Digitalisering

Jurist skaber nye algoritmer

18-03-2018
5 min.

Henrik Palmer Olsen samarbejder med DTU om at udvikle algoritmer, der kan finde retspraksis i Menneskerettighedsdomstolens afgørelser.

Foto: Lars Bahl

Henrik Palmer Olsen, prodekan ved Københavns Universitet, samarbejder med DTU om at koble kunstig intelligens med jura. Han vil hellere have fingrene i formlerne end sidde udenfor og være kritisk ”på den ideologiske måde.”

Sådan ser det ud, når jura møder algoritmer. Nærmere bestemt er det en formel, som skal gøre det lettere at få overblik over praksis i menneskerettighedsafgørelser.

Professor og prodekan ved Det Juridiske Fakultet på Københavns Universitet, Henrik Palmer Olsen, arbejder til daglig med teknologier, som spreder skræk og bekymring hos mange af hans højtuddannede kolleger.

Som en af få jurister herhjemme udforsker han sammen med forskere på DTU, hvordan machine learning, kunstig intelligens og algoritmer kan bruges til at supplere eller erstatte menneskelige beslutningsprocesser.

Konkret foregår det inden for rammen af det danske grundforskningscenter iCourts, som Henrik Palmer Olsen har været med til at etablere. iCourts forsker i internationale domstoles rolle i det juridiske system  nationalt og på den globale scene. Opgaven kræver, at centret samler og organiserer store mængder af juridiske dokumenter. Det er her, Henrik Palmer Olsen og algoritmen kommer ind i billedet.

”Den samlede mængde af fx menneskerettighedsafgørelser udgør tusindvis af domme. Det samme gælder for EU-domstolen. Der er for mange til, at en forsker eller en advokat kan læse dem igennem og danne sig et overblik over domstolenes praksis. Derfor er vi i samarbejde med bl.a. DTU i gang med at udvikle algoritmer, der kan hjælpe os,” forklarer han.

Genvej til citationer

Henrik Palmer Olsens partner i udviklingsprojektet er lektor Sune Lehmann Jørgensen fra DTU Compute. Samarbejdet foregår i et fælles digitalt maskinrum, hvor de to faglige kompetencer mødes om at skabe et juridisk hjælpeværktøj.

Foreløbig har processen resulteret i en algoritme, der skyder genvej gennem EU-domstolens dokumentjungle, kortlægger retspraksis og finder relevante henvisninger (citationer) til tidligere domme, som internationale domstole har brugt til at argumentere for deres afgørelser.

”Der har været udfordringer undervejs, men indtil nu er projektet lykkedes ganske godt,” fortæller Henrik Palmer Olsen.

Han forklarer, at algoritmen har potentiale til at lette arbejdet for juridiske forskere, advokater og regeringsjusrister, når de arbejder med internationale domstoles praksis.

De kan ved hjælp af teknologien hurtigt finde frem til relevante citationer, som domstolen har brugt i lignende sager, og finde argumenter for deres sag ved at citere de samme afgørelser.

”Algoritmen kan give advokaten et bud på, hvordan sagen kan falde ud og angive sandsynligheder for, at nogle argumenter vil have større gennemslagskraft end andre ,” siger han.

Hvordan når I frem til de kriterier, som algoritmen skal arbejde ud fra?

”Sune (Lehmann Jørgensen fra DTU, <I<red.<I>) står for beregningerne ud fra materialet fra samtlige afgørelser, som domstolen har afsagt gennem tiden. Jeg bidrager med en juridisk vinkel, så vi i fælleskab kan være kritiske overfor det, som computeren spytter ud. Jeg skal forstå hans verden, og han skal forstå min. Den store udfordring kan være, at vi bruger samme ord, men mener noget forskelligt. Hvis jeg som jurist siger, at en dom har stor betydning, vil en it-forsker forsøge at omsætte min formulering til noget målbart – fx at dommen er citeret mange gange. Men jeg mener måske, at det er en principiel dom, som ændrer retstilstanden. Udviklere oversætter noget kvalitativt til nogle kvantitativt. Min rolle er at vurdere, om denne oversættelse giver juridisk mening.”

Kræver det særlige forudsætninger for en jurist at arbejde med algoritmer?

”Selvfølgelig skal man have en grundlæggende forståelse af statistik og matematik. Men først og fremmest handler det om villighed til at sætte sig ind i tingene. Man skal selvfølgelig ikke være ukritisk men heller ikke kritisk på den ideologiske måde. Nogle jurister har en tendens til at påpege svaghederne i den nye teknologi og på det grundlag afskrive i stedet for at udforske den. Men der er masser af eksempler på, at it-systemer har digitaliseret og dermed effektiviseret juridiske arbejdsprocesser. For mange år siden udkom Karnovs lovsamling og Ugeskrift for Retsvæsen kun som bøger. I dag kan du fritekstsøge i værkerne.”

Algoritmen går et skridt videre og trænger ind på områder, hvor det indtil nu har været mennesker, der har truffet afgørelser. Er det en klog udvikling?



”Jeg tror godt, at man kan bruge algoritmer til at træffe afgørelser på nogle simple områder. Fx 'Har denne person ret til folkepension eller ej?' Det er relativt enkelt at vurdere om betingelserne er opfyldt. Andre sager vil stadig skulle sendes videre til en sagsbehandler, fordi de kræver et menneskeligt skøn," siger Henrik Palmer Olsen og tilføjer:

"Personligt tror jeg, at der er et stort potentiale i at bruge de nye teknologier til at effektivisere den offentlige og private sektor. Jeg kan godt se problemerne, men når man prøver noget nyt, ja så opstår der udfordringer! Endelig må man ikke glemme, at der også sker fejl i den menneskelige sagsbehandling. Integrationsministeriet har lige udvist en række alvorligt syge flygtninge fra Danmark – måske kunne en algoritme have advaret de sikkert meget pressede medarbejdere om, at der var ved at ske en fejl."

Bliver udvikling af algoritmer en del af juristers arbejde fremover?

”Jeg kan sagtens se for mig, at jurister får en rolle som algoritme-brugere og algoritme-overvågere. Det er vigtigt, at de juridiske uddannelser begynder at adressere dette emne. Jurister kan være med til at udvikle nye løsninger til juridisk sagsbehandling fx indenfor det, der hedder predictive text. Ved at taste en kort beskrivelse får du et forslag til sagsbehandling på samme måde, som når din telefon foreslår det næste ord i din sms tekst, eller Amazon foreslår dig en ny bog på grundlag af dem, du har købt hidtil.

Hvis ikke vi går ind på denne bane, bliver den overtaget af andre. Jurister må spille positivt med i samfundsudviklingen også på dette område. Det handler ikke om, at der bliver færre af os, men at vi skal arbejde på en anden måde, ” siger Henrik Palmer Olsen. 

Ingen magi – bare logik

Der er ikke noget uhyggeligt ved en algoritme, selvom begrebet nærmest har fået karakter af sort magi i dagens tech-debat.

Algoritmen er en gammel kending. Den optræder første gang i et værk fra år 825 af den persiske matematiker og astronom Al-Khwarizmi. I dag har den sin storhedstid som et uundværligt værktøj indenfor avanceret softwareudvikling. Koblet til computerkraft hjælper algoritmen med hurtigt at kortlægge, sortere, afgrænse, optimere og beregne enorme digitale datamængder.

Grunddefinitionen er simpel: Algoritmen er et sæt af præcise instruktioner, der skal udføres for at løse en opgave. Den kan være en madopskrift. Den kan være en beskrivelse af ruten fra dit hjem til din arbejdsplads. Men den kan også være en digital beregningsmodel, der får prisen på en tur med en Uber-taxa til automatisk at stige i perioder med kraftig efterspørgsel – fx når det regner.

Algoritmer kan være uhyre komplekse og fremstå som lange sæt af uigennemskuelige programmerings-tekster. Men de er fra start til slut opbygget af mennesker, der definerer, hvad de skal kunne.
4 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Kim Heinrich Andersen

07.04.2018 kl. 17.38

Hvorfor skal jeg forstyrres i alle de annoncer, jeg overhovedet ikke har brug for.
Fjern dem og lad mig læse, hvad jeg ønsker at læse - intet andet.

3 Kommentarer
2

Lise Kok

08.04.2018 kl. 09.32

Enig, det er ekstremt forstyrrende.

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Mads Bang

09.04.2018 kl. 09.14

Kære Kim og Lise

Tak for jeres kommentar. Djøfbladet er primært annoncefinansieret, så derfor vil der også i fremtiden være annoncer. Vi arbejder dog løbende på at forbedre læseoplevelsen, så vi tager jeres feedback med videre i arbejdet med hjemmesiden. Venlig hilsen
Mads Bang, redaktionschef, Djøfbladet

1 Kommentar
0

Lise Kok

30.04.2018 kl. 16.00

Kære Mads Bang,
Det er specifikt webversion af DJØF-bladet jeg har et problem med. Og argumentet om annoncefinancieret holder ikke helt, når man tæller annoncerne i denne artikel op:
1) Ledige stillinger
2) Læs Også: henvisning til anden artikel i DJØF-bladet
3) Fuld besked om deltid (DJØF)
4) Læs også: henvisning til anden artikel i DJØF-bladet
5) DJØF arrangementer og kurser
6) Artikelhenvisninger, DJØFbladet
7) Annonce for kurser hos DJØF

Med undtagelse af 1) er der udelukkende tale om DJØF, som reklamerer for DJØFs tilbud. Hvordan kan det tælle som annoncefinansieret?

0 Kommentar
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.