Tema: Rekruttering

"Fokus var tydeligvis ikke kun på cv og karakterer"

8.11.2018

af

Foto: Jacob Nielsen

Foto: Jacob Nielsen

Christian Moesby skulle igennem en online-simulation for at klare sig videre til en dag på et assessment center. Først derefter blev han indkaldt til jobsamtale og fik efterfølgende tilbudt en stilling hos William Demant.

Kan du beskrive den online-simulation, du var igennem?

”Det er en form for spil, der bliver kørt i browseren. Vi var 300 spillere, som blev delt op i mindre hold. Men alt var anonymt, og derfor vidste jeg ikke, hvor mange andre der var på mit hold, hvem de var, eller hvem der skrev hvad.

Vi blev stillet en abstrakt, strategisk opgave, som vi skulle løse i løbet af én dag. Først skulle vi komme med idéer og så senere videreudvikle dem på forskellig vis i samarbejde med de andre.”

Hvad var det for en oplevelse?

”Det var spændende. Fokus var tydeligvis ikke kun på cv og karakterer, og der var ikke de sædvanlige, forudsigelige standardspørgsmål, som man kunne forvente til en almindelig spørgsmål-svar-jobsamtale. Det blev en sjovere oplevelse simpelthen.”

Tema: Nye rekrutteringsformer

Arbejdsgivere eksperimenterer i stor stil med alternative ansættelsesmetoder. Ud over artiklen, du læser nu, kan du møde to andre djøfere, der har været igennem en uvant rekrutteringsproces:

Hvad blev I målt på?

”Jeg vidste, at jeg blev målt på både evnen til at komme med gode løsninger selv, men i mindst lige så høj grad også min evne til at samarbejde med andre. Men jeg vidste ikke, hvordan de målte det.

Det blev meget hurtigt tydeligt for mig, at jeg ikke bare kunne lægge mig op ad det, de andre gjorde, for jeg vidste jo ikke, om de skrev tre eller fem eller 10 idéer – eller hvad succeskriteriet egentlig var. Der var ikke rigtig nogen måde at snyde systemet på, så jeg måtte bare fokusere på at løse opgaven bedst muligt.”

Hvad skete der efter simulationen?

”Et par dage senere fik jeg at vide, at jeg var gået videre. Jeg fik en kort rapport med noget feedback fra systemet. Vi var 30 kandidater, der blev inviteret til en dag på William Demants assessment center. Det var en hel dag med præsentationer, opgaver, problemløsning, forskellige observatører. Og det var nok der, jeg virkelig begyndte at mærke arbejdspladsen og kunne forestille mig selv som en del af virksomheden.”

Hvad lærte du undervejs i denne her proces?

”Mit forhold til William Demant blev hurtigt præget af deres villighed til at gøre tingene på en uortodoks og engagerende måde. Høreapparater er jo ikke det, man går og drømmer om at arbejde med som 12-årig – men fordi jeg undervejs var nødt til at researche på virksomheden og branchen for at løse udfordringerne, opdagede jeg, at det faktisk var langt mere interessant, end jeg først havde forestillet mig.”

Har du et tip til andre, der står over for samme form for online-spil i forbindelse med jobsøgning?

”Mange har en formodning om, at det er de ekstroverte alfa-mennesker, der snakker højt og buldrer frem, som klarer sig bedst. Men sådan er det faktisk ikke. William Demant gør en stor, aktiv indsats for at få alle typer personer ind, fordi det er mere værdifuldt at have teams, der består af folk med forskellige personligheder og kompetencer. Så min anbefaling er, at du ikke prøver at gøre dig til noget andet, end du er. Vi leder efter alle slags mennesker.” 

Christian Moesby

  • 24 år
  • General Business Graduate i William Demant, hvor han er i gang med andet år af graduateprogrammet
  • Har en bachelorgrad i International Business Administration og en kandidatgrad i Business Information Management fra Rotterdam School of Management
  • Tidligere konsulent i det hollandske firma East-West Trade & Consulting og kampagneleder i ISM eCompany
Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet