Ulighed avler ulighed

Ulighed kan skabe en ond cirkel. Jo større uligheden er i et samfund, desto mere er de mest privilegerede i samfundet motiveret til at holde fast i uligheden og om nødvendigt bruge vold for at fastholde den. Dette fænomen – kaldet social dominans – fører til ustabilitet og konflikter, som igen fører til mere ulighed.

En ny, stor international undersøgelse blandt 45.000 personer på tværs af 27 lande påviser en klar sammenhæng mellem ulighed i samfundet og social dominans hos de bedst stillede grupper i befolkningen.

”Hvis man er en del af toppen i et hierarki, er man generelt set mere motiveret for at holde fast i det hierarki, som kommer én selv til gode. Det er et helt grundlæggende handlemønster. Men det, der er godt for den enkelte, er skidt for fællesskabet,” fastslår leder af forskningsprojektet Lotte Thomsen, der er lektor i statskundskab på Aarhus Universitet og lektor i socialpsykologi på Universitetet i Oslo.

Ulighedens psykologi

I projektet samarbejder Lotte Thomsen og post.doc. Jonas Kunst fra Universitetet i Oslo med forskere fra New Zealand og Harvard University. Målet er at finde de psykologiske mekanismer, der bidrager til ulighed. Deltagerne i undersøgelsen har svaret på spørgsmål om, hvor meget de går ind for, at der skal være et hierarki frem for ligestilling mellem befolkningsgrupperne i samfundet. Forskerne har sammenholdt disse svar med makrodata fra bl.a. FN, Verdensbanken og Reporters Without Borders. Forskningsresultaterne er netop udgivet i det ansete videnskabelige tidsskrift Proceedings of the National Academy of Sciences.

”Vi er nødt til at forstå de psykologiske mekanismer, der bidrager til ulighed, hvis vi vil gøre noget ved det. Ulighed er en grundlæggende udfordring i menneskers sociale samliv. Og hvordan ressourcerne fordeles, er et fundamentalt og problematisk aspekt. Faktum er, at alle kulturer har en form for hierarki, hvor nogle befolkningsgrupper har flere ressourcer og bedre muligheder og livsbetingelser end andre,” siger Lotte Thomsen.

Forskernes undersøgelser er baseret på eksisterende forskelle i ulighed mellem lande og stater, som de sammenholder med andre samfundsmæssige konsekvenser som fx flere voldelige konflikter, politisk korruption og manglende pressefrihed. Der er dermed tale om korrelationer, hvor de kan sige, hvad der hænger sammen med hvad. Men ud fra dataene kan man ikke konkludere, om det er det ene eller det andet, der er årsagen – om øget ulighed fører til vold, eller om vold medfører øget ulighed.

Social dominans sker systematisk

At ulighed i et samfund får konflikter til at blusse op, er ikke noget nyt.

Forskningsprojektets konklusioner kommer for så vidt heller ikke bag på Lotte Thomsen. Hun er dog alligevel overrasket over at se, at større økonomisk og social ulighed systematisk får grupper i befolkningen til at skrue op for de psykologiske motiver for social dominans over for fællesskabet.

Jo større samfundsmæssig ulighed, desto større er den gennemsnitlige social dominance orientation (SDO) – dvs. den enkelte borgers motiver til at dominere andre længere nede i hierarkiet. Den del af befolkningen, der befinder sig i toppen af samfundspyramiden, har en interesse i at opretholde og bakke op om uligheden, fordi det er til deres egen fordel, selvom det skaber ustabilitet og flere konflikter i landet.

For den del af befolkningen, som befinder sig nederst i hierarkiet og ikke har adgang til vigtige ressourcer, kan det for den enkelte ofte ikke betale sig at kaste sig ud i magtkampe, som man på forhånd er dømt til at tabe. Det er den samme hakkeorden, som hersker i dyreverdenen, hvor den stærke løber med byttet, mens den svage underkaster sig. Det kan være med til at forklare, at samfundsmæssige hierarkier er relativt stabile.

Også relevant i velfærdsstater

Social dominans er systematisk højere i lande, der scorer dårligt på makroøkonomiske forhold som risiko for voldelige konflikter, korruption, manglende demokrati, fri presse, retssikkerhed og ligestilling mellem kønnene foruden manglende adgang til basale behov såsom sundhedsydelser og uddannelse.

I bunden af SDO-skalaen finder man lande som Pakistan, Kina, Sydafrika og Indien. Nationer som Tyskland, Schweiz, Frankrig og Sverige indtager de øverste pladser. De europæiske lande, herunder Danmark, ligger ikke overraskende i toppen af ranglisten, men alligevel er forskernes resultater også relevante for os, pointerer Lotte Thomsen.

”I Danmark har vi forholdsvis lav ulighed. Men selv i de nordiske velfærdssamfund er der forskel på status på fx etniske danskere og indvandrere, og generelt ser vi også en voksende ulighed i vores samfund. Hvis vi får markant større ulighed i samfundet, kan det ændre dominansmotiverne i befolkningen, hvor nogle mennesker føler sig meget bedre end andre, hvilket igen kan føre til mere konflikt og mindre solidaritet og opbakning til velfærdsstaten,” påpeger Lotte Thomsen.

Racisme i USA

Ulighed fører til racistiske holdninger i toppen af samfundet. Det viser resultaterne af en anden del af undersøgelsen, hvor forskerne har spurgt over 4.000 amerikanere i 30 stater, hvorvidt de går ind for hierarki eller lighed mellem forskellige samfundsgrupper.

Deltagerne skulle svare på spørgsmål om fx racisme, diskrimination af mennesker pga. køn, ligestilling, modstand mod sociale velfærdsordninger og villighed til at deltage i voldelige forfølgelser af indvandrere.

”Vi bad folk om at forestille sig, at regeringen forbød indvandrerorganisationer en gang i fremtiden. Vi spurgte dem så, om de selv ville angive indvandrere til politiet, deltage i angreb på indvandrerorganisationers hovedkvarter, deltage i at jagte og forfølge indvandrere og støtte tortur og henrettelse af medlemmer af indvandrerorganisationer,” siger Lotte Thomsen.

Igen fandt forskerne en klar sammenhæng mellem økonomisk ulighed, antal voldelige hændelser i den enkelte stat og dominansmotiver hos hver enkelt deltager i undersøgelsen. Hvide amerikanere justerer altså deres psykologiske dominansmotiver efter, hvor stor ulighed der er i netop den stat, som de bor i.

”Vi zoomede ind på, om der her er tale om en psykologisk effekt. Og det er der. Følgerne af ulighed, fx vold, er helt afhængige af dominansmotiver. Det er ikke bare en direkte effekt af de makroøkonomiske forhold i landet,” forklarer Lotte Thomsen.

Forskerne brugte de nyeste værdier for gini-koefficienten, der måler graden af økonomisk ulighed, og koblede det med antallet af voldelige hændelser i de enkelte stater.

Mød andre i øjenhøjde

På samfundsplan handler det ifølge Lotte Thomsen om at have øje for de gode effekter, som en høj grad af lighed har i forhold til at undgå konflikter og vold på både samfunds- og individniveau, og gøre brug af både makroøkonomiske og socialpsykologiske mekanismer, der bryder den onde cirkel.

Hvordan kan vi som enkeltpersoner gøre en forskel?

”Man kan jo i hvert fald gøre sig umage for at møde andre mennesker i øjenhøjde som ligemænd og være opmærksom på at engagere sig i forhold til samfundsmæssige forandringer, der øger eller mindsker uligheden,” siger Lotte Thomsen.

Læs mere: