Dårlig offentlig ledelse lige så slemt som skattesnyd

’Dårlige offentlige ledere er lige så slemt som skattesnyd,’ lød det fra den nyudnævnte formand, da han lige før påske deltog på en høring om fornyelse af den offentlige sektor, som Djøf, FOA, Politiforbundet, Dansk Sygeplejeråd og Kommunaldirektørforeningen holdt på Christiansborg.

”Det var jo populistisk sagt, men som offentlig leder er man altså repræsentant for borgerne,” siger Allan Søgaard Larsen til Djøfbladet.

”Hvis man kan se – når der er taget højde for alle forklarlige forskelle – at en institution leverer dårligere end andre, er det et grundlæggende, ja nærmest moralsk problem, hvis der ikke bliver grebet ind.”

Der skal altså være mindre accept af dårlige ledere i den offentlige sektor?

”Det er vi generelt nødt til at sige både i den offentlige og den privat sektor. Ja, vi skal have mindre accept af dårlig ledelse.”

Mindre styring, mere ledelse

Men det vil også helt af sig selv blive sådan, hvis vi virkelig ønsker at skrue ned for den detaljerede styring i den offentlige sektor, understreger han.

”Alle taler om mindre processtyring, og det er godt. Men så snart vi skruer ned for processtyringen, skruer vi op for ledelseskravet. Så kan en leder ikke længere sige, at jeg har gjort mit, hvis jeg har gjort x, y og z fra procesmanualen. Det er vigtigt, at alle forstår det. Det er en af grundene til Ledelseskommissionen.”

Hvad skal ledelses­rummet være, for at vi kan skrue ned for styringen?

”Det er helt centralt i kommissionens arbejde. Ledelsesrummet for drifts­institutionslederne – som er dem, vi især skal beskæftige os med – indsnævres i dag tre steder fra: Fra det politiske niveau, fra de faglige organisationer og fra forvaltningsledelsen. Men det er vigtigt, at alle forstår, at hvis institutionerne skal vinde det rum tilbage, så øges kravet til ledelse og til lederne. Det reduceres ikke.”

Du nævnte ikke Finansministeriet ovenfor blandt de ’skyldige’?

”Når jeg siger forvaltningsledelse, mener jeg både kommuner, regioner og centraladministrationen. Men jeg er en stor fan af Finansministeriet og mener ikke, at al ond styring udgår herfra. Jeg gad godt se, hvor vi havde stået med landets økonomi efter finanskrisen eller med produktiviteten i det offentlige uden Finansministeriet.”

Men tiden er inde til en rekali­brering.

”Vi er nok der, hvor alle, også Finansministeriet, må rekalibrere sig, så den traditionelle styring skrues ned til fordel for ledelse.”

Djøferne skal lede mere opad

Hvad med djøferne, som de fagprofes­sionelle peger på som problemet?

”Det administrative niveau har umiskendeligt en meget, meget stærk indflydelse, og det er godt for samfundet. Men jeg vil forsigtigt sige, at vi kommer et stykke vej, hvis forvaltningsledelserne, og det gælder specielt i kommunerne og i centraladministrationen og nok i mindre grad i regionerne, i større udstrækning også arbejder ledelsesmæssigt opad.”

Populært sagt: Politikerne skal forstå, at det ikke er deres opgave at blande sig i ledelsen af den enkelte institution, men at det er forvaltningsledelsen, som har ansvaret for, at der er gode rammer for at lede og god ledelse derude.

”Det er ikke let at få politikerne til at acceptere det. Slet ikke ude i kommunerne. Men vi er nødt til at tage diskussionen. Sophie Løhde sagde det selv så fint på høringen: ’En af vejene til bedre styring er, at politikerne lærer at styre sig selv.’”

Benchmarking er et must

Allan Søgaard Larsens program­erklæring, da Løhde præsenterede ham som formand, lød: Offentlig ledelse er en selvstændig disciplin med en betydelig højere grad af kompleksitet, et stærkere krydspres og en langt lavere entydighed end i den private sektor, som han selv kommer fra.

Men du vil have mere benchmarking – og det vil Sophie Løhde også – og det er jo svært ved lav entydighed?

”Det er virkelig, virkelig vigtigt med systematisk benchmarking. Det er transparens. Og det er jo ikke noget nyt. Regionerne bruger det med stor succes på sygehusområdet. Men man vil altid få diskussionen. Dem, der er imod benchmarking, fordi de er bange for ikke at leve op til forventningerne, vil fokusere på de 15-20 pct., som er forskellige. Men jeg mener, vi skal fokusere på de 80-85 pct., som er ens.”

Du taler også om et slags dashboard, som samler alskens tal på tværs af den offentlige sektor. Er det noget, McKinsey skal udvikle og Finansministeriet drive?

”Det, jeg ser for mig, er, at vi skal bruge de nye digitale muligheder til at skabe transparens ved at hente kvalitets- og aktivitetsdata ind på tværs. Det skal være tilgængeligt for alle ledere og for alle medarbejdere. Uden hermed at sige, at alting kommer af sig selv, er min erfaring, at når vi gør de ting, der går godt, synlige for medarbejderne, så bevæger de sig af sig selv i den rigtige retning.”

Også Dennis Kristensen

Hvad tog du med hjem fra høringen?

”Det var meget positivt for mig at høre, at alle parter mener, at der skal skrues ned for styringsdimensionen og op for ledelsesdimensionen. For det er jo nærmest vores bundne opgave i kommissionen. Og så hørte jeg også alle sige – fra FOA's Dennis Kristensen til Kommunal­direktørforeningen – at vi skal finde den rigtige balance mellem styring og tillid, og at vi ikke bare kan smide al styring ud i et samfund med lighed for loven og orden i økonomien. Det blev sagt med styrke fra alle.”

Det første, de offentlige ledere kommer til at høre fra kommissionen, bliver en stor survey om, hvordan de egentlig har det. Og så kommer kommissionen ud på en række besøg i marken.

”Vi har allerede fået mange hen­vendelser, men vi er meget åbne for alle forslag. Så kom endelig.”

Fire veje til bedre sammenhæng

Innovationsminister Sophie Løhde (V) lancerede kort før påske en sammenhængsreform til fornyelse af den offentlige sektor.

Mere tid til kerneopgaverne

Regeringen tager ud på alle velfærdsområder og kulegraver, hvad medarbejderne bruger tid på. Færre krav og regler. Afbureaukratisering.

Bedre velfærd på tværs af sektorer

Mindre silotænkning, flere fælles løsninger. Klogere styring med fokus på kvalitet, resultater og borgerne.

En mere tidssvarende offentlig sektor

Ny teknologi skal skabe bedre kernevelfærd. Datadeling på tværs af sektorer. Systematisk benchmarking.

Bedre ledelse