Jura 2.0

Fremtidens jurister skal forstå kodning og bremse it-skandaler

08-08-2018
5 min.
Hanne Marie Motzfeldts baggrund for at blive centerleder ligger i såvel forvaltnings- som persondataretten. Således har hun bl.a. skrevet en ph.d.-afhandling om forvaltningsmyndigheders databehandling. Foto: Jacob Nielsen

Digitaliseringen medfører store udfordringer for forvaltningen af mange typer lovgivning. Derfor er der brug for jurister med teknologiforståelse, lyder det fra leder for nyt center på Aarhus Universitet.

I disse år vender kunstig intelligens og andre former for såkaldt legaltech op og ned på især advokatbranchen. Men den teknologiske udvikling påvirker også i allerhøjeste grad jura og forvaltning i den offentlige sektor.

Derfor har jura-lektor Hanne Marie Motzfeldt fra Aarhus Universitet længe efterspurgt jurister med teknologiforståelse. Det får hun nu som leder af det nyoprettede Center for Ret og Digitalisering, der åbner i næste uge, en mulighed for at lave om på.

”Vores formål er at tilpasse jurastudiet, så vi uddanner kandidater, der ved rigtig meget om tech-ret og er i stand til at indgå i digitaliseringsprojekter. Det er vigtigt, at vi uddanner proaktive jurister, ikke blot linjevogtere. Vi mangler jurister, der kan sidde i digitaliseringsprojekter og på forhånd tænke de balancer og værdier, som lovgivningen beskytter, ind i projektarbejdet,” siger Hanne Marie Motzfeldt. 

Større digital forståelse

Der er brug for flere jurister med forstand på teknologi for at sikre, at den offentlige forvaltning holder sig inden for lovgivningen. Samtidig vil jurister med digital forståelse også kunne hjælpe med at undgå dyre fadæser, hvor it-løsninger opererer i strid med lovgivningen som fx Skats skandaleramte inddrivningssystem EFI.

”Den proaktive jurist, som er en del af et it-projekt, er i stand at fortælle, hvor der er udfordringer, og hvordan man indretter løsningen til at overholde lovgivningen. Ellers kan man ende i en situation, hvor man har spildt en masse ressourcer på ingenting. Det er derfor vigtigt, at man får jurister med ned i maskinrummet,” siger Hanne Marie Motzfeldt.

Derfor kan fremtidens jurastuderende godt kan forberede sig på, at de skal have en grundlæggende viden om programmering og en udbredt grad af teknologiforståelse.

”De skal vide, hvordan kunstig intelligens fungerer på videnskabeligt grundlag, så de kan se både styrker og svagheder i forhold til juraen. Men de skal også have større organisatorisk og forretningsmæssig forståelse, fordi de skal forstå den kontekst, som teknologierne udvikles og implementeres i,” siger Hanne Marie Motzfeldt.

Jura skal i højere grad på formel. Det betyder ikke, at alle jurastuderende skal lære at kode, men alle skal have en forståelse for kodning.

Tomas Ilsøe Andersen, Managing Partner hos Kammeradvokaten

Jura på formel

I det nye centers såkaldte advisory board sidder bl.a. Kammeradvokaten. Selskabets ledende partner, Tomas Ilsøe Andersen, mener, at centeret imødekommer et stort behov for advokatbranchen, hvor der er stort fokus på at bruge digitalisering til at effektivisere. 

"Jeg tror, vi sammen med det nye center kan have gode principielle og praktiske diskussioner med reel betydning for aktuelle problemstillinger. Der er eksempelvis et voldsomt behov på advokatsiden, hvor vi kan blive hurtigere og billigere ved at lave selvbetjening, integrere workflows i arbejdet og lade AI-løsninger assistere – og måske endda på visse områder overtage – sagsbehandlingen. På domstolssiden skal vi undersøge, om AI-baseret teknologi kan støtte dommere i afgørelsesparadigmer og forskellige udfaldsrum. Så vi mangler jurister med digital viden”, siger han.

Tomas Ilsøe Andersen deler i store træk Hanne Marie Motzfeldts idé om, at den digitale udvikling kræver, at jurister i højere grad er med til at udvikle digitale produkter. Det kræver en viden, som jurastuderende lige nu ikke bliver uddannet i.

”Det er vigtigt, at vi får uddannet kandidater, som har en langt større forståelse for, hvad digitalisering betyder for deres fag. Jura skal i højere grad på formel. Det betyder ikke, at alle jurastuderende skal lære at kode, men alle skal have en forståelse for kodning. Vi har behov for, at nogle af kandidaterne har en naturlig interesse og værktøjerne til at være med til at lave de digitale produkter.”

Nyuddannet: På høje tid

Suzy Deleuran har netop afsluttet sin kandidatuddannelse i jura, og hun er glad for, at det nye center sætter fokus på samspillet mellem jura og it. Det har hun nemlig selv savnet undervejs i studietiden.

”Der har jeg syntes, at universitetet har fejlet gevaldigt. Det er ikke en del af traditionen at tænke i digitale problemstillinger, og jeg synes ikke, at man har fulgt med samfundets udvikling. Man bruger mange kræfter på eksempelvis forvaltningsretten i klassisk forstand, men realiteten er, at virkeligheden fungerer anderledes”, siger hun.

Vælter ind med ph.d’er

Ifølge Hanne Marie Motzfeldt har Danmark historisk set været langt bagud i forhold til andre nordiske lande. Man har eksempelvis oprettet lignende institutter for 30-40 år siden i Norge og Sverige. På det seneste er der dog sket en markant ændring.

”Det er et område, der virkelig tager fart nu. Før sagde folk til mig, at digitaliseringen ikke var forskningsmæssigt relevant. I dag vælter det ind med ph.d’er.”

Det er desuden vigtigt for Hanne Marie Motzfeldt, at instituttet har en tæt kontakt til erhvervslivet, offentlige myndigheder, organisationer, osv., da det er dem, der sidder med udfordringerne i det daglige og netop leder efter jurister med teknologiforståelse.



”Vores advisory board har bl.a. bragt os sammen med SKAT, der kan fortælle, hvad de mangler, og hvor udfordringerne er, når de arbejder med de store digitaliseringsprojekter. Det er en helt ny måde at tænke på.”

”Retssikkerhed er ikke kun for jurister”

Til at begynde med kommer oprettelsen af instituttet til at medføre to nye fag, persondataret og digital forvaltning, på både den klassiske jurauddannelse og på cand.merc.jur.

”De har begge haft enormt stor søgning. Databeskyttelsesret blev faktisk søgt af dobbelt så mange, som vi kunne optage – og vi havde endda oprettet ganske mange pladser. Og så vil et af fagene være tværfagligt, så politologi-studerende også kan være med. Rigtig mange statskundskabere sidder nemlig centralt i myndigheder og spiller en stor rolle, når der sættes strøm til reglerne, eller der udarbejdes ny lovgivning. Retssikkerhed er ikke kun for jurister”, siger Hanne Marie Motzfeldt og skitserer kravene til fremtidens jurist:

”Vi skal kunne alt det, vi kan i dag, og mere til. Vi skal bevare det stærke faglige fundament i forhold til de grundlæggende fagområder og samtidig få en digital forståelse, så jurister kan bidrage konstruktivt til at opbygge et afbalanceret digitalt samfund.” 

1 kommentar
1
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lykke Outzen

18.10.2018 kl. 08.27

Det lyder meget relevant med mere teknologiforståelse for jurister. Men hvem udbyder kurser/efteruddannelse (ud over kurser i databeskyttelse) til os jurister, som fik vores kandidat for mange år siden?

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.