Supermænd?
Fem grunde til, at topchefer har ekstreme hobbyer
31.10.2018
af
Tine Santesson
Foto: Olexandr Panchenko/Shutterstock
Kalenderen er allerede spækket til bristepunktet, og alligevel har mange topchefer en krævende fritidsinteresse ved siden af. Men hvorfor? Og gør det dem bedre til deres job? Det har et forskerhold kigget nærmere på.
Nogle gennemfører den ene ironman efter den anden. Andre cykler fra Danmark til Paris. Og så er der sådan én som Goldman Sachs' topchef, David Solomon, der ved siden af sit topjob er kendt som DJ D-Sol.
Mange topledere har en ’ekstrem’ hobby ved siden af deres typisk meget tidskrævende job, skriver Harvard Business Review og refererer til et forskningsprojekt, som tre hollandske forskere står bag.
Det giver god mening, at topledere også finder tiden til at gå all in på en fritidsinteresse, mener Bo Bernhard Nielsen, professor på CBS, Department of Strategic Management and Globalization.
”Jeg tror, der er en sammenhæng mellem toplederes evne til at præstere under pres i deres dagligdag og deres fritid, hvor de typisk søger ekstremerne eller i hvert fald en større risiko end gennemsnittet. For hvis man til daglig er nødt til præstere under pres, er det svært at geare ned i privatlivet.”
De hollandske forskere har bl.a. dybdeinterviewet 17 amerikanske CEOs fra de største private og offentlige virksomheder, som alle har seriøse hobbies ved siden af topposten. Forskerne har desuden set videoer og læst i tusindvis af artikler og indlæg på sociale medier om disse CEOs.
Det har sammen med deres øvrige forskning været med til at tegne et billede af, hvorfor toplederne lægger så meget energi i en fritidsinteresse, når de i forvejen har en presset hverdag.
Her er fem årsager, forskerne har fundet frem til:
- Det bliver et helt særligt frirum
Mange af topcheferne oplever, at deres job til stadighed bliver mere komplekst. Udviklingen i de fleste brancher buldrer af sted, og direktørerne har svært ved at slippe tankerne om jobbet, både når de er sammen med familien, og når de går i seng. Og det går ud over deres præstationer. Men lige præcis når de sidder på cykelsadlen eller står og spiller guitar i deres fritidsband, oplever mange af dem, at de er fuldstændig fokuserede lige nu og her og kan slippe jobbet.
- Tydelige resultater
Passionen driver topcheferne mod konstant at blive bedre til at løbe, spille golf eller til finde et endnu mere sjældent frimærke. Disse mål og tydelige resultater appellerer til topcheferne, der altid stræber efter at nå deres højeste potentiale.
- De bevarer jordforbindelsen
Mange stjerner på skuldrene kan gøre det nemmere at tabe jordforbindelsen. Topledere kan være bange for at begå hybris, fordi de godt ved, at det er afgørende at have kontakt med hele organisationen fra top til bund. En fritidsinteresse kan blive det sted, hvor de ikke er beslutningstager eller leder, men fx en del af et band.
- Det giver en følelse af kontrol
Tidligere var der flere CEOs med ’enevældemagt’. Men en verden i forandring og styringsstrukturer, hvor aktionærer og bestyrelser har langt større indflydelse, gør det sværere for topcheferne at styre udviklingen. Derimod kan de styre, hvornår og hvor langt de vil løbe, eller hvilken skive der skal lægges på pladespilleren oppe på DJ-pulten.
- Det gør dem til bedre ledere
Resultater og indflydelse giver energi – og den energi tager toplederne med tilbage i jobbet. Adena Friedman, der er adm. direktør for Nasdaq, har fx fortalt Fortune, at hun er sikker på, at taekwondo har forbedret hendes lederegenskaber.
Når topledere også præsterer maksimalt i deres fritid, er det, hverken fordi de ønsker at sende nogle særlige signaler med det, eller fordi det måske kan være med til at bane vejen til en toppost – det er simpelthen, fordi de bare er sådan, mener Bo Bernhard Nielsen.
”Mere fundamentalt kan man vel sige, at nogle af de skills, der skal til som topleder, bygger på evnen til at tage risici og præsterer under stort pres med stor usikkerhed. Og det gør, at en vis type mennesker vil være mere naturlige ledere. Dermed tror jeg, at kausaliteten er omvendt: Det er de her mennesker, som i forvejen er tiltrukket af ’fare’ eller risikable situationer, som alt andet lige har en større chance for at blive topledere."
Men gør det dem til bedre ledere?
”Jeg tror ikke, det nødvendigvis har direkte indflydelse på deres ledervirke. Igen tror jeg, det nærmere er en personlighedskarakteristika, som korrelerer med, at de er blevet ledere.”
Ledige stillinger