CBS skærper krav til udenlandske studerende

Det er konsekvensen for CBS efter et krav fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om, at der fra sommeren 2019 skal lukkes mindst 1.000 internationale studiepladser på universiteterne.

Begrundelsen er, at 70 procent af de udlændinge, der tager en engelsksproget universitetsuddannelse i Danmark, aldrig bruger den i et job i Danmark.

Ret til fuld SU gjorde det ikke bedre

Allerede i 2017 blev der stillet politik krav om færre engelsksprogede uddannelser på erhvervsakademier og professionshøjskoler, hvor man efter politikernes opfattelse i for stor stil havde oprettet engelsksprogede uddannelser målrettet udlændinge for at få volumen og få økonomien til at hænge sammen.

Man oplevede det fra politisk hold som et massivt problem, at et stort antal udlændinge fik en gratis studieplads uden at bruge uddannelsen i Danmark.

Samtidig var der i 2013 faldet en EU-dom om ret til SU til EU-borgere, der indrejser for at studere. En dom, som fik stigende betydning i årene efter, og som satte problemet yderligere på spidsen for de samme politikere.

CBS holder for på det samfundsvidenskabelige område

Nu har regeringen så kastet blikket på universiteternes udenlandske studerende.

Også selvom det bliver kritiseret af erhvervsorganisationer som DI, der mener, det er en rigtig dårlig idé, fordi danske virksomheder har brug for at kunne rekruttere internationale, højtuddannede medarbejdere.

Det politiske krav har bl.a. medført, at Aalborg Universitet nu nedlægger flere hele internationale uddannelser inden for teknik og natur.

På det samfundsvidenskabelige område er det især CBS, der holder for.

Kan godt forstå politikerne

Formanden for Djøf Studerende, Lea Baches, som selv læser på CBS, mener, at det nye krav er udtryk for, at det politiske flertal befinder sig i en glasklokke uden forbindelse med resten af verden.

Også fordi et internationalt studiemiljø er vigtigt for de danske studerende.

Lidt mere forsonende toner lyder fra uddannelseschef på CBS, Wilbert van der Meer.

"Vi kan godt forstå, at politikerne oplever det som problem, at vi i Danmark uddanner så mange udlændinge, og at så få af dem bagefter bliver og arbejder og betaler skat i Danmark," siger han.

"Det vil vi sådan set godt hjælpe med at løse. Men vi ville jo helst gøre det ved at få flere af dem til at blive i Danmark og arbejde – og ikke ved at forhindre, at de kommer hertil og læser."

Vil hverken lukke uddannelser eller ændre til dansksproget

CBS – som har et stort antal internationale, engelsksprogede uddannelser, fx International Business, Business Language & Culture og International Business and Politics – havde tre muligheder for at opfylde det politiske krav:

At lukke hele internationale uddannelser. At ændre nogle af dem fra at være engelsk- til dansksproget. Eller at skære i optaget af udenlandske studerende på samtlige internationale uddannelser.

De valgte det sidste.

"Vi vil ikke lukke nogle af vores internationale uddannelser, for de er vigtige for os, for de studerende og for erhvervslivet. De fleste af de studerende på dem er jo danske, og hvis man ønsker, at vores kandidater skal kunne arbejde internationalt, skal de have prøvet det på studiet. Af samme grund vil vi heller ikke opgive engelsk. De engelsksprogede uddannelser er nødvendige for, at vi kan bruge de dygtige udenlandske undervisere, vi har," fastslår Wilbert van der Meer.

Gøres sværere for udlændinge at komme ind

Så resultatet bliver, at CBS i 2019 skruer op for optaget på de danske bacheloruddannelser og samtidig justerer udvælgelseskriterierne på kandidatuddannelsen, så udenlandske studerende får lidt sværere ved at komme ind.

På den måde forventer man, at der kan optages flere danske studerende, for CBS mangler ikke ansøgere. Tværtimod er der kamp om alle pladser.

"Vi må ikke forskelsbehandle, men vi tillægger det betydning, hvis man har et kendskab til dansk arbejdsmarked, og det opfylder danske studerende nemmere," forklarer Wilbert van der Meer.

Vil få flere udenlandske dimittender til at blive

Foreløbig har CBS kun fået besked fra Uddannelses- og Forskningsministeriet om, at kravet om de 250 færre udenlandske studerende gælder i sommeren 2019.

Hvad der skal ske efter 2019, ved CBS ikke.

Men CBS forventer, at hvis de kan lykkes med at få flere af deres internationale studerende til at blive og arbejde i Danmark, vil kravet kunne ændres.

Derfor har CBS Careers sat særlige ressourcer ind på at gøre de udenlandske studerende interesseret i det danske arbejdsmarked.

Det handler om jobmatching med danske virksomheder om praktikophold, specialesamarbejde og studiejobs – og også om noget danskundervisning.

"Det, tror vi faktisk på, kan lykkes," siger Wilbert van der Meer.

"De fleste af vores udenlandske studerende læser på områder som fx finansiering, marketing og it, hvor der mangler højtuddannet arbejdskraft i Danmark. Og de er dygtige. Så det er ikke fordi, de ikke kan få et job her, hvis de ville. Det er bare, at de hellere vil arbejde i London, Frankfurt eller deres hjemland."

Ikke noget hjælpsomt signal fra regeringen

Selvom CBS forstår politikernes problem, er det også ærgerligt at skulle skære ned på de udenlandske studerende, understreger Wilbert van der Meer.

"Det er samtidig bekymrende på den måde, at vores udenlandske studerende – og også vores internationale VIP-medarbejdere – oplever det som, at Danmark ikke er interesseret i dem og som endnu et dansk angreb på udlændinge. Og det er jo ikke det mest hjælpsomme, når hele vores bestræbelse går ud på at få dem til at blive og arbejde her."

Han slår fast: