Fremtidens arbejdsmarked

Vil platformsvirksomheder skabe et lønræs mod bunden?

03-10-2018
4 min.

Platformsøkonomi presser lønnen, konkluderer ny analyse. Djøf og den digitale platform Worksome er uenige. De har lavet et samarbejde, men det er fortsat usikkert, hvilken aftale de ender med.

De er hyldet af regeringen og industrien. Men mødt med skepsis af faglige organisationer og dele af befolkningen. Digitale platformsvirksomheder som Airbnb og Upwork tjener styrtende med penge, men udfordrer samtidig de grundlæggende spilleregler i den danske model.

Et af de områder, der er udfordret, er lønnen. Det er i hvert fald konklusionen på en ny analyse af tænketanken Cevea. Analaysen undersøger lønniveauet hos tre arbejdsplatforme – Upwork, Happy Helper og Worksome – og resultaterne viser, at man som arbejdstager typisk får en lavere løn, end man ville kunne som fastansat. Det er særligt inden for computerarbejde, der kræver en mellemlang eller lang uddannelse, at lønnen er markant lavere, end den ville være, hvis man var fastansat.   

At det skulle være tilfældet, er man dog uenig i hos en af analysens cases, Worksome. Her kan virksomheder søge selvstændige til konsulentarbejde inden for eksempelvis økonomi, it og ledelse.

”Det er slet ikke et billede, jeg kan genkende. Generelt ligger snittet ganske pænt. I udgangspunktet vælger virksomheden de kandidater, der passer jobbet bedst, og bestemt ikke nødvendigvis hvem der er billigst. Og vi har jo både studerende og meget erfarne it-konsulenter. Derfor kommer honoraret også til at variere en del. Det, der er vigtigt for os, er, at der foregår meget konsulentarbejde derude,” siger Morten Petersen, der er adm. direktør og medstifter hos Worksome.

De ved, hvad de er værd

Cevea har udregnet medianprisen for en times arbejde for en bruger af Worksome. Den er 572 kr. i timen. Timeprisen varierer dog. De højest lønnede får op til 2.200 kr. pr. time, mens andre brugere på siden løser opgaver for helt ned til 144 kr. pr. time. 

Hos Djøf er man ikke bange for, at medlemmer, der bruger platformen, kommer til at underbyde sig selv.

”Jeg tror, vores medlemmer har en fin fornemmelse for, hvad de er værd. Det er i hvert fald vores opfattelse, når vi rådgiver dem,” siger forhandlingschef for privatansatte i Djøf Charlotte Thaning.

Overenskomst?

Digitale platforme fik stor, og især negativ, opmærksomhed med taxiappen Ubers indtog og efterfølgende afsked med Danmark. Siden er der blevet talt om et gennembrud, da fagforeningen 3F forhandlede verdens første overenskomst hjem med en arbejdsplatform, rengøringshjælpsplatformen Hilfr. Overenskomsten indebærer, at brugerne af platformen får lønmodtagerrettigheder som pension og feriepenge. 

En lignende model kommer dog umiddelbart ikke på tale hos Worksome. Klassiske lønmodtagerrettigheder er nemlig ikke nødvendigvis det, Worksomes brugere efterspørger, mener Morten Petersen.

”Der er mange arbejdstagere, som ikke er interesseret i at arbejde på en traditionel måde. Mange vælger livet som selvstændig konsulent på grund af fleksibilitet og spændende opgaver. Derfor skal vi se på, hvad der er de rette vilkår for dem,” siger han.

Morten Petersen mener ikke, at en overenskomst nødvendigvis er det rigtige værktøj for at sikre brugerne de rette vilkår. Men han vil ikke afvise, at man laver en overenskomst på et tidspunkt. Men det bliver med brugernes ønsker for øje, siger han.

Nyt samarbejde

I starten af året fortalte formand for Djøf Privat, Henrik Funder, at Djøf havde indledt et samarbejde med Worksome. Djøf er på nuværende tidspunkt ved at diskutere, hvad brugernes vilkår bør være.

Charlotte Thaning ser ikke tegn på, at de nye digitale platforme truer fagforeningernes position. Hun finder det snarere positivt, at de faglige organisationer og de nye platforme er i stand til at finde frem til en fælles aftale uden politisk indblanding.



Men er det ikke en stor udfordring for jer, at de goder, I over mange år har forhandlet hjem til jeres medlemmer, ikke gælder på de her platforme?

"Jo. Det er det helt sikkert. Og der er stadig forskellige bud på, hvordan man løser det. Nu arbejder vi bl.a. med de her platforme om at sørge for, at de betingelser, brugerne arbejder under, ser fornuftige ud," siger Charlotte Thaning. 

Kommer I til at lave en overenskomst?

"Jeg ser ikke for mig, at det kommer til at ske lige nu. Lige nu arbejder vi som sagt for, at brugerne af eksempelvis Worksomes betingelser er i orden. Det er sådan set det samme, der er gælder, som når et medlem beder os om at se deres nye kontrakt igennem. Der vurderer vi også, om deres betingelser er rimelige eller ej."

Men I har vel en noget ringere forhandlingskraft med disse platforme?

"Ja, vi har slet ikke nogen. Men vi ved, at det også gavner Worksome, hvis de kan sige, at deres betingelser er blåstemplet af en stor faglig organisation. Worksome vil gerne være platformen, hvor tingene bliver reguleret på en helt rigtig måde. Og det bakker vi op om."

Hvordan kan I undgå, at Worksome pludselig ændrer sine betingelser?

"Det kan vi som udgangspunkt heller ikke. Men vi kan sige, at nu blåstempler vi dem ikke mere. Og det tror jeg ikke, at Worksome ville være interesseret i." 


2 kommentarer
Del Twitter LinkedIn Facebook

Kommenter

Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Henrik Johannesen

17.10.2018 kl. 12.46

For ansættelser og/eller jobs hvor man er nødt til at være til stede (fx projektledere som jeg selv) er det næppe en trussel. Og dermed ikke for DJØF'ernes arbejdsområder.

Men jeg har ofte benyttet freelance IT-konsulenter fra fx Ukraine (som er meget kompetente) til 25$/h til web-udviklingsprojekter med stor succes.
De kan dermed lave en shop til 20.000kr, hvor en dansk IT virksomhed vil koste 3-4 det beløb. det kræver naturligvis en god projektleder (=1 DJØF'er :) at definere opgaven, men IT-konsulenterne presses eller mister opgaver.

0 Kommentar
1
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.

Ivan Dybdal

05.10.2018 kl. 11.20

Det er måske svært at regulere, da de fleste 'platformsarbejdere' er selvstændige og arbejder free-lance på 'platforme' i hele verden.

Nogle online hjemmefra i DK, hvor de bor. Andre bliver måske som ansatte ved at rejse ud, hvor der er akademisk arbejde at få mange flere forskellige steder end i DK.

Jeg er bange for at 'den danske model' på det akademiske område allerede i dag går på krykker pga 'disruption' og at akademiske arbejdsopgaver flyttes til andre lande. Nogle kan dog som Stepen Kinnoch arbejde online i Geneve fra rækkehuset i 'musikbyen' på Østerbro i Kbh :-)

Selv støder jeg indimellem på danskere, der arbejder i udlandet for både lokale og internationale virksomheder f.eks i Irland, UK og Tyskland, fordi det var dér, de kunne få et job, men måske ikke til en dansk overenstkomstmæssig løn. Også i diverse service call-centre for multinationale IT og konsulentvirksomheder.

Måske taler de dansk på servicelinjen, men de sidder i Tyskland, i UK eller på én af kanaløerne, som jeg fik at vide, da jeg spurgte, om 'hvor hun sad pt', som jeg næsten altid gør. Hun fortalte, at hun havde en fantastisk udsigt fra sit kontor på den idylliske kanalø ud over havnen, byen og havet :-)

0 Kommentar
3
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarfeltet. Spam-robotter kan nemlig ikke regne, så de kan stoppes med let matematik.