligere studietrivsel og nedlæggelse af studieretninger”, skrev Wegener forleden i et indlæg på Uniavisen.dk.

På Aarhus Universitet (AU) håber dekanerne Thomas Pallesen og Johnny Larsen, at taxameterløftet fastholdes. Til universitetsavisen Omnibus siger de, at det vil få mærkbare konsekvenser, hvis taxameterløftet falder bort.  Det samlede årlige beløb for AU er 75 millioner kr., som universitetet altså risikerer at miste.

Politikere på Christiansborg skal nu til at forhandle om de udestående poster i den kommende nye finanslov for 2020, og her vil taxameterløftet komme på dagsordenen. Der er afsat i alt 2,1 milliarder kroner til den stribe krav, som de forskellige partier møder op med. Til sammenligning er statens budget for et år cirka 700 milliarder kroner, hvoraf en stor del dog er bundet i faste udgifter.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har over for DR Nyheder afvist at udtale sig om taxameterløftet, men Socialdemokratiets uddannelses- og forskningsordfører, Kasper Sand Kjær, siger til mediet:

”Vi er der, hvor vi klar til at se på at videreføre det, men det kommer an på en drøftelse med de andre partier.”

De Radikale og SF har foreløbig meldt ud, at de vil kæmpe for at forlænge taxameterløftet til de humanistiske og samfundsvidenskabelige universitetsuddannelser.

”Hvis uddannelserne skal i gang med massive fyringer og nedskæringer her til januar, så får vi nogle meget ringere uddannelser, og vi har altså brug for det modsatte,” siger politisk ordfører og finansordfører Sofie Carsten Nielsen fra De Radikale til DR Nyheder.

Beskyldes for løftebrud

Fra SF betegner uddannelsesordfører Jacob Mark den seneste udvikling som løftebrud:

”Når man samlet set kigger på de løfter, som regeringen gav i valgkampen og sammenligner med det, de rent faktisk fremlægger i finansloven, kan man tale om, at de har lavet nogle uddannelsesløfter, som de ikke kan holde”, siger SF-ordføreren til DR Nyheder.

Ideen om at stoppe taxameterløftet møder skarp kritik fra Djøf og andre faglige organisationer. Hos Akademikerne (AC), vækker det stor bekymring, at taxameterløftet ikke er at finde i finanslovsudkastet:

“Vi er rigtig glade for, at regeringen står ved løftet om at fjerne omprioriteringsbidraget på uddannelsesområdet. Men hvis ikke også taxameterløftet videreføres, så har vi en lang række uddannelser, der bliver ramt af et nedskæringskrav svarende til fem års omprioriteringsbidrag på én gang. Det siger sig selv, at det vil have voldsomme konsekvenser for kvaliteten,” siger Akademikernes formand Lars Qvistgaard, som i øvrigt opfordrer regeringen til at skabe tryghed om uddannelsernes økonomi hurtigst muligt.

Djøfs formand, Henning Thiesen, roser i et indlæg på LinkedIn, at det såkaldte omprioriteringsbidrag nu bliver fjernet og tilføjer:

”Men hvad skal det nytte, når man ikke viderefører taxameterløftet? Det lover da ikke godt for fremtiden, hvis vi ikke sikrer finansiering til hum/samf-uddannelserne”.

Og formanden for Djøf Studerende, Kristian Nysom, siger på Djøf Studerendes Facebook-side:

”Det er simpelthen for useriøst!”

Om taxameterløftet

I 2010 blev taxameterløftet indført af den daværende Venstre-ledede regering. Dermed fik de humanistiske og samfundsøkonomiske uddannelser flere penge, efter at en undersøgelse havde vist, at uddannelserne var underfinansierede. De ekstra ressourcer skulle bl.a. bruges til at øge studieintensiteten med flere undervisnings- og vejledningstimer og til at styrke den forskningsbaserede undervisning.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet