Forsvundne penge

Medarbejdere får sværere ved at tage aktier med sig, hvis de bliver fyret

12.9.2018

af

Foto: VGstockstudio/Shutterstock

Foto: VGstockstudio/Shutterstock

Erhvervsministeriet vil ændre loven, så fyrede medarbejdere mister deres aktieoptioner. Det vil gøre det mere usikkert at tegne aktieoptioner, mener Djøf. Dansk Arbejdsgiverforening mener, at forslaget er en god idé.

Lotte er lige blevet ansat i et fedt job. I sin aftale får hun tilbudt en aktieoptionsordning. Det betyder, at hun den 1. januar 2021 kan købe 1.000 aktier i virksomheden til kurs 300. Det går virksomheden godt, og kursen stiger støt.

Men et år inden Lotte kan købe sine aktieoptioner, som i mellemtiden er steget til det dobbelte, mister hun jobbet i en større fyringsrunde – og virksomheden annullerer Lottes optioner.

Lottes aktier, som hun kunne have købt for 30.000 kr. til den daværende kurs, ville hun ellers på fyringstidspunktet kunne have solgt for 60.000 kr. Lotte mister derfor 30.000 kr. i fortjeneste ved at blive fyret.

I dag vil denne praksis være i strid med aktieoptionsloven. En aktieoption er en ret til på et tidspunkt at købe aktier til en fastsat kurs. En medarbejder, der har sådan en ordning, og som er fyret uden selv at være skyld i det, har i dag ret til at købe sine aktier, hvis han eller hun ønsker det. Men det vil et nyt lovforslag lave om på.

Managing Partner i advokatfirmaet Horten, Finn Schwarz, fortæller, at forslaget ændrer på noget grundlæggende ved ansættelsesretten, som vi kender den i dag.

”En af de særlige ting, som er værd at bide mærke i ved den nye lovgivning, er, at man fjerner good leaver/bad leaver-distinktionen. Det er et brud på et princip, vi har haft i ansættelsesretten, om at en fyret medarbejder er stillet bedre, hvis vedkommende er good leaver, end hvis vedkommende er bad leaver,” siger Finn Schwarz.

I Danmark har vi siden aktieoptionslovens oprettelse i 2004 opereret med disse to centrale begreber. En good leaver bliver afskediget uden egen skyld og beholder alle sine optioner, mens en bad leaver går selv, hvorfor denne mister sine optioner.

Det nye lovforslag indebærer derimod, at en fyret medarbejder som udgangspunkt ikke har ret til sine aktieoptioner, medmindre denne har lavet en konkret aftale om det. Det er den samme praksis, som man har i eksempelvis USA.

”Man skifter simpelthen spor med den nye lovgivning. Det er ikke det samme, som at arbejdsgiverne også vil skifte spor, men nu er der ikke en regel, der forhindrer arbejdsgiveren i at skifte. For arbejdsgiverside betyder det, at hvis man udnytter den nye frihed til at aftale bortfald af rettigheder ved fyring, er arbejdsgiveren nødt til at kommunikere mere præcist, at det, medarbejderen får, er betinget af, at man er ansat på det tidspunkt, hvor aktieoptionen kan bruges,” siger Finn Schwarz.

Djøf: Usikker retstilstand

Lovforslaget er et resultat af en politisk aftale, som regeringen, DF og Radikale Venstre indgik i 2017. Et af de erklærede mål med den aftale var, at det skal være nemmere for opstartsvirksomheder at hverve nye medarbejdere. Og aktieoptioner er netop en smart måde for virksomheder at aflønne medarbejdere uden at skulle punge ud med det samme.

I Djøf kan man godt forstå argumentationen om, at aktieoptioner kan være et nyttigt redskab for opstartsvirksomheder, men man kan ikke forstå, at man vil gøre retstilstanden i en lov, der fungerer, mere usikker og uigennemsigtig.

”Alt andet lige gør det retstilstanden mere gennemsigtig, når loven regulerer, at man får sine penge, når man er good leaver. Hvis man forringer vilkårene, risikerer man at svække aktieaflønning som instrument, og dermed modarbejder man, at optionerne bliver et reelt redskab i lønpakken. Og så bliver der endnu et vilkår, som skal forhandles på plads i forbindelse med en ansættelse – endog på et temmelig kompliceret område,” siger forhandlingschef i Djøf Charlotte Thaning.

Hvis lovforslaget bliver stemt igennem, vil Djøf rådgive sine medlemmer til allerede ved aftalens indgåelse at få klarlagt, hvad der skal ske med optionerne, hvis ansættelsesforholdet stopper.

DA: En god idé

Ansættelsesretschef i Dansk Arbejdsgiverforening Flemming Dreesen, der har skrevet høringssvar til lovforslaget, mener, at ændringen er en god idé.

”Da man lavede loven, var der en frygt for, at arbejdsgiver skulle udnytte sit forhold til medarbejderen. Og det er der ikke noget, der tyder på sker. Man er nu blevet klogere og har forstået, at man godt kan lave disse ordninger med større aftalefrihed,” siger Flemming Dreesen, som mener, at princippet, om at en medarbejder har ret til sine optioner, selvom denne ikke længere arbejder i virksomheden, er overflødigt.

Hvis lovforslaget bliver stemt igennem, har Lotte altså ikke længere rettens ord for, at hun har ret til sine optioner, hvis hun bliver fyret. Det må hun i stedet forhandle sig frem til. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet