Guide

Skru op for familien – uden at skrue ned for arbejdet

13-12-2018
3 min.

Hvis I lever med familien som det vigtigste i jeres liv, er det ligetil at finde livsbalancen – uden at give køb på karrieren. Det handler om jeres mindset. Det siger strategiekspert Bo Bresson.

'Mere familie – ikke mindre arbejde' lyder startsalutten i managementkonsulent og foredragsholder Bo Bressons nye bog, 'Familien fortjener hjemmelavet leverpostej'. Den er en hyldest til familien og dobbeltkarriereægteskabet.

Han springer let og elegant over sangen om, at 'det er samfundets skyld’. Glæd jer i stedet over at leve i dét, OECD kalder verdens bedste land, og brug jeres kreativitet til at finde løsninger, der passer til jeres familie- og arbejdsliv, siger han.

"I djøfere burde være allerbedst til det, eftersom I er uddannet i at løse problemer med afsæt i fakta. Lad være med at gøre jeres spændende arbejde til et problem, men erkend, at det kun er grænseløst, hvis I ikke sætter grænser for det."

Da læsset væltede

Først får man et spændende job, så får man børn – og tror, at man stadig kan gøre alt dét, man kunne uden børn. Det kan man bare ikke.

Bo Bresson lærte det selv på den hårde måde, da han og hustruen – han var ung ingeniør, hun djøfer og projektleder i en privat virksomhed – fik barn nr. tre ud af fem. Så væltede læsset. Sønnen havde kronisk mellemørebetændelse og skreg stort set uafbrudt i 10 måneder.

"Vi valgte ikke at opgive den dobbelte ambition om to karrierer, men vi ændrede måden, vi organiserede os på. Vi traf en beslutning om, at det er bedre at gå all-in på familie og arbejde fremfor at tro, at man kan alt muligt andet også."

Ryd op i dit liv

Bogens budskab er, at man kan få en bedre work-life-balance ved at skrue op for familien – uden at skrue ned for karrieren.

Men det lyder jo helt modstridende?

"Det er vi opdraget til at tro. Men I kan begge dele, hvis I har en familiestrategi, som har to formål. For det første at være enige om at gøre jeres familie så interessant for jer, at I er villige til at bruge jeres engagement og tid på den. Og for det andet at prioritere kvalificeret. I må luge ud i jeres aktiviteter, bekendtskaber, selskabelighed, sociale medier, Netflix og så videre. Dét, der ikke giver dig og din familie reel værdi, skal nedprioriteres eller helt væk."

En af tidens store myter er, at vi ikke har tid nok, mener Bo Bresson.

"Men vi stiller en falsk begrænsning op for os selv, for vi har tid nok. De fleste bliver overraskede over, hvor mange timer de faktisk har, og hvad de bruger dem til, hvis de laver et faktatjek. Det handler om at bruge dén tid, man har, på det, der giver mest livskvalitet."

De andre finder ikke løsningerne for dig

En djøfers arbejde er uforudsigeligt med ansvar og hasteopgaver – man kan ikke bare sige nej?

"Der vil altid periodevist være et ekstra pres på jobbet eller uforudsete hændelser – ligesom i familien. Derfor skal man prioritere så skarpt, at der også er luft til det uforudsete. Og så skal man huske at nyde de perioder, hvor der er mindre tryk på."

Er det ikke en arbejdsgivers ansvar at hjælpe med din work-life-balance?

"Det er et fælles ansvar, for begge parter vinder ved det. Løsningerne skal findes i fællesskab. Men lad være med at vente på, at chefen finder dem for dig. Du skal selv ville dem. Hvis du har brug for en periode med større fleksibilitet eller færre timer, så bed din arbejdsgiver om det. Men det gør vi jo ikke, fordi vi tænker 'så bliver jeg aldrig til noget' eller 'det får jeg ikke lov til'. Men i 99 pct. af tilfældene vil din chef godt hjælpe dig, netop fordi I begge vinder på det. Og hvis ikke, skal du måske begynde at kigge efter et andet job."

'Forhandling' er et skrækkeligt ord

Hvad er dit gode råd til 'forhandlingen' i parforholdet om de her ting?

"Jeg vil ikke anbefale nogen at se på det som en 'forhandling'! For så anser man familie og arbejde som et enten-eller, hvor der er en vinder og en taber. Det er familien for vigtig til. Hvis I beslutter jer for, hvad det gode familieliv er for jer, så har I alle forudsætningerne for at skabe tre vindere: Jeres familie og begge jeres karrierer."



Hvordan vil du undgå, at det er kvinderne, der sætter deres karriere på standby for det gode familieliv?

"Det handler om to ting. Kvinderne skal opgive deres monopol på familie og børn. Og hold så op med at bruge ord som 'slæbet' og 'sur pligt' om familien. Betragt i stedet familielivet som det positive, det er: Nemlig noget, der både giver livskvalitet og styrker dig som medarbejder. Så vil mændene også indse, at familien er værd at prioritere i det daglige."

3 kommentarer
11
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Rasmus L

14.12.2018 kl. 08.32

Punkt 5 er en myte, som jo er bekvem at klamre sig op af. Livet er ikke altid langt. Man må mærke efter og være, hvor man skal være. Så sandelig også i ti-året fra 30-40. Det er uden tvivl rigtigt, at vi har mere tid, end man tror i det daglige. Men man kan ikke planlægge sit liv, som var det en bro, man skulle bygge. Man risikerer i hvert fald man ligger ligeså fladt og uforløst tilbage bagefter som broen. Enhver må gøre, hvad man synes er rigtig. Og hvis man ringer til n managmentkonsulent til hjælp med planlægning af selve livet, er man nok alligevel ret forskellig fra mig... Men han skal jo også have brød på bordet. Jeg vil blot sige, at man skal huske at leve, mens man er her. Resten er bare tomme ord.

2 kommentarer
3

Bo Bresson

15.12.2018 kl. 15.04

Ja, Rasmus L, man skal leve, mens man er her. Og netop derfor anbefaler jeg, at man er nærværende dér, hvor man er, og gør sig umage. Livet bliver nu engang bedre, når man gør få ting helhjertet fremfor mange ting halvhjertet.

Jeg taler i øvrigt ikke for planlægning (oftest den korteste vej til stress), så det er ikke mig, man skal ringe til, hvis man ønsker sig en plan for livet. Jeg kan derimod tilbyde en opskrift på det gode liv med overskud til familie og arbejde. Vel at mærke baseret på praktiske erfaringer og et oprigtigt ønske om at hjælpe andre. Hvad bidrager du med?

1 kommentar
0

Rasmus L

18.12.2018 kl. 08.35

Hvad jeg bidrager med? Tjah. Vel ikke meget. Men jeg bidrager da med et djøf kontingent - og det var derigennem jeg læste artiklen. Som jeg for en sjælden gangs skyld valgte at kommentere på.

Jeg er sikker på, mange har gavn af din tilgang, og jeg er helt enig i, at man skal prioritere benhårdt. Men jeg synes Djøfbladet er et ekkokammer i forhold til livet kontra arbejdslivet.

Og helt konkret var det som nævnt antagelsen om, at livet er langt, og vi selv kan tage kontrollen, jeg reagerede mod. Det ved jeg af nær erfaring ikke er rigtigt, når det kommer til det væsentlige. Det giver et andet ståsted - ikke mindst i forhold til begrebet arbejde. Og det er sikkert ikke det rigtige sted at diskutere dette. Men jeg følte bare ikke, udsagnet skulle stå alene. For jeg er heller ikke alene med en anden tilgang. Heller ikke som djøfer.

0 kommentarer
0
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.