Apple Pay er endelig blevet lanceret i Danmark, og selv om der ikke er tale om en decideret app, der skal downloades, er den alligevel værd at omtale. Har du en iPhone, og er du kunde i Nordea eller Jyske Bank, kan du nu betale ved blot at holde telefonen op til kortterminalen. Foreløbig kan dette gøres i en begrænset mængde butikker, der dog omfatter bl.a. 7-Eleven, Magasin, Elgiganten, Lidl og Cirkle K-tankstationer. Du registrerer blot dine betalingskort i Wallet-app’en på telefonen, og så er du kørende.