Den efterspurgte djøfer - Er det dig?

19.1.2017

af

Illustration: Anne Pedersen

Illustration: Anne Pedersen

Året er 2025. Jeg er uddannet jurist og bliver kørt i min førerløse bil til min arbejdsplads, hvor jeg arbejder som innovation human crisis manager. Jeg scanner mit øje for at komme ind. Jeg får serveret café latte af robotten Mind Blown.

Mine opgaver består i at coache mennesker igennem kriser i livet og rådgive dem om jura, økonomi og selvudvikling. Et samlekoncept, som er blevet ekstremt efterspurgt i de sidste år.

Jeg er – som flere og flere djøfere – ikke fastansat, men har en tidsbegrænset kontrakt. Jeg fik stillingen via den virtuelle portal 'I have a dream', hvor djøfere med et samfundskald og et ønske om at hjælpe andre ofte finder job. I jobsøgningsprocessen blev der lagt vægt på, om jeg var god til at forstå, hvordan andre mennesker tænker, og om jeg kunne lede både mennesker og robotter og få det optimale ud af deres samspil.

Omvæltninger forude

En stor del af djøfernes arbejdsfunktioner vil blive automatiserede og digitaliserede. Hverdagen og samfundet vil forandre sig pga. kunstig intelligens, bio- og nanoteknologi. En teknologisk flodbølge er allerede i gang med at skylle ind over os. Der er risiko for cloud-uvejr, cyberangreb og lokale dataguldgruber. Hvis Voldborg skulle bære en passende sweater til fremtidens djøf-vejr, så skulle den have en robot med sensorer i stiv kuling.

“Djøfisering” har vel haft en storhedstid i New Public Management-perioden. Prognosen tyder på, at der er en helt ny dagsorden undervejs og ændringer i landskabet og terrænet. Der bliver brug for fleksibilitet, en offensiv og innovativ tankegang og en tilpasning af den enkelte djøfers kompetencer.

Opskriften på fremtidens efterspurgte djøfer

På fremtidens arbejdsmarked bliver der brug for visionære og idégenererende medarbejdere med digitale kompetencer på system- og individniveau. De skal kunne tænke med både hjerte og hjerne. Djøferne bliver bindeled mellem robotter og mennesker, eksempelvis ved at fodre robotterne med viden og cases, som ikke er baseret på algoritmer; ved at formidle, hvordan robotterne er kommet frem til de fremlagte forslag; og ved at vurdere og give robotternes output et kreativt twist.

Måske bliver djøfernes spidskompetence konstant at forretningsudvikle og gennemføre forandringsledelsesprojekter i et samspil mellem medarbejdere og nye teknologiske produkter. Måske bliver nudging den store trend om fem år og vil medvirke til, at jurister både mestrer lovteknik og nudging og anvender det bedst egnede middel til at nå målet.

Djøfere bliver måske dem, som sikrer et godt arbejdsmiljø ved brug af coaching og mediation på fremtidens arbejdsplads. Der vil være brug for djøfere til at få det hele til at hænge sammen.

Brug for konstant tilpasning

Fremtidens djøfere skal have gode menneskelige egenskaber, være gode til relationsarbejde og kommunikation, være omstillingsparate og engagerede. De skal konstant kunne tilpasse sig til nye mennesker, job og omgivelser.

Kreativitet bliver efterspurgt. Ikke kreativitet i form af vovede pastelfarver og et smart ikon med lyd i Powerpoint-præsentationen. Nej, kreativitet i form af udvikling af idéer, formidlingsmetoder og i forhold til at få bragt relationer og fagligheder i spil på nye måder.

Djøfere, som er gode til at forstå og forklare nye trends og samtidig kan synliggøre og konkretisere effekten af de nye trends i virksomheder og organisationer, vil være efterspurgte.

Hvilke typer djøfere vil vi se i 2025?

I 2025 vil vi både finde djøfere med sneakers, nypudsede Lloyds, stiletter, fodformede sko og robotsikkerhedssko. Sidstnævnte vil være et krav fra arbejdsmiljørepræsentanten.

Et bud på nogle af fremtidens djøfere:

Samfundskaldet: Djøfere, som brænder for at være med til at skabe et bedre samfund for alle. De lever som iværksættere, gazeller m.v. og har små virksomheder baseret på social økonomi, deleøkonomi m.v. De arbejder med forskellige former for forebyggelse og er drevet af retfærdighed.

De arbejder også for at indsamle, sikre og opbevare mange af de data, der ophober sig i samfundet. Fordi data kan være med til at forandre og forbedre samfundet.

Robot-oversætteren: I fremtiden vil en stor del af den teknisk-juridiske del af djøfernes arbejdet blive automatiseret. Men en robot kan ikke tænke skævt og kan ikke (endnu) tænke hele borgerens/kundens kontekst ind. Det kan ’robot-oversættere’ derimod. De kan interagere med robotter på en værdifuld måde.

Robot-oversætteren kan sikre opbakning, organisere, formidle og forklare, hvordan computeren opnår resultaterne, og dermed være ’oversætter’. Mennesker er ikke lineært tænkende, og de kan give problemstillinger og input til robotterne og få dem til at fungere efter hensigten. ’Robotoversættere’ arbejder også med viden og kvalitet og sørger fx for, at robotterne fungerer optimalt.

De specialiserede: Djøfere, som har et afgrænset fagligt kompetenceområde, f.eks. cyber- og informationssikkerhedseksperter, databeskyttelsesrådgivere, hvidvask-eksperter.

Digitaliseringen og den omfattende regulering af mange brancher gør, at opgaverne bliver mere komplekse og kræver højtuddannede specialister. De har en høj faglighed, gode samarbejds- og kommunikationsevner og flair for at sikre opbakning til adfærdsændringer i organisationer. Og de kan skrive digitaliseringsklar lovgivning.

Sundhedsdjøferen: I 2025 er sundhedssektoren radikalt ændret. Der vil være flere ældre. Nye strukturer og incitamenter vil drive sundhedsvæsenet. Nanorobotter vil forebygge mange sygdomme, psykiske lidelser vil måske fylde mere. Telemedicin, personlig medicin og diagnosticering af robotlæger vil være centrale elementer.

Der vil være mange job til djøfere med en relevant efteruddannelse. Djøfere vil fx kunne arbejde med potentialet i digital infrastruktur, patientdata og ny teknologi og et samarbejde mellem forskere, hospitaler og teknologibranchen.

Sundhedsdjøferen tror på, at de bedste beslutninger findes ved at lade hjerne, krop og følelser samarbejde. De arbejder fx med interessentsamspil og implementering af strategier og er gode til at løse samarbejdsproblemer. Sundhedsdjøferen kan også yde holistisk rådgivning til mennesker med stress, angst eller depression.

Vækstgeneratoren

Djøfere, som beskæftiger sig med velfærdsteknologi og andre opgaver, hvor computere og robotter bliver set som en del af løsningen på Danmarks problemer. De er visionære, resultatorienterede og offensive. De er gode til at skabe vækst ved at udvikle nye koncepter og netbaserede forretningsmodeller, bl.a. ved brug af Danmarks frie grunddata.

X-factoren: M2DJØF

En djøfer, som har akademiske kompetencer og mestrer automatisering og digitalisering udi alle detaljer, forstår at formidle mellem maskine og menneske og forstår det, som maskinerne ikke selv fanger – det ekstra øje.

Mennesker har – modsat robotter – en mental forestillingsevne og kan kategorisere og inddele i begreber m.v. Ud over at være god til det har X-factoren en høj social intelligens og kan facilitere og afkode en social situation.

Dit drømmejob i 2025?

Om jeg i 2025 læser Ugeskrift for Retsvæsen og Karnov eller blot spørger min personlige e-assistent for at få juridisk viden, vil fremtiden vise. Jeg synes, at kunstig intelligens og de teknologiske fremskridt rummer et enormt potentiale på fremtidens arbejdsmarked, hvis de introduceres på en transparent og velovervejet måde i tæt dialog med de relevante interessenter.

Det kan djøfere være med til at sikre. Det kræver, at djøferne omfavner forandringerne, udfordrer den konventionelle tankegang og udfolder deres kreativitet.

Én ting er sikker – det bliver nemmere og sjovere at gå fremtidens arbejdsmarked i møde med forandringsparathed og lyst til at udvikle. Hvad arbejder du med i 2025?

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ledige stillinger

Job
Dommerudnævnelsesrådet
Job
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Job
KL - Kommunernes Landsforening
ANNONCE

Kommentarer

Vær den første til at skrive en kommentar
Din mail-adresse vil ikke blive vist offentligt
Dette spørgsmål forhindrer spam i kommentarsporet