Guide

Sådan forhandler du løn, når du ikke er fastansat

29-11-2018
3 min.

Er du projektansat, vikar eller timelønsansat? Eller måske har du flere ikke-faste jobs på én gang kombineret med eget firma. Hvordan forhandler du så løn? Få konkrete tips og tricks – og mød Caroline, der har tre deltidsjobs.

Prognoserne om fremtidens arbejdsmarked tyder på, at stadig flere djøfere bliver fleksibelt ansatte. Det kan være i flere sideløbende deltidsjobs, i tidsbegrænsede stillinger som projektansatte, konsulenter, vikarer etc. eller som selvstændigt erhvervsdrivende, der samtidig er ansat i virksomheder som fx konsulenter eller på timebasis.

Allerede nu er en del Djøf-medlemmer ansatte i fleksible stillinger, og derfor har Djøf for nylig holdt sit første kursus for fleksibelt ansatte. Kurset bliver nu en fast del af Djøfs udbud af lønkurser.

"Vi vil gerne sikre, at vores medlemmer er klædt på til de vilkår, de arbejder under," siger chefkonsulent i Djøf, Nanna Lindstrøm Hessel.

Kurset gennemgår bl.a. regler og rettigheder, hvornår og hvordan man kan forhandle, og hvordan man finder sin egen markedsværdi.

Djøfbladet har bedt Nanna Lindstrøm Hessel og hendes kollega Casper Bech Eisted udpege nogle af de konkrete råd, som er vigtige at have med, når man skal forhandle sine vilkår.

Lønforhandling for dig, som er fleksibelt ansat

Tre huskepunkter

1. Dig

Det er et helt rimeligt krav fra din side at blive lønmæssigt kompenseret for din usikre status i jobbet. Idet du kan træde til i en tidsbegrænset eller midlertidig ansættelse, løser du et problem for arbejdsgiveren. Men da du ved ikke, om du har nogen indtjening, når din kontakt udløber, er det fair, at du får lagt noget ekstra oven i lønnen. Du har også ofte en kompetence, som din arbejdsgiver har brug for her og nu.

2. Din arbejdsgiver

Anerkend, at din arbejdsgiver omvendt kan have et legitimt problem med at give dig mere i løn end de fastansatte på arbejdspladsen. Det skal ikke stoppe dig, men anerkend dilemmaet og vis, at du også kan se sagen fra din arbejdsgivers side. Det er en del af en forhandling at kunne det.

3. Din markedsværdi

Bring din markedsværdi i spil fra start af. Arbejdsgiver har typisk ansat dig, ikke bare fordi der er brug for en vikar eller midlertidig ekstra hånd, men fordi du har nogle særlige kompetencer, som arbejdsgiver skal bruge. Ring evt. til Djøf og få 'trykprøvet' dine argumenter.

Se mere om din markedsværdi i boksen nedenunder.

… og det med småt: Det her må aldrig stå i din kontrakt

Som fleksibelt ansat kan du have flere jobs samtidig. I den situation må du ikke skrive under på en kontrakt, hvor der står, at du ikke må have anden beskæftigelse. Det er standard i de fleste kontrakter, og det gælder ikke kun for bijobs etc. hos konkurrenter. Men som midlertidigt/tidsbegrænset eller fleksibelt ansat skal du sørge for at få det forhandlet ud af kontrakten, før du skriver under. Du skal sikre dig muligheden for at have flere jobs samtidig. Send altid din kontrakt til Djøf, hvis du ønsker at få den gennemgået.

Bonusinfo:

Hvis du bliver ansat som vikar, fx barselsvikar, og I ved ansættelsessamtalen er inde på, at der måske er en mulighed for fastansættelse, når vikariatet udløber, så aftal en dato med arbejdsgiver, hvor I skal afklare muligheden for en forlængelse af kontrakten eller en fastansættelse. Det kan fx være tre måneder før slutdatoen på dit vikariat.

Kilder: Nanna Lindstrøm Hessel og Casper Bech Eisted, chefkonsulenter i Djøf

Sådan finder du din egen markedsværdi

1. Kend din markedsværdi – forbered dig grundigt

  • 'Markedsværdi' lyder ejendomsmægleragtigt, men det er et led i enhver lønsamtale.
  • Regel nr. 1 er, at du forbereder dig grundigt på dette punkt. Uden god forberedelse udnytter du slet ikke dit potentiale i forhandlingen.

2. Kend dit lønniveau

  • Uanset om du er ansat med en fast månedsløn eller timeløn, skal du på forhånd lægge dig fast på et niveau.

3. Djøfs lønberegner

  • Brug Djøfs lønberegner til at finde ud af, hvor din løn skal ligge.
  • Lønberegneren er opdelt på brancher, geografi, uddannelse, anciennitet og stilling.
  • Skal du ansættes på en stor virksomhed, så ring til Djøf, som ofte kan finde en lønmedian.

4. Djøfs lønundersøgelse

  • Brug Djøfs lønundersøgelse, der viser lønstigningerne i procent fra år til år i de forskellige brancher.

5. Er der en overenskomst?

  • Tjek, om akademikerne har en overenskomst i den virksomhed eller fx NGO, du skal forhandle løn med.
  • Hvis der er, så kontakt tillidsrepræsentanten (også selvom vedkommende ikke er djøfer). Er der ikke en tillidsrepræsentant, så tag fat i AC-klubben.
  • De kan ofte hjælpe dig med oplysninger om virksomhedens lønniveau til både fastansatte og midlertidigt ansatte.
  • Djøf kan hjælpe med navne på DJØF/AC-tillidsrepræsentanter i de private virksomheder og NGO’er, hvor der er sådan én. Det samme gælder i offentlige institutioner.

6. De fastansattes personalegoder

  • Hos tillidsrepræsentanten eller AC-klubben kan du også få at vide, hvad virksomheden yder af personalegoder til de fastansatte såsom fri mobil, it-udstyr, sundhedsforsikring, ekstra fridage ved barns sygdom, 'lukkedage' med løn fx mellem jul og nytår, ekstra feriedage ud over ferieloven etc.
  • Hvis du ikke kan få det oplyst på forhånd, kan du – hvis det er relevant – bede om at få det at vide af arbejdsgiver ved lønforhandlingen.

7. Du skal have samme vilkår som de fastansatte

  • Du skal have de samme vilkår som tidsbegrænset ansat, som de fastansatte medarbejdere har.
  • Skal du ansættes i en kortere periode, og du ikke opnår eller får gavn af evt. goder, kan du forsøge at forhandle dig til rettighederne tidligere eller løn som kompensation i stedet.
  • Fx er der i mange kontrakter en karensperiode på tre måneder, før man er berettiget til pension. For ikke at gå ned i løn i de tre måneder kan man forhandle om, at pensionssatsen i samme periode udbetales som løn.
  • Et andet eksempel er, hvis man opnår ret til ekstra feriedage efter ni måneders ansættelse, og man kun skal være ansat i ni måneder. Her kan man forsøge at forhandle sig til de ekstra fridage til afholdelse på et tidligere tidspunkt, eller at dagene udbetales ved fratræden.

Kilder: Nanna Lindstrøm Hessel og Casper Bech Eisted, chefkonsulenter i Djøf 

Tjekliste før du går til lønforhandling

Husk det hele:

Du skal sørge for, at alle krav, du har på din liste, bliver bragt frem ved lønforhandlingen og få dem drøftet. Hvad enten det er løn, feriedage, fleksibilitet sundhedsforsikring, et e-avisabonnement osv. Du kan ikke komme bagefter med et ekstra krav.

… men kun det, du rent faktisk gerne vil have:

Du skal kun fremføre krav, du virkelig ønsker. Nævn ikke et e-avisabonnement, hvis du bare har det med for at have noget at handle med. Det er en dårlig taktik.

Ro på

Lønforhandling tager tid. Lad være med at have travlt. Og du behøver ikke tale hele tiden. Pauser, hvor ingen siger noget undervejs, er helt i orden.

