Skjulte optagelser

Landsret blåstempler bortvisning efter hemmelig lydoptagelse

15-08-2018
4 min.
Selv om du frygter, at du senere får brug for at kunne dokumentere, hvad der blev sagt på mødet med din chef, bør du undlade at optage samtalen i det skjulte. Det er Djøfs konklusion efter en ny dom i Vestre Landsret.  Foto: Dean Drobot/Shutterstock

Djøf advarer: Lad den skjulte båndoptager blive hjemme, når du skal ind og afgøre en tvist med din arbejdsgiver. Du kan bortvises med tilbagevirkende kraft for at optage samtalen. Det fastslår en ny dom, som ifølge Djøf har vidtrækkende konsekvenser for alle slags hemmelige optagelser på arbejdspladsen. (Overskrift ændret 17.8. kl. 13.15)

Det var berettiget at bortvise en ansat, der havde optaget en samtale på arbejdspladsen uden at have informeret arbejdsgiver og de andre medvirkende om det. Det fastslår Vestre Landsret i en ny dom.

Sagen opstod i en jysk virksomhed, som udlejer vikarer til bl.a. byggebranchen. En kundekonsulent var uenig med sin chef om sin provision og havde holdt flere møder med ham om det.

Det hele kulminerede på et højspændt møde i oktober 2016. Arbejdsgiveren mente, at han havde bortvist kundekonsulenten efter mødet. Det mente kundekonsulenten ikke. Han hyrede en advokat og lagde sag an om erstatning på små 220.000 kr. for bl.a. løn, overarbejde og provision.

Dom: Skjult optagelse var illoyal

Kundekonsulenten havde i hemmelighed optaget mødet. I januar 2017 fremlagde hans advokat en renskrift af lydfilen blandt papirerne til retssagen.

Da arbejdsgiver blev bekendt med, at mødet i oktober var blevet optaget, bortviste virksomheden straks kundekonsulenten 'igen' – denne gang med henvisning til den foretagne lydoptagelse.

På baggrund af lydoptagelsen har Vestre Landsret fastslået to ting:

For det første at kundekonsulenten ikke var blevet bortvist i forbindelse med mødet.

Den anden og afgørende pointe var, at landsretten accepterede, at virksomheden havde bortvist kundekonsulenten 'igen', da man blev bekendt med lydoptagelsen. Landsretten accepterede også, at denne bortvisning kunne ske med tilbagevirkende kraft til tidspunktet for optagelsen.

Landsretten fastslog meget kortfattet, at lydoptagelsen var illoyal, fordi arbejdsgiveren ikke blev orienteret om den – og dermed havde kundekonsulenten groft misligholdt ansættelsesforholdet. Han fik ingen erstatning, men skal i stedet betale over 50.000 kr. i sagsomkostninger til sin tidligere arbejdsgiver. 

Ord mod ord stiller arbejdsgiver stærkt

Den dom er Djøf meget lidt glad for. For selvom dommen ikke angår et Djøf-medlem, har den betydning for alle fremtidige sager, som Djøf måtte få ind, hvor lydoptagelser indgår, forklarer advokat i Djøf Jeppe Wahl-Brink.

"En lydfil er et redskab, man griber til som det allersidste strå for at have et bevis for, hvad der blev sagt. Man tager båndoptageren med, fordi man er bange for, hvad der kommer til at ske. Man ved, at når det bagefter står ord mod ord, er arbejdsgiver ofte den stærkeste."

Lydoptagelser er hidtil blevet brugt som bevis i masser af både retssager og afgørelser i afskedigelsesnævn og lignende, understreger han.

Datatilsynet tillader det i konkrete tilfælde

Hemmelige lydoptagelser er ikke forbudt i straffeloven. En af de tilstedeværende under samtalen skal dog vide, at den bliver optaget – så rumaflytning er altså ikke tilladt.

Lydoptagelser er heller ikke i strid med persondataretten. Det sidste fastslog Datatilsynet så sent som i december 2017 i en sag, hvor en lydoptagelse havde været anvendt i en faglig voldgift om en afskedigelse på grund af sygdom i staten.

Den afskedigede fremlagde en lydoptagelse under voldgiftssagen. Datatilsynet fastslog, at den hemmelige optagelse i det konkrete tilfælde var berettiget.

Indtil der ligger en ny afgørelse, er udgangspunktet, at en bortvisning som følge af lydoptagelsen er berettiget. Der er derfor ikke nogen grund til at sætte sig selv i sådan en situation. Det gode råd er at lade være med at optage samtaler på arbejdspladsen.

Jeppe Wahl-Brink, advokat i Djøf

Djøf: Lad indtil videre være

Med den nye landsretsdom er Djøf nu nødt til at advare alle medlemmer mod at optage samtaler på arbejdspladsen uden tilladelse. Det fastslår Jeppe Wahl-Brink.

"Hvis du laver en hemmelig lydoptagelse, og arbejdsgiver bortviser dig for det, er bortvisningen berettiget – medmindre Landsrettens dom ændres i Højesteret."

Den bortviste kundekonsulents advokat har søgt om at indbringe sagen for Højesteret.

"Heldigvis. Vi håber, det lykkes, og at udfaldet så bliver et andet," siger Jeppe Wahl-Brink.

"Men indtil der ligger en ny afgørelse, er udgangspunktet altså, at en bortvisning som følge af lydoptagelsen er berettiget. Der er derfor ikke nogen grund til at sætte sig selv i sådan en situation. Det gode råd er at lade være med at optage samtaler på arbejdspladsen."

Dom gælder alle hemmelige lydoptagelser

Inden for det sidste år har der været flere højt profilerede mediehistorier, hvor nogen i ministerierne tilsyneladende har lækket klip af hemmeligt optagne lydfiler fra interne møder.

Det gælder fx fra et møde, som daværende miljøminister Esben Lunde Larsen (V) angiveligt havde med medarbejdere i Miljøstyrelsen sidste år.

Og senest fra et internt 'løst og fast i ministeriet'-møde i Økonomi- og Indenrigsministeriet med departementschef Sophus Garfiel og departementets embedsmænd, hvorfra et klip tilsyneladende blev sendt til Politiken og et andet til Ekstra Bladet.



Hvad med den slags lydoptagelser, som ikke handler om en personlig tvist med ledelsen om ansættelsesforhold eller tilsvarende?

"Vi har i Djøf ikke fået henvendelser om bistand fra nogen medlemmer i forbindelse med de mediehistorier, du refererer til. Jeg må understrege, at jeg intet kendskab har til disse forløb ud over fra medierne og ikke kan kommentere på dem. Men rent juridisk har dommen konsekvens for alle former for lydoptagelser, der optages på en arbejdsplads," siger Jeppe Wahl-Brink.

"Med landsretsdommen i hånden kan arbejdsgiver i princippet bortvise en medarbejder, som uden tilladelse fra ledelsen har optaget en samtale på sin arbejdsplads."

 

Tilføjet 17.8. kl. 13.15: Oprindeligt havde artiklen overskriften "Du må ikke optage din chef uden at fortælle det". Den formulering var ikke tilstrækkeligt præcis, idet det er tilladt at foretage optagelsen – det er derimod ikke tilladt at videredistribuere optagelsen. 


15 kommentarer
3
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Stig Vagt-Andersen

21.08.2018 kl. 06.13

Der findes chefer i denne verden, som i "en til en" samtaler bruger groft udmygende og provokerende sprogbrug og trusler, som ikke tåler dagens lys. Uden muligheden for at dokumentere dette gennem en lydoptagelse til internt brug i organisationen er der frit slag for disse chefer til at køre deres ego trip. Det må derfor udelukkende være straffeloven, som gælder mht lydoptagelse af samtaler mellem to personer i personale anliggender.

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mathias Rothman

20.08.2018 kl. 19.18

Prøv at læs kommentarerne nedenunder det her YouTube-klip:

https://www.youtube.com/watch?v=UI1HfTJgaXo

Det fanger meget godt den ekstra situation i Økonomi- og Indenrigsministeriet, hvor arbejdsmiljøet præget af psykisk terror, helt ekstraordinært skaber et behov for skjulte lydoptagelser...

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mathias Rothman

19.08.2018 kl. 18.52

I Økonomi- og Indenrigsministeriet var der engang en medarbejder, der brokkede sig over, at kodeks for embedsmænd i centraladministrationen systematisk blev omgået under Sophus Garfiels ledelse. Den pågældende medarbejder blev afskediget. Jeg går generelt ikke ind for hemmelige optagelser, som efterfølgende sendes til pressen, men steder som Økonomi- og Indenrigsministeriet kan jeg bare ikke rigtig se, hvad alternativet er?

0 Kommentar
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Susanne Kappel Hansen

19.08.2018 kl. 12.20

Selvfølgelig må man/jeg ikke optage en samtale uden modpartens viden. Det gælder helt klart for begge parter!
Tag i konflikttilfælde en bisidder med, som Per Jensen foreslår. Højesteret nej, det er for meget.
Såfremt medarbejderen eller andre optager noget på arbejdspladsen uden tilladelse, er der tale om manglende fortrolighed, der kun kan føre til en afslutning af samarbejdet (kontrakten).

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

18.08.2018 kl. 14.28

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Carsten Dollerup

17.08.2018 kl. 13.24

Nej, som udgangspunkt bør man slet ikke optage... Helt enig, men debatten er da afsporet. Er vi nået dertil, at det er en menneskeret at lyve overfor ansatte / chefer / kolleger?

Hvad hvis nu man prøvede at vende sig til, at tale ærligt, men respektfuldt, så man slet ikke behøver være bange for, hvis nu en optagelse af det man havde sagt, dukkede op en dag...? :-)

1 Kommentar
2

Carsten Dollerup

17.08.2018 kl. 13.25

Jøsses... Vende = vænne

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Per Jensen

17.08.2018 kl. 09.47

Jeg synes Djøf så må opfordre sine medlemmer til aldrig at gå ind til samtaler med arbejdsgiver/personaleleder, hvor der er optræk til konflikt uden, at man så har en bisidder, f. eks. sin tillidsrepræsentant, med.
Det groteske i sagen, således som den er refereret, er, at landsretten med den ene hånd har brugt lydfilen som bevis ved bedømmelse af spørgsmålet om der rent faktisk havde fundet en bortvisning sted og derefter med en anden hånd fælder sagsøgeren p.g.a. hans bevisoptagelse med den fatale skadevirkning til følge for vedkommende.
Indtil nu har man jo omkring lydoptagelser trygt alene kunnet stole på straffelovens formulering, men nu kan man altså se, at der kan komme andre civilretslige konsekvenser ud af det. Håber meget, at dette her bliver afklaret i Højesteret!!

0 Kommentar
8
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Lene

17.08.2018 kl. 09.33

Hvad med den omvendte situation? Må en arbejdsgiver godt optage en samtale med en medarbejder uden at fortælle vedkommende om det? Hvad mener DJØF om det?

3 Kommentarer
0

Jeppe Wahl-Brink, Advokat (L) Djøfs Juridiske Enhed

17.08.2018 kl. 10.04

Kære Lene

Ja, der findes også eksempler i retspraksis på, at en arbejdsgiver har optaget en samtale med en lønmodtager og efterfølgende anvendt denne.

Om medarbejderen i denne situation vil kunne ophæve ansættelsesforholdet som følge af arbejdsgiverens væsentlige misligholdelse er uafklaret. Det forekommer dog nærliggende at antage, at det må gælde begge veje.

Med venlig hilsen

Jeppe Wahl-Brink
Advokat (L) Djøfs Juridiske Enhed

2 Kommentarer
0

Lene

19.08.2018 kl. 22.27

Tak for dit svar.

Det vil vel være lidt af en Pyrrhus sejr for den ansatte, medmindre man enten har et andet job på hånden eller har både råd og lyst til karantæne i A-kassen og senere dagpenge - eller, som en tredje mulighed, DJØF kan (og vil) bistå medlemmet med at få godtgørelse for i hvert fald en vis tabt arbejdsfortjeneste som følge af ophævelsen. Eller overser jeg noget?

Vil en topledelse, der ikke har givet samtykke til hemmelige optagelser som ledelsesredskab, og som ønsker at tage afstand fra en sådan kultur i organisationen, have grundlag for at bortvise eller (i det mindste) afskedige en mellemleder, der måtte have forestået en hemmelig optagelse af en samtale med en medarbejder? Jeg er godt klar over, at det selvsagt ikke ville være noget, den ansatte, der var genstand for optagelsen, ville kunne kræve, men spørger af interesse for, hvad passivitet fra den øverste ledelse egentlig ville skulle ses som udtryk for. Dvs. sat på spidsen og forenklet: om det er en (stiltiende) accept af metoden eller udtryk for ansættelsesretlige begrænsninger?

PS. Har I nogen fornemmelse af, om hemmelige optagelser foregår lige ofte i det private og det offentlige?

1 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Jeppe Wahl-Brink (L) Advokat Djøfs Juridiske Enhed

20.08.2018 kl. 09.41

Kære Lene

Det er rigtigt, at det ikke er nogen attraktiv mulighed, selv at hæve ansættelsesforholdet – og særligt ikke, når det er usikkert, om det vil være berettiget.

Retsvirkningen af en berettiget ophævelse er i øvrigt ret til løn i opsigelsesperioden og muligvis en godtgørelse oveni. En berettiget ophævelse fra medarbejderens side, vil i øvrigt ikke føre til karantæne i A-kassen.

Dine øvrige spørgsmål er meget specifikke, og jeg kan ikke svare generelt på dem, da det vil afhænge meget af de helt konkrete omstændigheder i en sådan sag.

I relation til dit PS, så er det heldigvis mit indtryk, at lydoptagelser kun anvendes meget sjældent, og jeg har derfor ikke noget belæg for at vurdere, om der er nogen forskel på udbredelsen i det private og det offentlige.

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Charlotte

17.08.2018 kl. 09.16

Hvor trist at læse, at DJØF støtter hemmelige lydoptagelser. Kulturen på arbejdspladserne, den tætte dialog og tillid mellem ledelse og medarbejdere, er langt vigtigere end muligheden for at dokumentere den enkelte konflikt - som alligevel synes uløselig, hvis man får tanken at optage en samtale. Jeg vil meget nødig leve i et samfund, hvor det bliver god kultur, at vi i hemmelighed optager hinanden. Derfor bliver jeg trist, når min fagforening opfordrer til det.

1 Kommentar
3

Jeppe Wahl-Brink (L) Djøfs Juridiske Enhed

17.08.2018 kl. 10.38

Kære Charlotte

Jeg er langt hen af vejen enig med dig. Selvfølgelig skal man som udgangspunkt ikke optage samtaler med sin chef eller andre. Som du skriver, er det jo langt fra med til at skabe dialog og tillid mellem ledelse og medarbejdere. Vi opfordrer derfor heller ikke i artiklen til at man optager samtaler med chefen.

Lydoptagelser er imidlertid i nogen situationer lønmodtagerens eneste bevismiddel, når chefen siger en ting når man snakker på tomandshånd, men så handler på en helt anden måde bagefter. Det er desværre ikke så ualmindeligt som man skulle tro.

Den første dom jeg hørte om, hvor der var brugt en lydoptagelse, handlede om en medarbejder på en overenskomstdækket virksomhed, der bad om at få sin overenskomstmæssige pension. Chefen oplyste ham om, at hvis han fastholdte det krav, så ville han blive opsagt og andre virksomheder i lokalområdet ville blive orienteret herom. Medarbejderen tog derfor til næste møde med chefen sin mobiltelefon i lommen og satte den til at optage. Da han overfor chefen oplyste, at han altså ville fastholde kravet på pension, gentog chefen truslen, og medarbejderen blev efterfølgende opsagt på grund af arbejdsmangel.
Havde medarbejderen ikke optaget samtalen, havde det været ord mod ord, om chefen havde sagt det. Da det er lønmodtageren der har bevisbyrden, ville en sag om godtgørelse for usaglig opsigelse og bod for organisationsfjendtlig adfærd formentligt være blevet tabt, på trods af chefens helt utilstedelige adfærd.

Der kan altså desværre opstå situationer, hvor vores medlemmer er nødt til at sikre sig et bevis, ved at optage samtalen med chefen. Og der hilser jeg det velkomment, at det nu er teknologisk muligt at sikre sig et sådant bevis, så disse sager der ellers ville have været ord mod ord ikke altid skal ende til arbejdsgiverens fordel.

Med venlig hilsen

Jeppe Wahl-Brink (L) Djøfs Juridiske Enhed

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mathias Rothman

15.08.2018 kl. 20.41

Det vilde er, at der faktisk ikke kun er blevet lavet to, men fem optagelser inde fra Økonomi- og Indenrigsministeriet...

De "tre andre" ligger her på YouTube:

https://www.youtube.com/watch?v=_Cl7-8p_h_c

https://www.youtube.com/watch?v=1B2e4HrsYfk

https://www.youtube.com/watch?v=dSPBWliSLVs

0 Kommentar
4
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.