Eksperter dumper 7-trinsskalaen

Det er eksamenstid og derfor også karaktertid. De sidste ti år har eksaminatorer og censorer landet over uddelt karakterer efter 7-trinskarakterskalaen med 12 i toppen og -3 som den absolutte bundprop. Tal som fylder meget i hverdagen for studerende. Men er skalaen overhovedet et godt nok værktøj i undervisningsverdenen?

Uddannelses- og Forskningsministeriet er i gang med en større evaluering af karakterskalaen, som skulle være klar senere på året. Uddannelses- og forskningsminister Søren Pind (V) har udtalt, at han savner muligheden for at belønne de ekstraordinære studerende med det, som i den gamle skala hed 13. Flere peger dog på, at der er adskillige andre udfordringer med karakterskalaen. For at komme ministeriets undersøgelse i forkøbet, har Djøfbladet talt med en række uddannelseseksperter for at blive klogere på kritikpunkterne.

Absurde karakterspring

Hanne Leth Andersen er rektor for RUC og formand for Danske Universiteters uddannelsespolitiske udvalg. Lige som Søren Pind savner hun en præmie for den helt særlige indsats, som det tidligere 13-tal gav. Hun mener også, at springene mellem de forskellige karakterer skal laves om, så der er lige langt mellem alle karakterer. Fx er der et større spring mellem karaktererne 4 og 7 end karaktererne 10 og 12.

”Det er helt absurd, at man skal straffes yderligere, hvis man får 7 i stedet for 10 i forhold til, hvis man får 10 i stedet for 12. Det første spring trækker simpelthen mere ned i gennemsnittet. Det betyder, at der er en yderligere risiko for, at karakterskalaen mister værdi, fordi underviserne kan komme til at give for høje karakterer for ikke at straffe studerende for hårdt.”

Jens Tofteskov er pædagogisk konsulent på CBS. Han er enig i Hanne Leth Andersens kritik af den varierende afstand mellem karaktererne.

”Hvis den uddannelse, man vil ind på, kræver et gennemsnit på 10, og man får et 4-tal, kræver det tre ekstra 12-taller for at få sit gennemsnit op på 10. Hvis der kun var to tal imellem 4 og 7, kræver det kun to 12-taller,” uddyber han.

Studerende bliver robotter

Derudover er Hanne Leth Andersen særlig utilfreds med, at karaktererne er et udtryk for de studerendes opfyldelse af en række på forhånd definerede mål med faget. Det hedder læringsmål. Hun mener, at en alt for konsekvent målstyring leder tankerne hen på programmering og robotter og får læring til at handle om at følge en opskrift i stedet for at opfordre studerende til at tænke selvstændigt.

”Skalaen er dumpet i min bog, fordi den bidrager til en uhensigtsmæssig og kontraproduktiv udvikling af uddannelsestænkningen og forståelsen hos de studerende af, hvad det er, de skal.”

Den pointe er Bettina Dahl Søndergaard, lektor ved Aalborg Universitets UNESCO-center for problembaseret læring, dog uenig i. Hun mener i stedet, at man kan formulere krav om selvstændighed og kreativitet i læringsmålene for faget og på den måde opfordre studerende til at arbejde innovativt.

”Hvis man vil have, at de studerende skal være kreative, kan man bare skrive det ind som læringsmål. Man behøver ikke at have et 13-tal for at opfordre til innovation. 7-trinsskalaen er bedre end sit rygte,” siger hun.

Lever skalaen op til egne krav?

7-trinsskalaen blev udarbejdet i 2004 og indført i danske uddannelsesinstitutioner i 2006-2007. Kommissionen bag 7-trinsskalaen fremlagde fem krav, som den fremtidige karakterskala skulle leve op til. Blandt andet at skalaen skulle være international anvendelig, og at der skulle være mulighed for gennemsnitsberegning.

For at finde ud af, om skalaen lever op til sine egne præmisser, har Djøfbladet fået fire eksperter til at bedømme fire af kravene og give dem en karakter. Tre ud af fire krav dumper. Det femte krav handler om, at skalaen skal benyttes i hele uddannelsessystemet. Kravet lever ifølge eksperterne op til målet, men eksperterne påpeger, at det samme gjorde sig gældende med 13-skalaen. Derfor har vi valgt at udelade det fra bedømmelsen. Læs eksperternes vurdering af 7-trinsskalaen nedenfor:

7-trinsskalaen til eksamen

Karakterkommissionen opstillede i 2004 en række krav til den nye 7-trinsskala. Fire eksperter forholder sig her til nogle af kravene.

1. International anvendelighed - Oversættelsen halter

Ifølge Bettina Dahl Søndergaard, lektor ved Aalborg Universitets UNESCO-center for problembaseret læring duede 13-skalaen slet ikke internationalt, og her mener hun, at 7-trinsskalaen trods kritikken er nemmere at sammenligne med andre landes karakterskalaer.

Det betyder dog ikke, at 7-trinsskalaen er fejlfri.

”Når jeg har med udenlandske studerende at gøre, skal jeg bruge rigtig meget tid på at forklare dem, hvordan den danske karakterskala skal forstås. De forstår fx ikke, hvorfor der er forskellige afstande mellem karaktererne, og hvorfor nogle tal mangler,” siger Bettina Dahl Søndergaard.

Derudover er der problemer med den engelske oversættelse af de individuelle karakterers beskrivelse.

”7-trinsskalaen er baseret på læringsmål og ikke en idé om, at man skal opfylde pensum. Men i den oversættelse, man har lavet, får man indtryk af, at det handler om pensum,” siger hun.

Og vil man have en internationalt anvendelig karakterskala, skal man være tydelig.

”Så længe alle lande har en forskellig karakterskala, vil det altid være svært at sammenligne landene imellem. Men man kunne have gjort det meget nemmere, hvis man havde været mere klar i oversættelserne og logisk i valget af karakterer,” siger hun.

Bettina Dahl Søndergaard giver karakteren 4.

2. Bedømmelsen skal udtrykke graden af målopfyldelse - Dræber kreativitet

Ifølge de eksperter, Djøfbladet har talt med, lever skalaen op til dette mål.  Det er dog ærgerligt, siger flere, da fokus på fejl går ud over de studerendes kreativitet.

”Man bedømmer de studerende, ud fra i hvor høj grad målet for faget er opfyldt, ved at tage stilling til antallet og væsentligheden af fejl og mangler i opgaven. De studerende lærer ikke at arbejde innovativt eller kreativt, for de bliver ikke belønnet for det,” siger Jens Tofteskov, pædagogisk konsulent på CBS.

Han anser kreativitet og innovation for nogle af de vigtigste kvalifikationer på arbejdsmarkedet. I stedet for at bedømme de studerende ud fra deres fejl foretrækker han fokus på styrker og svagheder.

”Man måler ikke et fodboldhold ud fra dets fejl og mangler. Man kigger også på dets styrker, og det skal man også gøre med de studerende,” siger han. 

Jens Tofteskov anerkender dog også, at den nulfejlskultur, han mener, karakterskalaen skaber, er noget, de studerende højst sandsynligt møder på arbejdsmarkedet.

”Selvfølgelig skal der være en nulfejlskultur i fx et ministerium, fordi man ikke må lave fejl, når man betjener en minister. Men det er ikke det, man skal præstere ved et eksamensbord. Det er langt fra tilstrækkeligt kun at skulle bedømme et speciale ud fra, hvad den studerende ikke har gjort.”

Jens Tofteskov giver karakteren 00.

3. Klar trindifferentiering - For unuanceret

Laura Louise Sarauwer ph.d. og postdoc ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse. Hun ser det som et kæmpe problem, at karakterskalaen er for upræcis og derfor ikke god til at bedømme de studerendes faglige udvikling. Fx mener hun, at 7-tallet favner for bredt, og at der mangler nogle trin mellem 7 og 10, der kan give de studerende en tilbagemelding om, at de udvikler sig rent fagligt, selvom de ikke tager det store spring fra 7 til 10.

”Der er simpelthen for store intervaller, så karaktererne i sig selv bliver ret intetsigende. Vi har behov for tættere og meget mere nuancerede intervaller.”

Hun mener, at 7-trinsskalaen er skabt til at sammenligne studerende rent administrativt, men ikke tager højde for, at karakterer i den bedste af alle verdener også er tænkt til at give de studerende feedback om deres faglige udvikling.

Desuden er hun ikke begejstret for karakteren ’-3’, som gives for den helt uacceptable præstation og er en form for ekstra dumpekarakter, som kan gives ud over ’0’, som man også dumper på.

”Er det givtigt eller produktivt at udskamme studerende? Det kan give kæmpe sociale problemer, fordi du rent faktisk skal have 7 i en anden eksamen for at udligne gennemsnittet til noget, der ligner 2, som er bestået. Hvilken læringsmæssig funktion har det? Hvad er det for en kultur, det introducerer?”

Laura Louise Sarauw giver karakteren -3.

4. Mulighed for gennemsnitsberegning - Matematisk volapyk

Ifølge lektor emerita i statistik, Inge Henningsen, fra Københavns Universitet giver det ikke mening at udregne karaktergennemsnit i 7-trinsskalaen. Det skyldes, at karaktererne i de forskellige fag i udgangspunktet ikke behøver at ligge på samme niveau.

”Alle ved, at man ikke kan lægge æbler og pærer sammen, men ikke alle synes at forstå, at man ikke kan tage gennemsnit af æbler og pærer,” siger hun.

Hun forklarer, at når karaktererne på de forskellige fag ikke har samme fordeling, skyldes det, at 7-trinsskalaen opererer med varierende dumpeprocenter. I nogle fag er bestået-kravene fastsat, så mange dumper, mens næsten alle består i andre fag.  Det er ikke en fejl. Det er tværtimod eksplicit beskrevet i karakterbekendtgørelsen, at andelen, der består, kan variere fra fag til fag. Et fag med høj dumpeprocent kan have et gennemsnit på 6,2, hvor et andet med lav dumpeprocent har ét på 6,8. Hun indrømmer, at hendes synspunkt kan virke nørdet og teknisk.

”Men man kan simpelthen ikke meningsfuldt regne gennemsnit ud af størrelser, som ikke ligger på samme niveau,” uddyber Inge Henningsen og fortsætter:

”Når karakterkommissionen lægger ud med at sige, at man skal have en karakterskala, hvor man kan beregne gennemsnit, og så konstruerer skalaen sådan, at man faktisk ikke kan det, så synes jeg, man er langt ude.” Hun mener ikke, at man overhovedet skal beregne gennemsnit, når man ikke kan gøre det på en betryggende måde.

Inge Henningsen giver karakteren 00.

Et bud på en bedre skala

Rektor for RUC Hanne Leth Andersen har et forslag til en forbedret 7-trinsskala, der både giver mulighed for at præmiere den ekstraordinære indsats og gør op med de forskellige spring mellem karaktererne. Hun forklarer, at 12+ ikke vil kunne ses på et karaktergennemsnit.