Det er også i orden, hvis I udskyder nogle af punkterne til et senere møde.

En lønsamtale kan sagtens tage halvanden time. Eller ligefrem flere måneder, fordi man tager det ad flere omgange.

Sig tak

Husk 'at sige tak'. Også selvom du ikke fik det, du ønskede. Udtryk anerkendelse til din arbejdsgiver for, at han/hun vil forhandle med dig. Og kvittér med tilfredshed for dét, du rent faktisk fik igennem.

Signalér fortsættelse

Hvis du ikke er i mål med dine krav, når I slutter samtalen, så sørg for at signalere, at I ses igen. Sig fx, at du glæder dig til om et halvt år, hvor du forventer, at I skal mødes til en ny lønsamtale.

Kilder: Nanna Lindstrøm Hessel og Casper Bech Eisted, chefkonsulenter i Djøf

"Jeg har ikke prøvet at forhandle løn i nogen af mine jobs"

30-årige Caroline Steiner har tre jobs på én gang. Alle tre er faste jobs, men på deltid. Enten med fast eller varierende timetal. Så hver dag hopper hun på cyklen og fordeler sin ugentlige og daglige arbejdstid mellem de tre. Hun er fleksibel, og det er hendes tre arbejdspladser også, siger hun.



Hun er uddannet fra CBS i Business Language and Culture – dét, der før hed SPRØK – og har en Master of Arts in Diplomatic Studies fra University of Malta.

Hendes titel er den samme i alle tre jobs: Communication Manager. Men opgaverne er lidt forskellige: I Donkey Republic, som udbyder delecykler til turister og lokale i København og andre europæiske storbyer, arbejder hun primært med PR. I NGO’en International Aid Services arbejder hun også med sociale medier og skriver pressemeddelelser. Og i NGO’en Tostan – en på dansk grund ganske lille menneskerettighedsorganisation – laver hun også alt muligt andet, fordi de er så få ansatte.

Man må først stikke fingeren i jorden

Caroline Steiner var en af deltagerne på Djøfs nye kursus for fleksibelt ansatte.

"Jeg har ikke prøvet at forhandle løn i nogen af mine tre jobs. Så den del af kurset, hvor vi fik tips og tricks til selve lønforhandlingssituationen og prøvede rollerne af i en øvelse to og to, lærte jeg meget af. Man skal være forberedt og vide, hvor éns nedre grænse går, og hvor man vil gå på kompromis."

Har det motiveret dig til, at du nu går ind og beder om en lønforhandling?

"Det bliver ikke dét, jeg gør som det første i morgen. Om jeg vil gøre det, afhænger meget af vilkårene i ansættelsen, hvor længe jeg har været ansat, og hvad jeg reelt har udrettet af resultater. Og man må også stikke fingeren i jorden først. Men muligheden er der. Det fik jeg med hjem fra kurset."

Paletten er fyldt op

Når Caroline Steiner lægger sine timer sammen, kommer hun typisk op på et timetal på mellem 32 og 34 timer om ugen.

Men så er paletten faktisk også fyldt op for hende. Hun skal ikke have flere job lige nu.

"Jeg skal være relativt striks med min kalender og mit timetal, så jeg ikke arbejder for meget gratis, og så jeg også har tid til andre ting. Jeg laver frivilligt arbejde for ungdomsorganisationen Youth for Understanding og spiller fodbold i Nørrebro United. Så de tre job passer fint for mig, som situationen er nu," siger hun og haster videre.

Om nogle timer går flyet til Sudan, hvor hun skal på en uges arbejdsrejse for International Aid Services.

Netværk for dig, som er midlertidigt ansat
  • Djøf opretter som noget nyt et netværk for Djøf-medlemmer, som er ansat i en tidsbegrænset stilling eller fleksibelt ansat med fx skiftende timetal og/eller flere arbejdsgivere.
  • Djøf forventer at starte netværket op i januar 2019.
  • Vil du være med i netværket, så skriv til Lars Bo Andersson i Djøf på lba [A] djoef.dk 
Kommentér
1
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.